Noter til brev nr. 163:

[1] Coll.Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 116.

[2] I.s tilbragte hvert forår nogle dage i Kbh., som regel i forbindelse med kunstudstillingen på Charlottenborg.

[3] 20.4.

[4] “O.T.” udkom 21.4.1836.

[5] 4.3.1836 havde Det kgl. Teater premiere på Mélesvilles og Braziers lystspil “Guldkorset” i Heibergs bearbejdelse, i hvilken anledning Thomas Overskou i “Dagen” Nr. 59, 9.3.1836 i en anmeldelse foreslog nogle beskæringer. Heiberg svarede med en overlegen og meget grundig artikel i “Kjøbenhavns flyvende Post”, Interimsblad Nr. 83, 15.3.1836 og fremkaldte dermed en bitter personlig strid med Overskou, der efter dennes replik i “Dagen” Nr. 71, 23.3.1836 og Heibergs duplik i “Kjøbenhavns flyvende Post”, Interimsblad Nr.85, 30.3.1836 kulminerede med Heibergs satiriske “Sandfærdig Beretning om den Overskou’ske Polemiks dødelige Afgang Onsdagen den 6te April d.A., samt nøiagtig Copie af den Afdødes sidste Villie, med Mere” i Interimsblad Nr. 91, 20.4.1836. Overskous svar i “Dagen” Nr. 124, 25.5.1836 fremkaldte flg. notits i Interimsblad Nr. 100, 7.6.1836, der afsluttede striden: “Herr Thomas Overskou! /Naar Dette drives altfor vidt,/ Saa bliver det omsider lidt/ Tyndt”.

[6] “Dronning Margrete. Et historisk Digt i ti Sange”, der dannede afslutning på I.s historiske romaner og digte, var blevet påbegyndt i slutningen af 1834, jf. brev til Grundtvig 24.12.1834: “Jeg har nu begyndt paa en Margrete; men hvad det bliver til, véd jeg ikke” (Svend Grundtvig (udg.):“Grundtvig og Ingemann. En Brevveksling”,1882,170). 22.4.1835 fortæller han samme, at arbejdet er gået i stå ( ib.174), men i løbet af efteråret 1835 kom arbejdet atter i gang. 16.1.1836 hedder det i et brev til vennen M.B. Nygaard: “Du har ventet min “Margrete” i Trykken ved Aarets Slutning; nu er den først skrevet; men endnu ikke reenskrevet og med Trykningen har det ingen Hast. Øieblikkets Stemning er mig for practisk, til at Fortidens Billeder kan vente klare Øine at sees med” ( V. Heise (udg.): “Breve til og fra B.S. Ingemann”,1879, 318). 18.1.1836 fortæller han Grundtvig, “at jeg netop paa Grænsen af det ny og gamle Aar har været hel og holden i den gamle Frues Tjeneste, som hedder Margrete Valdemarsdatter. Jeg har nu sluttet Digtets l0de og sidste Sang” (“Grundtvig og Ingemann. En Brevveksling”,1882,175). Bogen udkom omkring 1.5.1836.

[7] se note 10 til brev 123.

[8] Laurentze Ingemann (1782-1839).

Noter til brev nr. 164:

[1] Coll.Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 117-119.

[2] synes ikke bevaret.

[3] Lucie I. dyrkede malerkunsten og malede talrige - meget sødladne - altertavler og blomsterbilleder, men manglede fuldstændig kunstnerisk talent.

[4] bortset fra et brudstykke af et brev fra Lucie I. (BIngemann I 117) synes I.s brev og resten af Lucie I.s ikke bevaret.

[5] 22.10.1832 var det såkaldte “Minut-Regulativ”, udarbejdet af kommitteret i Rentekammeret, konferentsråd C.L. Kirstein, der var medlem af Det kongelige Teaters direktion 1831-38, trådt i kraft. Herefter beregnedes honoraret efter forestillingens længde med anvendelse af en meget findelt skala, som opererede ikke blot med timer men med kvarterer. Da “Skilles og mødes” var i to afdelinger med særskilte titler, blev den betragtet som to vaudeviller, der ikke blot kunne opføres hver for sig, men også honoreredes efter hver afdelings varighed, hvilket betød et indtægtstab for A; se MLE I 217f.

[6] indtil 1874 havde Københavns militære hovedvagt til huse på Kongens Nytorv ved nuværende Hovedvagtsgade og Ny Adelgade. Uret på Hovedvagtsbygningen spillede en central rolle i københavnernes bevidsthed.

[7] Christian Cramer (1699-1764): “Arithmetica tyronica eller grundig Underviisning practice at lære ald fornøden Huus- og Handelsregning fremsat ved en nye og fordeelagtig Lære Maade” (1735; 19. oplag 1816).

[8] de fire regningsarter: addition, subtraktion, multiplikation og division.

[9] den tyske digter Zacharias Werner (1768-1823).

[10] citatet er ikke identificeret.

[11] lùcciola, ital.: sankt hansorme, lampyridæ.

[12] person i “Dronning Margrete”. - Soer: Sorø.

[13] hvor A.s ven og velynder siden barndommen oberst Chr. Høegh-Guldberg siden januar 1835 lå i garnison som chef for Sjellandske Landseneer-Regiment.

[14] gammel dansk børneremse (J.M. Thiele: “Danske Folkesagn”, III, 1820, 134).

Noter til brev nr. 165:

[1] Trykt i BHH 138-141. Dateringen er foretaget ud fra oplysningen om premieren på “Hans Heiling”, der fandt sted 13.5.1836.

[2] træt, udmattet.

[3] Raphael & Comp., manufaktur- og modehandel, Østergade 67.

[4] Engelke Margrethe Colbiørnsen (1763-1848), f. Fa1be, enke efter juristen og politikeren Chr.C. A havde kendt hende siden sin første tid i Kbh., jf. note 11 til brev 12.

[5] romantisk opera af den ty. komponist og hofkapelmester i Hannover Heinrich Marschner (1795-1861), der også selv stod i spidsen for den danske førsteopførelse.

[6] operasangeren Chr. Hansen (1812-80), der var blevet elev ved Det kgl. Teater 1831, fik sit gennembrud i titelrollen .

[7] Christiane Holst sang Annas parti, jf Overskou V 267: “Jfr. Holst var i Spil og Sang meget behagelig som Anna, endskjøndt hun ikke gav Rollen med den livsglade Freidighed, den bør have, men derimod lagde stille Blidhed og Hengivelse i den”.

[8] J.G. Adler (1784-1852), da.-no. statsmand; student 1802, derefter privatlærer; 1812 leder af skolen “Prins Christian Augusts Minde” i Frederikshald; medvirkede ved udarbejdelsen af grundlovsudkastet til Norges konstitution; 1814 privatsekretær hos prins Christian (VIII); 1839 kabinetssekretær og 1839-49 tillige medlem af direktionen for Det kgl. Teater og chef for Statssekretariatet for Naadessager. G. 1829 med Anne Marie Saabye, f. Høyer (1786-1857).

[9] amtsforvalter Andreas Andresen (1762-1838), der 1824 havde fået sin afsked, men boede på Odense Slot til sin død, havde tre døtre: Michella Ottilia (1801-56), Marie Gerhardine (1802-59) og Andrea Ulrikke (1804-88); hvem af dem, der er tale om, vides ikke.

[10] Marianne Marschner, f. Wohlbrück (1805-54).

[11] “Nina eller den vanvittige af Kjærlighed”, drama i fem akter af J.L. Heiberg; opført 1. gang på Det kgl. Teater 20.3.1824. Stykket blev genoptaget ved sommerforestillingerne 1.6.1836 umiddelbart før Heibergs rejste til Paris for at besøge P. A. Heiberg (jf. Johanne Luise Heiberg: “Et Liv gjenoplevet i Erindringen”, 4. udg. I, 1944, 201).

[12] se note 3 til brev 160.

[13] det blev dog ikke i Laurids Kruses oversættelse “O.T.” udkom på tysk, men i W.C. Christianis, der blev udgivet i Leipzig 1837.

[14] “H. C. Anderson’s [sic] Umrisse einer Reise von Copenhagen nach dem Harze, der Sächsichen Schweiz und über Berlin zurück. Aus dem Danischen übersetzt vom Verf. der See-Anemonen”, Breslau 1836. Oversætteren var Wilhelm Volk og forlæggeren F.W. Genthe. Det er sandsynligvis det sidste navn, A har misforstået.

[15] “Fünf Gedichte von H.C. Andersen” i J.B. v. Schepelern og A.v. Gähler (red.): “Skandinavische Bibliothek”, Erster Jahrgang, zweites Heft. Kopehagen und Leipzig 1836, 211-23. Det drejede sig om “Die Schneekönigin”, “Die Kirche bei Rörviig”,“Holger Danske”, “Abenddämmerung”, “Abschiedsgrüss an Italien”.

[16] se note 5 til brev 162.

[17] “Le ramoneur”. Vaudeville i 2 akter af Theaulon, Gabriel og de Forges, oversat af Carl Borgaard (1799-1868). Opført 1. og eneste gang på Det kgl. Teater ved sommerforestillingerne 9.6.1836.

[18] herom kan intet oplyses, idet der ikke blev opført nogen vaudeville med denne titel ved sommerforestillingerne.

[19] “Capriciosa eller Familien fra Nyboder”. Romantisk barok folkekomedie i 5 akter af A.L. Arnesen og Th. Overskou. Opført 1. gang på Det kgl. Teater ved sommerforestillingerne 11.6.1836.

[20] C.J. Boye (1791-1853), f.i Norge; cand.theol. 1816; lærer ved Johnstrup Seminarium 1818; sognepræst i Søllerød 1826, ved St. Olai Kirke i Helsingør 1835 og ved Garnisons Kirke i Kbh. 1847. Udover en række tragedier skrev Boye også digte og salmer bl.a. “Dybt hælder Aaret i sin Gang”. Han var gift med Maria, f. Birckner, datter af Henriette Collin d.æ. g. 1. gang med M.G. Birckner.

[21] Ove Thomsen (1801-62); student 1820; 1821-28 amanuensis ved Universitetsbiblioteket i Kbh.; 1827-34 medredaktør af “Dagen”; 1831-34 bibliotekar ved Det Moltkeske Bibliotek; 1834 redaktør af “Fyens Stifts-Avis”; købte 1836 Iversens Bogtrykkeri og fik 8.6. s.å. bevilling til at udgive “Fyens Avis”; blev efter at have solgt trykkeriet og avisprivilegiet 1847 postmester i Assens 1849. Gift 1829 med Johanne Elisa Beyer (1807-73), skuespillerinde ved Det kgl. Teater indtil 1834.

[22] 5.5.1836 meddelte “Fyens Stifts-Avis” og “Fyens Avis”, at der ugen før ved kulegravning i Munke Mose nord for Nonnebakken var fundet et par både dannet af udhulede egestammer.

Noter til brev nr. 166:

[1] H.C.Andersens Hus. Trykt i BHW I 226-227.

[2] sml. Dagbøger II 1f.

[3] A.F. Elmquist (se note 10 til brev 58) udgav 1818-33 et underholdende tidsskrift “Læsefrugter samlede paa Litteraturens Mark” i 60 bind, hvor Blicher, Ingemann og den unge A var blandt bidragyderne, men som ellers mest bestod af (dårlige) oversættelser fra tysk.

[4] Via Appia Antica, oldtidsvej i Rom.

[5] Henriette Bodilla Birgitte Wulff, f. v. Munthe af Morgenstierne (1782-1863), g. 1803 m. kommandør Chr. W. (1777-1843).

[6] Julie de Schouboe (1813-1911), søster til Oluffa de Schouboe (se note 7 til brev 78) og niece til Henriette B.B.Wulff og til Anna Dorothea Høegh-Guldberg. A kendte Julie fra Wulffs på Søkadetakademiet, jf. Levnedsbog 138f.: “Jeg blev snart ganske hjemme hos Wulffs, den eneste der, som ikke var god mod mig var en Frøken Schouboe fra Norge, en sær Skabning, der tidt fortalte mig “at jeg var en forstyrret een, og at der aldrig kunne blive noget af mig.” - Det var den forunderlige Naivitet, jeg i en saa sildig Alder endnu havde, hun ikke kunde begribe; enhver barnagtig Yttring, enhver overspendt Tanke jeg sagde, thi jeg tænkte lydeligt og høit, gjorte hende bitter mod mig. Hun fik mig til at græde; de Andre loe af os begge to, og saa var det forbi.” Sml. H. Topsøe-Jensen: “Nye Bidrag til “Mit Livs Eventyr”s Historie” i “H.C. Andersen og andre Studier”, Odense 1966, 211-48.

Noter til brev nr. 167:

[1] Trykt i Stampe 173-174.

[2] 10.6.

[3] “Renzos Bryllup”.

[4] se brev 93.

[5] se note 19 til brev 125.

[6] muligvis flg. melodi, som Marie Rørbech, f. Høybye, f. 1839 i Kalundborg og opvokset dér, sang.

[7] Theodor Collin var ugift.

Noter til brev nr. 168:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 241-244.

[2] 8.6. rejste A til Ingemanns i Sorø. Her boede han til 14.6., afbrudt af en tur til Slagelse 9.-10.6. for at se væddeløb, inden han fortsatte til Korsør.

[3] A selv; citatet er hentet fra “O. T.”, Første Deel, Kap. VII (R&R II 41).

[4] brev 167.

[5] yndet udflugtssted ca. 5 km syd for Sorø.

[6] Tystrup Sø.

[7] Marie Hauch (1834-1915), g. 1858 m. teologen T. Skat Rørdam. A har i øvrigt genfortalt episoden i midlnet form i “Billedbog uden Billeder”, Anden Aften (R&R IV 4f.).

[8] Frederikke (Renna) Hauch, f. Brun Juul (1811-96), g. 1829 m. C.H.

[9] Jonas Collin, der 1832 havde været medstifter af “Selskabet til Hesteavlens Fremme i de danske Provindser”, som netop havde ladet væddeløbene i Slagelse 1836 afholde, hans sønner Gottlieb og Theodor samt hans svigersøn A.L. Drewsen.

[10] jf. Dagbøger 10.6.1836: “Paa Banen havde en Engelænder, som eiede en Landeiendom ved Helsingør, bundet med Seglgarn Benene fast til Hesten, paa sin lille (grønklædte Dreng.) Madsen fik Seglgarnene skaaret over, og i Løbet sprang da Hesten over Snoren, Drengen slap med at faae Haanden beskadiget” (II 5).

[11] Henriette Collin d.æ. havde været gift første gang forfatteren og filosoffen M. G. Birckner (1756-98), der var kapellan i Korsør 1792-98. Gravstenen med indskriften “Sandheden troe døde Mich. Gottlieb Birckner den 1. Dec. 1798” var kendt fra Oehlenschlägers digt “Birckners Gravskrift” i “Langelands Reise” ( “Poetiske Skrifter” ved F.L. Liebenberg, XIX, 1860, 128-29).

[12] Andreas Torp (1767-1801), borgmester og byfoged i Korsør.

[13] gr.: anti, imod.

[14] vaudeville af A i en akt, “bearbejdet efter det Tydske”. Den blev indleveret til Det kgl. Teater i juni 1836 , men ikke opført ved sommerforestillingerne og forkastedes 18.6. s.å. (A&C 268).

[15] Valdemar Drewsen (1828-92), søn af Ingeborg og A.L.Drewsen.

Noter til brev nr. 169:

[1] Trykt i A&C 244-245.

[2] se note 19 til brev 125.

[3] prins Christian (VIII).

[4] fejl for “Hanchs”.

[5] Louise v. Schleppegrell (se note 8 til brev 52). Sml. brev til Edvard Collin 15.6.1836: “Frøken Schleppegrel, der, som De veed, viiste mig fjor, hvad hun endnu aldrig havde viist noget Mandfolk [dvs. sit soveværelse], var klædt i blaat, den Farve, som hun gav en Sløife af ifjor da jeg reiste. Hun havde vist ventet at see Sløifen thi hun talte om “den skjønne Riddertid, da Ridderen sank for Damens Fod, sprang ned til Løver” og andet Sludder. Hun er gal” (BEC I 245).

Noter til brev nr. 170:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 245-249.

[2] hovedpersonen i “O.T.”

[3] gr.: vestenvinde.

[4] sml. Dagbøger 1.6.1836 (II 1f.) og “Kun en Spillemand”, Anden Deel, Kap. XI ( R&R II 184f.).

[5] lat.: “forbarm dig”; katolsk bøn.

[6] hovedgård 15 km syd for Odense. Den ejedes af Marie Elisabeth Fønss, f. Hillerup, der efter sin første mands, premierløjtnant i Søetaten Jens Wedels død, havde giftet sig med kammerjunker Johan Philip Rogert Fønss.

[7] Marie Elisabeth Fønss’ datter af første ægteskab.

[8] Marie Elisabeth Fønss’ svigerinde Louise Fønss, f. Wedel-Heinen (1796-1864), gift med godsejer Niels Basse Fønss.

[9] Karen Julie Fønss (1814-44), datter af Louise og Niels Basse F.;1837 g.m. baron Otto Reedtz-Thott til Gaunø.

[10] ankommer.

[11] den udkom først 28.6.1837.

[12] maleren Jørgen Roed (1808-88).

[13] se note 22 til brev 165.

[14] se note 40 til brev 117. Hillerup var 1836 blevet redaktør af Hempels Avis ( “Fyns Stiftstidende”) ; han afløstes 12.11. s.å. af Carl Bagger.

[15] “Tak for Ballet”, lystspil i 1 akt; opført første og eneste gang ved sommerforestillingerne på Det kgl. Teater 20.6.1836.

[16] lystspil i 1 akt; udgivet sammen med “Tak for Ballet” i 1831, men aldrig opført.

[17] “Kun en Spillemand” (se note 3 til brev 160).

Noter til brev nr. 171:

[1] H. C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 229-232.

[2] dat. 21.6.1836 (BHW I 228f.).

[3] nr. 166.

[4] Washington Irving (1783-1859), amerikansk forfatter; var særdeles populær omkring. 1830. Hans bøger forelå i dansk oversættelse. Om A og W.I. se J.O. Kock: “H. C. Andersen og Washington Irving” (Anderseniana 2. rk. I,3 229-41).

[5] ikke identificeret.

[6] E. Bruhn (1787-1868), kaptajn, senere chef for Kbh.s Borgervæbning og generalløjtnant; var 1829-48 adjudant hos prins Christian (VIII) Frederik. Bruhn var gift med kommandør P. F. Wulffs søster Anna Elisabeth (1786-1853).

[7] Niflheim, i nordisk mytologi mørkets og tågernes land mod Nord, hvor alt er koldt.

[8] “O.T.”, det danske sidestykke til “Improvisatoren”s Italiensbilleder.

[9] “Kun en Spillemand” (se note 3 til brev 160).

[10] Caroline Amalie, f. prinsesse af Augustenborg (1796-1881), g. 1815 m. prins Christian (VIII) Frederik.

[11] Melchior Grevenkop-Castenskiold, der 1836 blev legationssekretær i Wien, men som åbenbart må have været på en Italiensrejse, havde tre brødre Jørgen (1804-74), senere besidder af Store og Lille Frederikslund, Vilhelm (1806-44), cand. jur., besidder af Hørbygaard, og Holten (1809-80), senere besidder af Hagestedgaard; hvem af dem, A mener, kan ikke afgøres.

[12] den kom, som nævnt, til at hedde “Kun en Spillemand”.

Noter til brev nr. 172:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 249-250.

[2] brev 170.

[3] syngestykke i 2 akter; musikken af Hérold og Halévy, teksten af George Saint-Georges; opført 1. gang på Det kgl. Teater 24.5.1834.

[4] spøgende allusion til titlen på 2. afdeling af A.s vaudeville “Skilles og mødes”.

[5] se brev 128 med note 23.

Noter til brev nr. 173:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 251-255.

[2] brev 172.

[3] fødselsdag.

[4] en slags hvidvinsfromage.; opskriften findes bl.a. i Madam Mangors kogebog.

[5] dukke, der forestiller Jesusbarnet.

[6] strenge i deres moralske krav; hentydning til trappisterne, den strengeste af alle munkeordener.

[7] “Rosenknoppen”, trykt i “Nytaarsgave fra danske Digtere”, udg. af H.P. Holst, 3. Aargang, 1837, 100f.; optrykt i “Digte, gamle og nye”, 1847, 46f. (SS XII 94f.). Se i øvrigt brev 174 nedenfor.

[8] dat. Berlin 21.6.1836 (trykt som bilag til “Mit Livs Eventyr” (MLE II 169-71)) samt i dansk oversættelse i “Portefeuillen”, 1840, I, sp. 25-27.

[9] roman af Victor Hugo (1831).

[10] roman af den fr. forfatter Eugène Sue (1804-57) (1832).

[11] roman af den fr. forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) (1831).

[12] “Le père Goriot” (1834), roman af Balzac.

[13] af Jules Janin (1829).

[14] forfatteren Franz von Gaudy (1800-40), Chamissos medredaktør ved “Deutscher Musenalmanach”.

[15] “Mein Romerzug. Federzeichnungen” (1836).

[16] se note 2 til brev 80.

[17] “Der Müllergesell”(“Deutscher Musenalmanach für das Jahr 1837”, 334-35).

[18] hovedgård 13 km nord for Svendborg; besidderen var Edel Marie Sehested, f. Kiær (1789-1839), datter af Peder Bernhard Kiær, degn i Marslev; g. 1811 m. sekondløjtnant Anders Sehested d.y. (1784-1819), der døde som sindssyg ; hun var en meget dygtig kvinde, der under store vanskeligheder ledede godsets administration som enke til sin død i 1839.

[19] godsinspektør P. Lorenzen (død 1873 som ejer af gården Kølholt i Skibet) var medlem af “Selskabet til Hesteavlens Fremme i de danske Provindser”; hans hest Pearl vandt førstepræmie i Slagelse, hvor den sejrede over brændevinsbrænder Pedersens Fortunata ( “Dagen”, Nr. 143, 16.6.1836).

[20] (1807-54) brændevinsbrænder i Slagelse; deltog med flere heste og hjemførte mange præmier ved væddeløbene i Slagelse.

[21] antagelig en hentydning til hestevæddeløbet på Corso under karnevalet, som A havde overværet under sit ophold i Rom (se brev 113).

[22] Hedvig Christine Kjær, f. Friis (1811-80), g.m. sognepræst Hans Magnus K.

[23] se note 6 til brev 167.

Noter til brev nr. 174:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 257-261.

[2] 18.7. rejste A fra Lykkesholm til Tolderlund, madam Iversens landsted udenfor Odense ved Næsbyhoved Skov.

[3] lavtliggende, sumpet.

[4] St. Knuds marked afholdtes 10.7. (Knud den Helliges dødsdag) eller en af de nærmeste dage. 1836 faldt det 15.7. Markedet er skildret i “O.T.”, Anden Deel, Kap. XIX og XX (R&R II 216-32).

[5] Ørbæklunde, hovedgård ved Ørbæk, 12 km sydvest for Nyborg; den ejedes af justitsråd Rasmus Lange (1777-1848), g. 1814 med Laurentze, f. Lindegaard (1794-1869), datter af Johanne Marie L. på Lykkesholm.

[6] komponisten, kgl. kapelmusikus H.S. Paulli (1810-91); fast sommergæst på Lykkesholm, hvor han bl.a. komponerede sin kendte melodi til A.s “Lille Viggo”.

[7] stiftsfysikus Chr. Guldbrand (1780-1847), ven af familien Iversen (BHH 440).

[8] se note 7 til brev 173. Paullis melodi synes ikke at være trykt.

[9] “Kun en Spillemand”.

[10] sml. brev til Henriette Wulff 19.7.1836: “Improvisatoren viiste Nordboens Opfattelse af Italien; nu har jeg, som Italiener, opfattet Danmark. De skal faae at see! jeg har opfattet den med Kjærlighed som den Fremmede, let opfatter det Fremmede” (BHW I 234).

[11] se brev 175.

[12] fru Bügel boede Dronningens Tværgade 275 (senere nr. 5) (Vejviseren for 1836).

Noter til brev nr. 175:

[1] Trykt i Stampe 174-176.

[2] hovedgård 5 km vest for Svendborg.

[3] se note 19 til brev 149.

[4] “Kun en Spillemand”.

[5] 1.8.

[6] A genså først Riborg Voigt 9.7.1843 (Almanakker 106).

[7] Augusta Kofoed (1816-94),operasangerinde; debuterede som skuespillerinde på Det kgl. Teater 1834; 1838 kgl. skuespillerinde; afsked 1847. Hun blev gift med Gottlob Stage 8.7.1836.

[8] Edvard Collin og Henriette Thyberg blev gift 10.8.1836.

[9] “Improvisatoren”, s. 171, Danske Klassikere, Kbh. 1987.

[10] maleren Wilhelm Marstrand (1810-73). Hans portræt af Louise Collin er malet i 1833.

Noter til brev nr. 176:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 261-263.

[2] A var rejst fra Tolderlund 28.7. og havde på vejen aflagt besøg på Lykkesholm og Broholm (se brev 175).

[3] dat. 29.7.1836 (BJC I 124).

[4] brylluppet stod 10.8.

[5] 6.8.

[6] 5. Mosebog 34,1-4.

[7] Riborg Voigt og Louise Collin.

[8] selvbedrag.

[9] værker.

[10] Emma Bang (1811-82), datter af Claus Chr. Bang på Nørager.

[11] trykt i BEC I 263-64.

[12] hvor Edvard Collins svoger C.J. Boye var præst ved St. Olai Kirke. Vielsen fandt imidlertid sted i Søllerød Kirke, men Boye viede parret.

Noter til brev nr. 177:

[1] Coll.Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 119-120.

[2] 7.8.1836 havde A bedt Jonas Collin, der bestyrede hans pengesager, sende ham 10 rdlr. poste restante til Sorø 12.8., da han manglede penge til hjemrejsen (BJC I 125). Collin glemte det imidlertid og udtalte i et brev 13.8., at han håbede, A kunne låne sig frem (ib. I 126). Formodentlig har han derfor lånt pengene af I.

[3] 26.8.

[4] komponisten, koncertmester J.F. Frøhlich (1806-60) var 1836 faldet på gaden og havde brækket sin højre arm. “Neppe fuldkommen restitueret, begav han sig, tiltrods for alle Advarsler, paa en længere Fodtour i Jylland, og paadrog sig derved en Svagelighed der indvirkede paa hele hans Fremtid [...] Denne udmattende Tour havde tilfølge, at da han paa Hjemrejsen besøgte sin gamle Ven og Velgjører paa Nøragergaard, var han i den Grad anstrængt, at han blev ramt af et apoplektisk Tilfælde. I denne beklagelige Tilstand førtes han til Kjøbenhavn, og der var kun ringe Haab om at see ham gjenvunden for Kunsten” (August Bournonville: “Mit Theaterliv”, III, 3. Afsnit, 1877, 257f.). Frølich blev derefter sendt med fregatten Rota til Italien på rekreation.

[5] Christiane Oehlenschläger, f. Heger (1782-1841), g.m. Adam Oehl. 1810.

[6] Johanne Rongsted, f. Leth (1771-1840), debuterede ved Odense Teater 1798, hvor hun gjorde megen lykke i naive elskerinderoller. Efter sit ægteskab med kgl. skuespiller Ole Rongsted optrådte hun som gæst på Det kgl. Teater i oktober 1804 som værdig moder. Det mislykkedes, men med sit robuste ydre og sin djærve komik gled hun senere ind i komediefaget, ikke mindst de holbergske matroneroller, og optrådte sidste gang 31.5.1836 som Madam Rust i Henrik Hertz’ “Sparekassen”, der havde haft premiere 26.5.1836.

[7] grev A.F. Trampe (1750-1807), ejer af Løgismose og direktør for Odense Teater 1798-1801.

[8] ty. skuespillerinde, jf. Gunnar Sandfeld: “Komedianter og skuespillere”, 1971, 43.

[9] lat.: utroligt, men dog sandt.

[10] A gik som nævnt i de ovenstående breve hele sommeren med planer om at søge et rejsestipendium fra Fonden ad usus publicos, men henvendelserne førte ikke til noget resultat. Først i februar 1841 fik han atter et rejsestipendium.

[11] “Blätter für literarische Unterhaltung” Nr. 206-07, 24.-25.7.1836, 873-75, 877-78.

[12] “Literarische und Kritische Blätter der Börsenhalle” Nr. 1236, Hamburg, 8.8.1836, 760.

[13] “Politievennen”, avis grundlagt af K.H. Seidelin 1798, ophørt 1845; berygtet for sin småborgerlige forfølgelse af alle mulige detaljer såsom utætte tagrender og manglende rendestensbrædder. “At komme i “Politivennen” var vel noget af det Skrækkeligste, der kunde hænde en Mand og Borger, og man skal have havt Exempler paa, at Folk herover gik fra Sands og Samling” (J. Davidsen: “Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn”, I, 1880, 213). Bladet nød i øvrigt Frederik VI’s positive bevågenhed.

Noter til brev nr. 178:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 120-121.

[2] se note 2 til brev 177.

[3] “Kun en Spillemand”.

[4] Thorald Læssøe (1816-78); skulle egentlig have været landmand, men valgte at blive kunstner og fik undervisning på Kunstakademiet og hos dyremaleren Chr. Holm. Udstillede fra 1836. Opholdt sig 1844-57 i Italien, men fik først 1854 rejsestipendium. Vendte 1857 tilbage til Danmark, hvor han efter at have giftet sig med komtesse Emy Krag-Juel-Vind-Frijs (1825-63) først bosatte sig i Horsens og siden i Kbh.

[5] se note 11 til brev 177.

[6] 11.-31.8. havde det franske skuespillerselskab fra Berlin under ledelse af franskmanden Delcour fået tilladelse til at spille på Det kgl. Teater, hvor de 16. og 19.8. opførte “Le gamin de Paris”. Gæstespillet blev i øvrigt så stor en succes, at truppen fortsatte den første uge ind i september på Vesterbros nye Teater (Overskou V 246, J. Davidsen: “Kjøbenhavnerliv i ældre og nyere Tid”, 1889, 366f. og Eiler Nystrøm: “Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid” I, 1910, 229).

[7] jf. Overskou V 280: “Delcour selv var en fortræffelig Fremstiller af fine Charakteerroller, havde en smuk, fri Holdning, megen naturlig Livfuldhed, Varme og elskværdig Lystighed i sit Spil og udmærkede sig især ved en let, smagfuldt nuanceret Conversationstone, hvori han, uden mindste Bevægelse og som aldeles hensigtsløst, kunde give Vittigheder en frappant Virkning.” Ud over dette kan intet oplyses om ham.

Noter til brev nr. 179:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BIngemann I 121-122.

[2] brev 177 og 178.

[3] “Kun en Spillemand”.

[4] lat.: folkeyndest, popularitet; et af Ingemanns yndlingsudtryk.

Noter til brev nr. 180:

[1] Trykt i BfA I 347-351.

[2] se brev 82.

[3] den udkom først 28.6.1837.

Noter til brev nr. 181:

[1] Trykt i BHH 143-144.

[2] somnambulisme; søvngængeri; dybeste stadium af hypnose.

[3] “Kun en Spillemand” (se note 3 til brev 160).

[4] (1799-1849), datter af biskop Frederik P.

[5] Tabitha (1795-1856), Kaja, Marie (?-?) og Oline Plum (?-?).

Noter til brev nr. 182:

[1] Trykt i BHH144-149.

[2] den såkaldte kuglepost, der var bestemt udelukkende til befordring af brevpost, og som bag på ved et smalt kuskesæde havde en kugle- eller ægformet faring med en lem på siden.

[3] se A.s spøgende omtale af det “somnambule” brev i brev 181.

[4] læseselskab stiftet 1824, ophørt ca. 1890.

[5] “Kun en Spillemand”.

[6] dat. 24.9.1836 (utrykt, H.C. Andersens Hus).

[7] Arria, gift med romeren Cæcina Pætus (d. 42 e.Kr.). Da C.P., der havde deltaget i en opstand mod kejser Claudius, var blevet dødsdømt og blev tvunget til at begå selvmord, greb hun dolken og stødte den i sit eget bryst med ordene: “Paete, non dolet”, dvs. ”Det gør ikke ondt, Pætus”.

[8] æske med parfume o. lign.

[9] coûte qui coûte, fr.: koste, hvad det koste vil.

[10] se brev 162.

[11] Edvard Collin var 10.8.1836 blevet gift med Henriette Thyberg.

[12] et stykke af brevet er afrevet.

[13] se brev 159 med note 11.

[14] divisionsauditør i Berlin Gustav Nicolais (1795-1852) “Italien wie es wirklich ist. Bericht über eine merkwürdige Reise in den hesperischen Gefilden, als Warnungsstimme für Alle, welche sich dahin sehnen”, I-II, Leipzig 1834. Han sammenligner heri Italiens kulturminder og naturskønheder med Tysklands til fordel for sidstnævnte (jf.MLE I 198).

Noter til brev nr. 183:

[1] Trykt i BHH 149-153.

[2] brev 182.

[3] vignetten er skåret bort af brevet (jf. BHH 169).

[4] se note 29 til brev 129.

[5] Christine Zrza (1797-1862), operasangerinde ved Det kgl. Teater 1816-45.

[6] Christian V’s rytterstatue af den fr. billedhugger A.C. Lamoureux (d. 1692).

[7] se note 3 til brev 159.

[8] “Velkomstssang til J.P.Hartmann fra hans Venner” (SS XII 81).

[9] festlighederne i anledning af 300-året for indførelsen af reformationen 1536.

[10] indtil 1848 var der kun adang til Langelinie, der var militært område, mod tegn.

[11] 28.10.1836 blev bl. a. H. C. Ørsted og Jonas Collin kommandører af Dannebrogordenen.

[12] Martin Luther.

[13] 31.10.1836 højtideligholdt Kbh.s Universitet indførelsen af reformationen, hvor der blev afsunget en kantate af Oehlenschläger (“Poetiske Skrifter” ved F.L. Liebenberg, XXII, 1861, 179-84) med musik af komponisten og organisten Niels Peter Jensen (1802-46).

[14] maleren C.A. Jensen (1792-1870).

[15] 1836 havde C. A. Jensen malet et portræt af teatermaleren Troels Lund (1802-67), nu på Statens Museum for Kunst.

[16] "Den gjerrige Datter", lystspil i 2 akter af Bayard og Paul Du-Port, oversat af C. Borgaard, opført 1. gang på Det kgl. teater 20. 10. 1836. C.N. rosenkilde spillede Grandet (den gerrige) og fru Heiberg Eugenie.

[17] “Schweizerhytten” (“Le Chalet”), operette i 1 akt af den fr. komponist Adolphe Charles Adam (1803-56), teksten af Scribe og Melesville; opført 1. gang på Det kgl. Teater 14.9.1836.

[18] Caroline Vilhelmine Fjeldsted (1821-81), elev af August Bournonville. Hun debuterede først som balletdanserinde på Det kgl. Teater 10.12.1837; g. 1849 m. violinisten Chr. Kellermann.

[19] ballet i tre akter af Jean Aumer/ August Bournonville med musik af Hérold; opført 1. gang på Det kgl. Teater 21.9.1829.

[20] romantisk ballet i 2 akter af August Bournonville (efter Adolphe Nourrit og Filippo Taglioni) med musik af H. Løvenskiold; opført 1. gang på Det kgl. Teater 28.11.1836.

[21] se note 14 til brev 170.

[22] H.H. Schønberg (1785-1845), skuespiller ved Det kgl. Teater 1803-07, senere regimentskvartermester; hofinspektør 1824; bureau- og ekspeditionschef i Overhofmarskallet 1832.

[23] “Kun en Spillemand”.

[24] eng.: cloak, frakke.

[25] til Kbh.s Universitets reformationsfest var indbudt deputerede fra universiteterne i Berlin, Kiel og Greifswalde.

[26] opera af Bellini.

[27] hotel se Vejviseren

[28] A.s barndomshjem i Munkemøllestræde.

[29] Maria Gregoria Jensenius (døbt 1784).

[30] Semiramis, assyrisk sagndronning kendt for sin klogskab. Det har ikke været muligt at finde et adjektiv “semiramisk”, men A mener formodentlig feagtig, paradisisk.

[31] familien Hancks hund.

[32] bispens lysthus opført af bindingsværk stod i bispegårdens have ved bredden af Odense Å. Siden flyttet til stiftsprovstens have.

[33] i romanen “Heinrich von Ofterdingen”(1802) af den ty. digter Novalis (pesud. for Friedrich v. Hardenberg (1772-1801)) er heltens stræben at finde den blå blomst, som derefter blev de romantiske længslers symbol. Der er i øvrigt tale om en art af Stenfrø, Lithospermum purpureo coeruleum, Novalis’ yndlingsblomst.

Noter til brev nr. 184:

[1] Trykt i A&C 287-288.

[2] om A tænker “En urolig Aften” og “En rigtig Soldat” eller “Spanierne i Odense” og “Fem og tyve Aar derefter” (jf. brev 185 nedenfor) er usikkert.

Noter til brev nr. 185:

[1] Trykt i A&C 288-290.

[2] brev 184.

Noter til brev nr. 186:

[1] Trykt i BHH 164-167.

[2] Ragazo var familien Hancks Hund, der døde 1830 (jf. Anderseniana VII 34 f.).

[3] i et brev fra november 1836 havde Henriette Hanck takket A for to breve, hvoraf hun fandt det ene var et forretningsbrev “og havde den egentlig omhandlede Gjenstand undtagen, Noticerne til Deres Roman og hvad der vedkom den, lidt tøesneeagtigt ved sig, d.v.s. som om det var givet med den Følelse: “Har jeg faaet begyndt kommer jeg til at fuldende, skjøndt Gud veed det koster Overvindelse”” (BHH 157).

[4] influenza.

[5] der var ikke tale om en fransk vaudeville, men om den ty. forfatter og oversætter Theodor Hell’s (pseud. for Theodor Winckler (1775-1856): “Die Beneficevorstellung” (H.C. A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896, 401).

[6] krigskancellisekretær i Admiralitetet, cand. jur. Jean Nikolas Suenson (1799-1887), senere overauditør i Søetaten.

[7] Jacob Philipsen (1808-48), død som feltskriver ved Nørrejydsk Armekorps Intendantur.

[8] “Aëronauterne eller Vrøvlerejsen” af Fr. Fabricius (1789-1873), sekretær ved Det Kongelige Bibliotek og senere viceregensprovst. Se i øvrigt Axel Sørensen (udg.): Studenter-Komedier”, 1904, 3-43 og H.C. A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896. 401f.

[9] den senere læge J. H. Lorck (1810-95).

[10] A. E. Simonsen (1809-76), kancellist i Generalitetet, senere intendant i hæren.

[11] H.C. Ørsted: “Luftskibet. Et Digt” (1836).

[12] “Poesier”, I, 1836, indeholdt “Eventyr i Skoven” og “Alf og Rose”.

[13] “Dagen”, Nr. 304, 1836.

[14] “Brødrene Grønning eller Landstedet i Blankenese. En Fortælling”(1837) udkom anonymt. Forfatteren var den senere redaktør af “Berlingske Tidende” M. L. Nathanson (1780-1868).

[15] af Carl Bernhard.

[16] “Kun en Spillemand”.

[17] se brev 184-85.

[18] “Don Quixote ved Camachos Bryllup”. Pantomimisk ballet i 3 akter af August Bournonville. Musikken arrangeret af L. Zinck. Førsteopførelsen på Det kgl. Teater fandt dog ikke sted på Frederik VI’s fødselsdag 28.1., men 24.2.1837.

[19] Adolph Stramboe (1801-50).

[20] gaver.

[21] se note 14 til brev 182.

[22] se note 5 til brev 29.

Noter til brev nr. 187:

[1] Trykt i BfA I 363-367.

[2] Er et brev fra madam Iversen 31.12.1836 bevaret?

[3] 5.1.

[4] jf. brev 186.

[5] Se Hof- og Statskalenderen 1836 el. 37, hvem der var engelsk gesandt i Kbh.

[6] “Umrisse einer Reise von Copenhagen nach dem Harze, der Sächsischen Schweiz und über Berlin zurück” blev anmeldt i “Repertorium”, Zehnter Band, Leipzig 1836, 300f. og i “Zeitung für Reisen und Reisende”, Beilage zur Zeitschrift: “der Komet”, Nr. 46, 19.11.1836, 568. Hvilken af anmeldelserne, der er tale om, kan ikke afgøres, men der er formodentlig tale om den første, idet den sidstnævnte er meget negativ (Ivy York Möller-Christensen: “Den gyldne trekant”, Odense 1992, 312).

[7] se brev 186 med note 5 og 8.

[8] jf. “Lykkens Kalosker” (Eventyr VII 70f.).

[9] synes ikke bevaret.

[10] en sådan udgave blev ikke til noget.

[11] “Kun en Spillemand”.

[12] “Kun en Spillemand”, Anden Deel, Kap. V (R&R III 137ff.).

[13] G.F. Ursin (1797-1849); landmålereksamen 1814; blev efter studier i astronomi i Göttingen observator ved Kbh.s Universetsobservatorium 1819; professor i matematik ved Kunstakademiet 1824. Ursin var i januar 1827 efter anmodning kommet til Odense for at holde forelæsninger over astronomi, jf. BHH 172.

[14] 27. og 30.12.1836 gav brødrene James (1801-65) og Adolph Prices (1805-90) trup forestillinger i Odense, jf. BHH 172.

Noter til brev nr. 188:

[1] Trykt i BtA 196-200.

[2] Er brevet fra A til Hauch 3.1.1837 bevaret?

[3] “Poesier”, I, 1836, indeholdt “Eventyr i Skoven” og “Alf og Rose”.

[4] i gr. mytologi flod i underverdenen, hvis vand bragte de døde glemselen (lethe: glemsel) om det jordiske liv, når de drak det.

[5] person i “Eventyr i Skoven”.

[6] Louis XVI (1638-(1643-)1715), fr. konge.

[7] H.C. Ørsted: “Luftskibet. Et Digt” (1836).

[8] se brev 185.

[9] “Kun en Spillemand”.

[10] “En polsk Familie”, udkom 1839.

[11] forskellige.

[12] Carl Bernhard: “Noveller”, 1836ff.

[13] August Lafontaine (1758-1831), ty. forfatter; skrev mere end 150 romaner, der var præget af spidsborgerlig sentimentalitet.

[14] Carl Bagger levede et udpræget bohèmeliv (beskrevet i “Min Broders Levnet” (1835)), der ikke levnede ham meget tid til at digte.

[15] Johann Gottfried Herder (1744-1803), ty. digter og filosof.

[16] W.F. Hauch (1829-1906), senere landmand og telegrafist.

Noter til brev nr. 189:

[1] Trykt i BHH 174-177.

[2] tidligere betegnelse for området, hvor Amaliehaven nu ligger.

[3] “Kjøbenhavnsposten” 2. og 3.2.1837. 16.2. meddeltes det sst., at tre af hundene var blev hængt.

[4] “Dagen” har ikke den omtalte historie i en lørdagsudgave, men i “Søndagen”, tillægsblad til “Dagen” 5.2.1837 bragtes en artikel under signaturen S.A. med titlen: “H.C. Andersen, som Fleermænderiets Udbreder iblandt de danske Bønderkoner.”

[5] om denne kan intet oplyses udover, at hun 5.2. gav en aftenunderholdning på Det kgl. Teater.

[6] se i øvrigt H.C. A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896, 403.

[7] Musikforeningen i Kbh., der spillede en central rolle i musiklivet igennem hele det 19. årh., var stiftet 16.3.1836.

[8] den ty. komponist og dirigent Fritz Lachners (1803-90) Sinfonia appassionata i c-mol op- førtes 28.1.1837.

[9] om disse kan intet oplyses.

[10] “Sechs Gesänge”, opus 13.

[11] original romantisk tragedie i 4 akter med musik af Henrik Rung blev opført 1. gang på Det kgl. Teater 15.3.1837.

[12] dvs. Knud Lyne Rahbeks gendigtning af folkevisen “Moderen under Mulde” (“Danmarks gamle Folkeviser” Nr. 89), der under titlen “Den Dødes Igienkomst, efter en gammel Kiempevise” blev trykt i “Minerva”, Marts 1788, 395-98. - Sotteseng: sygeseng, dødsleje.

[13] “Eventyr fortalte for Børn”, Tredie Hefte, der indeholdt “Den lille Havfrue” og “Keiserens nye Klæder”, udkom 7.4.1837.

[14] er et brev fra Augusta Søeborg januar 1837 bevaret i KB eller HCA.s Hus?

[15] H. W. Lundbye (1772-1830): “Rhapsodier”(1801) indeholder s. 29 et digt “Haabet”.

[16] Chr. Søeborg gik bl.a. under kælenavnet “Haabet” (Anderseniana VII 28).

[17] ordspil, vittighed.

[18] se brev 182 med note 14.

[19] i forbindelse med sin planlagte hjemkomst til Danmark, der fandt sted 17.9.1838, havde Thorvaldsen testamenteret Københavns Kommune alle sine værker og samlinger på betingelse af, at der blev bygget et særligt museum til dem. Ved kgl. reskript af 4.1.1839 skænkede Frederik VI på foranledning af hofbygmester Jørgen Hansen Koch Vognskursbygningen vest for Christiansborg Slotskirke til museumsbygning. Først 17.9.1848 kunne museet, tegnet af Gottlieb Bindesbøll, på tiårsdagen for Thorvaldsens hjemkomst overdrages kommunen.

[20] Christine Stampe, f. Dalgas (1797-1868), g. 1820 m. baron Hendrik Stampe til Stampenborg (Nysø m.m.). Baronesse Stampe blev efter Thorvaldsens hjemkomst meget aktiv i sagen omkring museet, og Thorvaldsen tilbragte lange perioder på Nysø, hvor baronesse Stampe lod bygge et atelier til ham i haven. Se i øvrigt “Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, udg. af Rigmor Stampe, 1912.

[21] om denne kan intet oplyses.

[22] jf. Henriette Hancks oplysninger om Ursin og Kalkar i brev 187.

Noter til brev nr. 190:

[1] Trykt i BHH 178-182.

[2] brev 189.

[3] personer i “O.T.”.

[4] “Improvisatoren", s. 234, Danske Klassikere, Kbh. 1987.

[5] Sophie Frederikke Abrahamson, f. Frisch (1796-1872), g. 1821 m. Joseph A., der 1835 var blevet generalkrigskommissær både for hæren og flåden med bolig i Odense.

[6] “Kun en Spillemand”.

[7] se note 4 til brev 189.

[8] efter Bertha Schønheyder; navnet blev benyttet i “Fredag” i “Ole Lukøie”(1842; Eventyr I 173; jf. BHH 184).

[9] fødselsdag; Henriette Hanck havde fødselsdag 19.7.

[10] “Kun en Spillemand”.

[11] Angelica Schønheyder.

[12] 28.1.

[13] Christiane Frederikke Knutzen (1806-76), datter af Marsilius K.

[14] se note 12 til brev 147.

[15] prokurator Søren Hansen (1783-1858).

[16] partiet blev dog ikke til noget, idet Fr.Sehested (1813-82) til Broholm i 1839 blev g. m. Charlotte Christine Linde, medens Ida Hansen blev g. m. guldsmed Anton Michelsen.

[17] skuespillet “Den hiemkomne Sømand”, trykt i “Tvende Digtninger” (1837).

[18] Sophie Magdalene Friccius v. Schilden, f. rigsgrevinde Rantzau-Breitenburg (1766-1849), g.m. amtmand Chr.Fr. Friccius v.S.

[19] Alphonse de Lamartine (1790-1869), fr. forfatter.

[20] hentydning til trappisterne, den strengeste af alle munkeordener.

Noter til brev nr. 191:

[1] Coll.Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 125- 128.

[2] jf. brev til Edvard Collin 14.6.1836: “Ingemanns modtoge mig særdeles kjærligt, og for første Gang har Ingemann nu læst af sine Arbeider for mig. Altid har han venskabeligt behandlet mig, men dog var det, den ældre Digter, som havde den yngre hos sig, denne Gang derimod, var det, som Jevnaldrene, som Ligestemte, han raadspurgte sig, talte igjen uforbeholdent om hvad han syntes mindre om i mine Arbeider. Det glædede mig meget! jeg følte at have hans Agtelse” (brev 168).

[3] se brev 84 med note 6.

[4] “Kun en Spillemand”.

[5] Paulus’Andet Brev til Timotheus 3,16 (den reviderede oversættelse af Det nye Testamente 1819).

[6] se note 13 til brev 189.

[7] jf. brev 187. Se i øvrigt Eventyr VI 133.

[8] “Improvisatoren”, Anden Del, Kap. IX ( R&R I 250ff.).

[9] Fr. de la Motte Fouqué: “Undine” (1811, da. 1817). Se i øvrigt Eventyr VII 37f.

[10] C.H. Lorenzen udgav 1837 anonymt “Breve fra Italien, skrevne i Aarene 1828 og 1829”.

[11] brev 188.

[12] Carsten Hauch: “Guldmageren, en romantisk Begivenhed fra det forsvundne Aarhundrede” (1836).

[13] B.S. Ingemann: “De Underjordiske. Et bornholmsk Eventyr” (1817).

[14] se note 18 til brev 186.

[15] se note 11 og 12 til brev 189.

[16] syngestykke i 3 akter af Scribe; musikken af J.M. Gomis (1796-1836). Dog først opført på Det kgl. Teater 8.3.1837. Det havde “kostet megen Møie at bringe paa Scenen, men faldt, meget maadeligt udført, ved første Forestilling” (Overskou V 299).

[17] udkom ikke. Først i 1841 udkom 3. udg. i ét bind.

[18] se brev 186 med note 5.

[19] 6.2.

[20] jf. brev 189; se i øvrigt H.C.A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896, 403).

[21] se også brev 187 og 189.

[22] se brev 189 med note 3.

Noter til brev nr. 192:

[1] Coll.Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 128-130.

[2] se brev 191.

[3] gråhåret.

[4] “Holger Danske. Et Digt”. I. havde skrevet den i efteråret 1836, muligvis indirekte inspireret af bl.a. Jonas Collins opfordring til at udgive “Valdemar Seier” i folkeudgave (BIngemann I 123f., Kjeld Galster: “Fra Ahasverus til Landsbybørnene”, Kolding 1927, 46f.). Bogen udkom april 1837 og blev annonceret til salg i “Adresseavisen” Nr. 80, 6.4.1837. A modtog den til sin fødselsdag 2.4. (BHH 192).

[5] se brev 158.

[6] “Den lille Havfrue”. - Elementarånd: ånd, som mentes at opholde sig i et af de fire elementer og være udtryk for dettes naturkraft; naturånd.

[7] se brev 191 med note 17.

[8] Chr. Molbech. - Antagonist: modstander.

[9] citat fra N.F.S. Grundtvig: “Den Danske Rim-Krønike” (“Den nordiske Kirke-Tidende”, udg. af J.Chr. Lindberg, Nr. 33, 1834, Sp. 549 (optrykt i “Prøver af Den Gammel-Danske Rim-Krønike i en ny Skikkelse” ved N.F.S. Grundtvig, 1834,4)); jf. Svend Grundtvig (udg.): “Grundtvig og Ingemann. En Brevveksling”, 1882, 162.

[10] 1835-39 udgav Molbech “Julegave for Børn”, hvoraf størstedelen af indholdet dog leveredes af Sille Beyer (Morten Borup: “Christian Molbech”, 1954, 315).

Noter til brev nr. 193:

[1] Trykt i BHH 183-187.

[2] frit citat fra brev 190.

[3] Det kgl. københavnske Skydeselskab og danske Broderskab på Vesterbrogade 59 (det nuværende Københavns Bymuseum).

[4] suppe, der koges på brød med forskellige tilsætninger fx. øl (øllebrød).

[5] Heinrich Heine: “Der Salon” I-IV,1834-40.

[6] pseudonym for Leonhard Wächter (1762-1837).

[7] “Tvende Digtninger” (1837).

[8] August Kopisch (se note 19 til brev 117):”Gedichte” (1836).

[9] den amerikanske forfatter J. F. Coopers (1789-1851): “ Bøddelen i Bern” (1834).

[10] anonym rejseberetning af den ty. forfatter fyrst Hermann v. Pückler-Muskau (1785-1871) udgivet 1836 (da. 1838). A anvendte i øvrigt et citat fra bogen som motto til “Kun en Spillemand”, Første Deel, Kap. I (R&R III 3).

[11] den ty. forfatter Eduard Maria Oettinger (1808-72) udgav 1829 det humoristisk-satiriske blad “Eulenspiegel”, og 1830 “Till Eulenspiegel”, der udkom dagligt i Berling og kostede ham forskellige pressesager. 1833 udkom “Der konfiszierte Eulenspiegel” I-II.

[12] se note 13 til brev 189.

[13] se brev 190.

[14] se note 16 til brev 191.

[15] Thorvaldsen ankom til Rom 8.3.1797 og fejrede siden dagen som sin “romerske” fødselsdag.

[16] se note 11 til brev 189.

[17] se note 18 til brev 186. Baletten opførtes 2. gang 28.2.1837.

[18] vaudeville i 1 akt af J.L. Heiberg. Opført l. gang ved sommerforestillingerne på Det kgl. Teater 1.6.1836.

[19] tragedie i af den fr. forfatter Casimir Delavigne (1793-1843). Opført 1. gang på Det kgl. Teater 15.5.1834.

[20] se note 8 til brev 99.

[21] se note 6 til brev 158.

[22] "Oberon", romantisk tryllespil i 3 akter af J.R. Planché, oversat af Adam Oehlenschlæger, musikken af Carl Maria von Weber. Opført 1. gang på Det kgl. teater 31. 1. 1831. Stykket havde ikke været opført siden 8. 10. 1831.

[23] “De to smaa Savoyarder”, syngestykke i 1 akt med musik af d’Alyarac og tekst af Marsollier. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 18.9.1792.

[24] “Lynet”, syngestykke i 3 akter med musik af F. Halévy. Stykket blev først opført første l. gang på Det kgl. Teater 26.3.1886.

[25] “Slottet ved Ætna”, romantisk syngestykke i 3 akter med musik af F. Marschner og tekst af Klingemann. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 2.5.1837.

[26] operasangeren F.L. Sahlertz (1812-86).

[27] J.F. Kirchheiner optrådte sidste gang 19.5.1842.

[28] Lauritz Stephan Borring (1798-1884), sproglærer; var født i Bogense, men havde fået kendskab til fransk ved at tale med de franskmænd, der var i Odense 1808, og under adskillige studieophold i Paris; cand. theol. 1821; lærer ved Landekadetakademiet 1822; ved Metropolitanskolen 1841-56. Udgav talrige lærerbøger i fransk. 1823 g. m. Christiane Birgitte, f. Albertsen (1801-88), datter af regimentsauditør Albertsen i Odense.

[29] fødselsdag.

Noter til brev nr. 194:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 266.

[2] se note 13 til brev 189.

Noter til brev nr. 195:

[1] Trykt i BHH 192-194.

[2] se BHH 188-91.

[3] Idun, i nordisk mytologi den evige ungdoms gudinde; ejede de gyldne æbler, som gav de guder, der spiste dem, evig ungdom.

[4] influenzaen.

[5] et hyppigt anvendt middel i ældre medicin fremstillet ved tørring og pulverisering af den spanske flue (plasterbillen), Lytta vesicatoria.

[6] fødselsdag; 2.4.

[7] Henriette Dorothea Sophie Boye (1821-95), blev konfirmeret i St. Olai Kirke 2.4.1837.

[8] ældre da. mål: 0,6277 m.

[9] romanen fik imidlertid navnet “Kun en Spillemand”.

[10] opført 1. gang på Det kgl. Teater 13.3.1838.

[11] “Perseus, Journal for den speculative Idee” 1837. Begge anmeldelser findes i Nr. 1.

[12] historikeren Caspar Paludan Müllers (1805-82) “Nogle Ord om et Museum for Thorvaldsens Værker”, Odense 1837.

[13] Hans Puggaard (1788-1866), grosserer og kunstsamler.

[14] kunsthistorikeren N.L. Høyen.

[15] Natalia Ryge (1816-95), datter af skuespilleren J.C.R; debuterede som skuespillerinde ved Det kgl. Teater 11.4.1837 som Valborg i Oehlenschlägers “Axel og Valborg”. Sml. Overskou: “Valget af Valborg til Debutrolle var efter hendes Hjerte, men ikke efter hendes Talents Retning. I det blide Erotiske og tungsindigt Sværmende havde hun mindst naturlig Evne til at rive Tilskuerne med sig, og endnu savnede hun det Herredømme over Tone og mimiske Udtryk, hvorved hun siden opnaaede det igjennem Kunst” (V 305f.). Hun tog sin afsked 1848.

[16] operasangerinden C.E. Simonsen, f. Rysslander (1816-49) var 1834 blev fast ansat ved Det kgl. Teater, men havde ved udgangen af sæsonen 1834-35 efter ansøgning fået sin afsked uden pension efter uenighed med direktionen, men genoptog 8.4.1837 sin karriere som madame Voltisubito i Heibergs “Recensenten og Dyret”.

Noter til brev nr. 196:

[1] Statsbiblioteket i Østberlin [således i Anderseniana, men navnet er vel ændret efter genforeningen?]. Trykt i Poul Høybye: “Chamisso, H.C. Andersen og andre danskere” i: Anderseniana 2. rk. VI,4 403-404. Dateringen af brevet er foretaget ud fra oplysningen om Marmiers rejse til Stockholm, der fandt sted 7.6.1837, medens A rejste 20.6. og først vendte tilbage 24.8.

[2] se note 17 til brev 173.

[3] “Sohn und Mutter” (“Drengen og Moderen paa Heden” (“Phantasier og Skizzer”, 1831,73; SS XII 164)) og “Landstreicher-Leben” (“Vandrer-Liv” (“Digte”, 1830, 16 (SS XII 139). Oversættelserne er optrykt i Anderseniana 2.rk. VI,4 408ff.

[4] “O.T.”. Roman von H.C. Andersen. Aus d. Dän. von W.C. Christiani, I-II, Leipzig 1837.

[5] “Kun en Spillemand”. Den tyske oversættelse udkom under titlen “Nur ein Geiger!” oversat af G.F. von Jenssen i 1838. 18.6.1838 modtog A 4 eksemplarer af oversættelsen (Almanakker 19).

[6] i begyndelsen af maj 1837 kom den berejste franske litterat Xavier Marmier (1809-92) til Kbh. på et månedlangt besøg, og efter et par måneder i Sverige vendte han tilbage i august. Under sit ophold, der varede året ud, samlede han materiale til en bog om den danske og svenske litteraturs historie (se BIngemann I 157) og knyttede venskab med A og Oehlenschläger med hvis datter Marie-Louise (1818-1910) han forlovede sig i oktober 1837. Han fortrød imidlertid hurtigt og hævede forbindelsen i april 1838. For A fik venskabet stor betydning, idet Marmier ikke alene oversatte “Det døende Barn” til fransk, men han introducerede ham også som forfatter i Frankrig med en biografisk skitse “Une vie de poète” trykt i oktoberhæftet af “Revue de Paris”, 1837, 250-57. Se i øvrigt Poul Høybye: “H.C. Andersens franske Ven Xavier Marmier” (1950), Kirsten Elisabeth Høgsbro: “Fransk visit i dansk idyl” i: Bente Scavenius (red.): “Guldalderens verden”, 1996, 92-99) og H. Topsøe-Jensen: “Omkring Levnedsbogen”, 1943, 155-86.

[7] botanikeren Jens Wilken Hornemann (1770-1841), broder til Henriette Collin d.æ.

Noter til brev nr. 197:

[1] Trykt i A&C 294-295.

[2] 20.6.1837 tog A til Helsingør. Her blev han til om eftermiddagen d. 22., da han blev sat over til Helsingborg med færgebåden.

[3] rejsen er beskrevet i Dagbøger II 6-31 og MLE I 206-10.

[4] Julie Cantor (1801-71), institutbestyrerinde i Helsingør (jf. Dagbøger II 6). A opsøgte hende på hjemrejsen 18.7.1837: “Gik til Jomf Cantor, som holdt Tale og ziterede af OT, “fra denne Stund du adlet være, Du vil ei glemme Ridderpligt og Ære”. Hun hang mig en Perlekjæde om Halsen, som hver af Pigerne havde flættet sit Stykke af! Skade, at det Hele var over afecteert, overspændt. Men man meente det vist godt” (Dagbøger II 29).

[5] sv.: pigen.

Noter til brev nr. 198:

[1] Holger Laage Petersens Samling (KB). Trykt i BHW I 241-243. Brevet er først blevet afsendt ved ankomsten til Göteborg, idet det bærer poststemplet “Götheborg13/7 1837”.

[2] A opholdt sig i Uppsala 4.-6.7.1837; se Tönnes Kleberg: “H. C. Andersen och Uppsala” i: “Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundets i Uppsala Årsbok” 1952, 230-38.

[3] ital.: kære søster.

[4] se Dagbøger 4.3.1834 (I 338).

[5] besøget på Odins, Thors og Freirs høje i Gl. Uppsala er skildret i “Billedbog uden Billeder”, Sjette Aften (R&R IV 8-9).

[6] Karl XIV Johan, f. Jean Baptiste Bernadotte (1763-(1818-)1844), konge af Sverige-Norge.

[7] Dagbøger 5.7.1837: “derpaa drak vi Mjød af Horn med Indskrift: “Den 3 Juni 1834 behagede hans Mayst Kung Carl XIV Johan att dricka Mjød ur dette horn på Odins hög”” (II 20).

[8] A besøgte Gl. Uppsala sammen med Fredrik Rudberg (1800-39), professor i fysik ved universitetet i Uppsala; kemikeren Jakob Berzelius, som han havde besøgt i Stockholm med en anbefalingsskrivelse fra H. C. Ørsted, havde introduceret ham.

[9] A forlod Helsingborg 23.6. og rejste med diligence over Engelholm, Laholm og Halmstad til Falkenberg og videre næste dag til Göteborg, hvor han ankom om aftenen. Om morgenen kl. 5 søndag 25.6. begyndte kanalturen, og 28.6. var han i Stockholm. Tirsdag 4.7. fortsatte han til Uppsala; 6. 7., samme dag han begyndte brevet til Henriette Wulff, vendte han tilbage til Stockholm med dampskib.

[10] Dagbøger 22.6.1837 taler om “begge Rosenkilderne” (II 6), dvs. skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861) og hans søn Adolph Rosenkilde (1816-82), der 1836 var blevet student, og som 29.3.1837 havde debuteret på Det kgl. Teater som Ludvig Thostrup i Th. Overskous “Østergade og Vestergade”.

[11] Dagbøger 23.6.1837, Falkenberg: “det var Midsommers Festen, Pigerne pyndtede Maistangen imorgen Nat skal der være Dands” (II 7).

[12] 24.6.

[13] Dagbøger 25.6.1837: “En Herre ombord, som jeg har seet i Kjøbenhavn og antog for Positivprofessoren [mellem passagererne var en italiener fra Lucca “med en Lirekasse der lød, som Fortepiano”] er den hollandske Digter Statsrath van S’Gravenwert, som har skrevet flere Tragedier og oversat Iliaden og paa fransk udgivet en Udsigt over den hollandske Litteratur. Han reiser over Stockholm, Petersborg, Moskou, Grækenland, Syrien og Italien” (II 9). Forfatterens rette navn er Jan van’s Gravenweert (1790-1870), som i øvrigt indtager en betydeligt mere beskeden plads i den hollandske litteraturs historie, end A giver indtryk af.

[14] Fredrika Bremer (1801-65), født i Åbo i Finland af svenske forældre. Flyttede 1804 til Stockholm og boede skiftevis dér og på landstedet Årsta. Debuterede 1828 anonymt - og samtidigt med, men uafhængig af Thomasine Gyllembourg i Danmark - med “Teckningar utur hvardagslifvet”, men fik sit egentlige gennembrud med “Familjen H.” (1831), hvor hendes anonymitetet i øvrigt blev røbet. 1835-37 opholdt hun sig mest i Norge hos grevinde Stina Sommerhielm, f. Lewenhaupt (1790-1845) på gården Tomb ved Christianiafjorden, ca. 14 km fra Moss. Det var på hjemrejsen herfra A traf hende om morgenen 26.6. under sejladsen på Vänern: “Madmoiselle Bremer [...] ligner meget Emilie Hornemann, men er vist over de 40 Aar; hun var meget interessant, syntes en a[a]ndfuld, dybtfølende Qvinde. Jeg forærede hende min Improvisator, hun læste hele Dagen i den og var særdeles grebet. Hun havde brune Klæder, en broderet Krave, Straahat med gule Baand, høit opknappede Skoe, en Chokolade farvet Kaabe, lidt røde Øine” (Dagbøger II 10). Bekendtskabet blev indledningen til et livslangt venskab og en korrespondance, hvoraf dog kun hendes breve er bevaret. Venskabet kom også til at omfatte Henriette Wulff, Ingemanns med flere. Se Elisabeth Hude: “Fredrika Bremer og hendes venskab med H.C. Andersen og andre danske” (1972) samt Carina Burman: “Bremer. En biografi”, Stockholm 2001.

[15] under familien Bremers udenlandsrejse 1821-22.

[16] Agathe Bremer (1808-51). Brevet kan ikke være skrevet færdig 6.7., for 7.7. traf A søsteren under et besøg hos Fredrika Bremer og noterer i Dagbøger: “hendes yngre Søster havde ifjor været i Rom, hun talte lidt italiensk”. Fra denne dag stammer også Fredrika Bremers citerede udtalelse om “Improvisatoren” (II 22).

[17] dalkullarne roede færgebådene over Mälaren i Stockholm iførte deres karakteristiske egnsdragt (“I Sverrig”, R&R VII 50).

[18] C. F. Dahlgren (1791-1844), humoristisk forfatter (“Mollbergs epistlar” m. m.). Siden 1829 var han præst ved Storkyrkan i Stockholm. Gildet fandt Sted 3.7., men netop på dette sted mangler et blad i dagbogen.

[19] “Till Digteren H. C. Andersen. Den 3 Juli 1837”, trykt i “Freja”, Nr. 53, 4.7.1837, underskrevet D-n. Sangen, som er affattet i en blanding af svensk og dansk, fortæller minder fra Kbh. Strofen om Oehlenschläger lyder:

Hos Oehlenschläger spist’ jag Røde Grød;
Charlott då lefde, nitton år och söt.
Från tidens bång och världens toma flärd,
I sorten Muld hun standsed nu sin færd.

[20] digteren Karl August Nicander (1799-1839); jf. Dagbøger 2.7.1837: “Var hos Nicander, en Mand paa 30 Aar, men med et ældre Udseende, noget indesluttet, han boer hos Boghandler Bonier”(II 15). 7.7. var han sammen med Nicander til gilde hos en bogtrykker, “ hvor der blev fælt suppet” (ib. 23). Da A opsøgte Nicander næste dag hedder det da også i Dagbøger, at “halv sov, han fik en Ruus, hører jeg, iaftes”. Dagbøgen fortæller endvidere: “Vesit Kl 10½ af Nicander, han bragte mig Kobbere og Bøger, han fortalte om at han om Natten var blevet svindel og faldet” (ib.).

[21] billedhugger J. T. Sergel (1740-1814). Hans “Vågnende Faun” er modelleret i Rom 1770.

[22] Dagbøgen 5.7.1837: “Professor Sandberg i Stockholm maler Freskobillederne kun to mangle endnu” (II 18). Johan Gustaf Sandberg (1782-1854) dekorerede 1833-38 det gustavianske gravkor i Uppsala Domkirke med 7 freskomalerier forestillende scener af Gustav Vasas liv.

[23] 9.7. rejste A fra Stockholm over Vesterås, Vretstorp, Lidköping til Göteborg, hvor han ankom 12.7. Den 13. så han sig om i byen og besøgte Esaias Tegnér. 14.7. kørte han til Falkenberg, hvor han overnattede, inden han d. 15. nåede Helsingborg.17.7. sejlede han til Helsingør og d.18. kørte han med Fru Bügel til Gurre, Fredensborg og Frederiksborg. 19.7. var han tilbage i Kbh.

[24] A drøftede planen om en fællesnordisk poetisk Nytårsgave med præsten og forfatteren G.H. Mellin (1803-76), Nicander og udgiveren af “Argus” Johan Johansson (1792-1860) 3. og 7.7 (Dagbøger II 16 og 22), men planen blev ikke realiseret. To år senere blev tanken taget op af Bernhard Cronholm (1813-71), docent i kemi ved Lunds Universitet og udgiver af bladet “Malmö Allehanda”, og realiseret for Sveriges og Danmarks vedkommende med “Hertha. Svensk-dansk Nyårsgåfva”, der udkom 1840 og 1841, begge årgange med bidrag af A (Alfred B. Nilsson: “H. C. Andersen och studentlifvet i Lund på 1840-talet” i: “Edda”, XXIV, 123-43).

[25] Erik Gustaf Geijer (1783-1847), sv. digter og historiker.

[26] Fredrika Bremers nyeste værk, brevromanen “Grannarne” (1837), som hun forærede A 7.7. (Dagbøger II 22).

[27] A mener G.H. Mellin: “Blomman på Kinnekulle” (1829), historisk roman fra Johan III.s tid. A fik 7.7. “alle Melins Verker”(Dagbøger II 22). Mellin, der hørte til samme klike som Nicander og Johansson, tog A med på en længere køretur denne dag.

[28] sv.: dampskibet.

[29] Melchior Grevenkop Castenskiold var legationssekretær i Stockholm 1833-36.

[30] naturligvis en misforståelse af A.

Noter til brev nr. 199:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 130-131.

[2] se brev 198.

[3] “Teckningar utur hvardagslifvet” 1828ff. A blander Thomasine Gyllembourgs “Hverdagshistorier” ind i titlen!

[4] se Kjeld Galster: “Ingemanns historiske Romaner og Digte”, 1922, 212 og hans “Ingemann og Atterbom. En Brevveksling”, 1924.

[5] 28.7.

[6] “Maanedsskrift for Litteratur”, XVIII, 61-87. Anmeldelsen, der er særdeles arrogant og personlig, omhandlede også “O.T.”. A havde Meisling mistænkt for at være forfatteren (BfA I 377), men den var dog skrevet af overlærer ved Metropolitanskolen F.C. Olsen (Cai M. Woel: “H.C. Andersens Liv og Digtning”, II, 1949, 452ff.). Brudstykker af den er trykt i A&C 250-53, 291-93.

Noter til brev nr. 200:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 131-132.

[2] 28.7.1837 var A rejst til Sorø og 5.8. videre til Odense, hvor han boede hos familien Hanck. 12.8. kom han til Lykkesholm og rejste, som det fremgår, direkte tilbage til Kbh. 24.8. Om opholdet på Fyn se Hans Henrik Jacobsen: “H.C. Andersen på Fyn 1819-75”, Odense 1968, 97f.

[3] “Kun en Spillemand”.

[4] Bianco Luno & Schneider.

[5] sml. brev til Edvard Collin 11.8.1837: “I Sorøe fandt jeg særdeles Venlighed. Ingemanns og Hauchs hørte min ny Roman og de vare begge i en særdeles Grad grebne af den. Hauch satte den over Alt hvad jeg nogensinde havde præsteret, ja øverst af Alt i den nyere Tid, spaaede mig at denne vilde grunde min Lykke, at jeg i Tydskland fik et grundfæstet Navn og at jeg i Danmark maatte vinde de Mægtigere, saa at min Fremtid blev sikkret” (BEC I 267).

[6] se brev 199 med note 6.

[7] Studenterforeningen.

[8] synes ikke bevaret.

[9] jf. brev til Chr. Wulff 19.8.1837: “Hauch [...] spaaede mig Lykke og Glæde, at jeg ved den [dvs. “Kun en Spillemand”] maatte vinde Folk, saa jeg kunde komme til at reise igjen, ja, jeg maatte faae, som Hertz havde faaet, en aarlig Apanage af Fondet [dvs. Fonden ad usus publicos]” (BfA I 377).

[10] allusion til Matthæus 18,3.

[11] i gr. mytologi den trehovede hund, der holdt vagt ved kongepaladset i dødsriget, Hades (i rom. mytologi kaldet Tartarus eller Tartaros).