[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJCd.y. 91-92.
[2] allerede under opholdet i Bordeaux havde A. udarbejdet dispositionen til en “Reise i Spanien” (Dagbøger V 253). Nedskrivningen blev dog først påbegyndt efter hjemkomsten. Dagbøger 15.4.1863: “Middag hos Ørsteds [...] læst Begyndelsen af min Reise” (ib. 384); 23.4.: “Skrevet paa min spanske Reise” (ib. 386); 25.4.: “skrevet meget paa Reisen” (ib.); 28.4.: “Jeg er særdeles flittig, hele Dagen arbeider jeg paa Reisen” (ib. 387); 30.4.: “Jeg har i Dag igjen skrevet meget og er nu naaet til Afreisen fra Cartagena” (ib. 388); 1.5.: “Altid skriver jeg [,] i Dag er jeg midt inde i Malaga” (ib.); 4.5.: “Skrevet paa Malaga og Granada” (ib. 389); 6.5.: “Flittig skrevet” (ib.); 7.5.: “Skrevet en Deel idag” (ib. 390); 8.5.: “Endnu til Morgen skrevet lidt” (ib.); 15.5.: “Min Haand er i Dag aldeles nerveus af at skrive” (ib. 391f.); 16.5.: “træt af at skrive” (ib. 392); 18.5.: “Endt min Reise i Spanien, 1ste Skrivning” (ib.). Arbejdet var dog ikke færdigt. 21.6. noterer A. i Dagbøger: “skrevet paa “Malaga”” (ib. 399); 22.7.: “sendt Manuskript til de fire første Ark af I Spanien” (ib. 406); 3.8.: “Sendt Correctur til Reitzel, samt mere Manuskript” (ib.409); 14.9.: “Reenskrive, omskrive, klistre ind og rive Blade af det Skrevne, dermed gaae Dagene” (ib. 414); 5.10.: “Sendt det sidste Manuskript af “I Spanien” til Bogtrykkeren” (ib.418). “I Spanien” udkom 9.11.1863.
[3] Kap. X: “Fra Granada til Gibraltar” (R&R VII 259-69).
[4] politikeren og godsejeren (Gjorslev, Erikstrup, Søholm og Klintholm) , kammerherre Peder Brønnum Scavenius (1795-1868), svoger til Henriette Scavenius. Sml. i øvrigt brev til Henriette Collin 21.10.1866: “hvor hans Nærværelse forstener Alt, hvor er han fornem og bevidst. Mig siger de han holder af, han gav mig ogsaa Haand til Afsked, slattet Haand; Konger og Prindser trykke anderledes fast, kunde jeg have sagt ham, men jeg sagde det ikke, jeg gad ikke” (BEC III 355f.). Se også “Portnerens Søn” (Eventyr IV 236.32 med note).
[5] sml. Dagbøger V 390f. og BEC III 129.
[6] 2.5. vendte Collins tilbage fra en ni måneder lang udenlandsrejse til Schweiz, Italien og Frankrig (Dagbøger V 388).
[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJCd.y. 104-108.
[2] sml. Jonas Collin i “H.C. Andersens sidste Leveaar. Hans Dagbøger 1868-75”, 1906, 46f.: “en Dag, da jeg havde været paa Posthuset for at spørge om Breve, meddelte [jeg] Andersen, at der laa et til ham, men at han selv maatte hente det og medbringe sit Pas, da man ikke vilde udlevere det til mig. Andersen var netop den Dag meget nervøs, Luften var trykkende lummer, og jeg havde ondt ved at faa ham afsted. Vi fulgtes imidlertid ad, og det gik nogenlunde godt, indtil det paa Posthuset viste sig, at Brevet var ufrankeret eller utilstrækkeligt frankeret. Denne Omstændighed bragte Andersen i Raseri. Brevet var anonymt og skrevet af en dansk Student, der i en spøgefuld Form meddelte forskelligt nyt fra Hjemmet. Andersen misforstod det hele og opfattede Brevet som en Haan. Han paastod, at Brevskriveren havde eftervrænget hans Stil for at saare ham, og udtalte sig heftigt og skaanselløst mod Brevets ukendte unge Forfatter. Jeg læste Brevet, men det var mig umuligt at gaa ind paa Andersens Opfattelse. Jeg fandt Intetsomhelst, der berettede til denne ustyrlige Vrede, og dette sagde jeg ham. Derved gjorde jeg imidlertid kun Ondt værre, og det varede flere Dage, inden Forholdet mellem os blev godt igjen.”
[3] Johan Krohn (1841-1925); student 1860; cand. theol. 1867; huslærer på Bregentved 1868; lærer ved forskellige skoler i Kbh. 1872-77; forstander for Det kgl. Teaters elevskole 1877; bestyrer af Krebs’ Skole 1880-1914. Udgav en lang række børnebøger bl.a. “Peters Jul” (1866). Efter at A. i efteråret 1871 var flyttet ind i Nyhavn 18, kom de i nærmere kontakt, idet Krohns fader, medaljør F.C.K. (1806-83) boede i samme ejendom. I maj 1875 skiftedes han således med Jonas Collin til at være hos A. om natten under dennes sidste sygdom. Krohn blev i øvrigt også efter A.s død inddraget i stridigheder omkring A.s personlighed, da det i 1895 kom til et sammenstød mellem Jonas Collin og Georg Brandes om bl.a. forløbet af A.s 70 års fødselsdag (se Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Georg Brandes”, 1994, 86-92).
[4] “Granada har som Rom været mig en af de interessanteste Byer i Verden, et Sted, hvor jeg troede at kunne groe fast, og dog paa begge Steder skulde jeg fornemme Stemninger, som de Lykkelige, mindre Benervede, kalde sygelige [...] Og i saadanne Stemninger skriver man Vers - Vers med bitter Smag, jeg gjorde det; til Straf skal Verset trykkes, det har ikke fortjent det, men jeg har fortjent det.
Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt,
(“I Spanien” (R&R VII 244f.).
[5] lægen og politikeren, professor C.E. Fenger (1814-84).
[6] besvære sig, føre klagemål over.
[7] sml. Dagbøger 7.10.1862 (V 246ff.).
[8] sml. Dagbøger 8.12.1863 (V 439).
[9] lat.: poetisk frihed.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 113-115.
[2] dat. 27.12.1863 (BJCd.y. 111-13).
[3] fornemmede.
[4] brev 401 ovenfor.
[5] sml. Dagbøger 14.12.1863 (V 443).
[6] 13.11.1863 vedtog rigsdagen Novemberforfatningen, der indebar en fællesforfatning mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Forfatningen var et afgørende brud med Londonaftalerne 1851-52, hvorefter Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til Danmark end til Holsten. 15.11. døde Frederik VII efter kort tids sygdom, og modstræbende underskrev Christian IX forfatningen 18.11. Efter pres fra stormagterne om at give efter for de tyske krav ønskede kongen et nyt ministerium, og 31.12. dannede D.G. Monrad ny regering med henblik på suspension af forfatningen. Novemberforfatningen trådte imidlertid i kraft 1.1.1864, og da et ultimatum fra Preussen og Østrig 16.1. om ophævelse af forfatningen indenfor 48 timer ikke kunne efterkommes, var krigen en kendsgerning. 1.2. gik preussiske og østrigske tropper over Ejderen.
[7] sml. Dagbøger 7.10.1862 (V 248).
[8] smålighed.
[9] Dagbøger 25.12.1863: “jeg havde stærk Pine i de forreste Tand-Stumper” (V 453).
[1] Trykt i Bjørnson II 6-8.
[2] “Et Sørgebudskab gjennem Landet lød: “Kong Frederik den Syvende er død!” (trykt i “Dagbladet” Nr. 271, 18.11.1863 (MLE II 273)) og “Fortrøstning” (trykt i “Dagbladet” Nr. 287, 7.12.1863 (MLE II 275)).
[3] Karl XV af Sverige-Norge (1826-(1859-)1872).
[4] måske “Paa Langebro”, folkekomedie med kor og sange i 4 akter efter Musäus og Kotzebue. A. havde påbegyndt arbejdet 1.11.1863 (Dagbøger V 424) og læste 14.11. 1. akt for Hartmanns (ib. 427). 30.11. kunne han læse 2. akt (ib. 435). 1.1.1864 endte han “den første Nedskrivning” under sit ophold på Basnæs (ib. VI 1) og gik derefter i gang med renskrivningen. 29.1. hedder det: “jeg var Kl 10 i Casino og læste for H.P. Holst Eventyr Komedien Paa Langebro, han var glad for den” (ib. 7f.). 9.2. var der læseprøve (ib. 13), og 9.3. havde stykket premiere: “Det blev stærk Sneeveir da jeg gik til Casino til første Forestilling af “Paa Langebro”. Der var særdeles godt Huus [...] Stykket gik godt og vandt meget Bifald” (ib. 22). Frem til 15.11.1869 blev “Paa Langebro” spillet i alt 19 gange på Casino, og 28.3.-2.4.1886 i alt 5 gange på Dagmarteatret. Se i øvrigt MLE II 271.
[5] italienske brevark fra opholdet i Rom.
[6] “Nordens Enhed” (trykt i “Fædrelandet” 15.1.1864) og “Paa Adam Wilhelm Moltkes Bisættelses-Dag” (trykt i “Fædrelandet” 23.2.1864).
[7] enten Edvard eller Jonas Collin, som begge samlede på digtermanuskripter.
[8] Christoffer Borch (1817-96), no. billedhugger.
[9] H.W. Bissens statue ved Prinsens Port rejst til minde om slaget ved Fredericia 6.7.1849.
[1] Oslo Universitetsbibliotek. Trykt i Bjørnson II 16-18.
[2] brev 403 ovenfor.
[3] “Den 19. April 1864” (trykt i “Fædrelandet” 20.5.1864).
[4] originalt lystspil i 2 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 27.4.1864; spillet i alt 6 gange frem til 23.5.1864. A. havde fået ideen i Opéra comique i Paris 2.3.1863 (Dagbøger V 368), men først under besøget på Glorup i begyndelsen af juli begyndte han arbejdet med nedskrivningen (ib. 402). 29.7. hedder det: “Mit Sind er trykket, det vil ikke udfolde sig med Slutningen af den Digtning jeg i Stilhed arbeider paa. Jeg har ikke en Idee, som den skal og maa være” (ib. 407). Endelig 15.8. noterer han: “Endte Stykket” (ib. 411). 8.9. blev stykket indleveret til Det kgl. Teater, og 16.10. modtog han brev fra Hauch, at lystspillet var antaget. Det udkom i bogform 10.5.1864.
[5] se brev 403.
[6] Jonas Collin (se brev 401-02).
[7] 5.2.1864.
[8] ved stormen på Dybbøl 18.4.1864 mistede danskerne 4700 mand, heraf 1700 faldne og sårede. Preusserne mistede 1200.
[9] efter at have meldt sig som frivillig ved krigens udbrud deltog Viggo Drewsen som reserveofficersaspirant under det preussiske angreb på Dybbøl 28.3. Ved selve stormen 18.4. blev han såret af et skud i det ene ben (jf. Dagbøger VI 53) og taget til fange. Han lå først på lazarettet i Broager. 26.4. rejste Ingeborg Drewsen hertil via Lübeck og opnåede tilladelse til at pleje ham i et privat hjem. Derefter blev han overført til husfoged Franz Bülows hjem i Broager (BEC V 311-12), hvor også Jonna Stampe hjalp med at pleje ham (Stampe 154). Først i midten af august kom han tilbage til Kbh. (jf. BEC III 174).
[10] Matthæus 15,33ff.
[11] den no. digter Andreas Munch (1811-84).
[12] A. besøgte først Norge i 1871.
[1] Holger Laage-Petersens Samling ms. 275 (KB). Trykt i BIngemann II 547-548.
[2] efter slaget ved Dybbøl 18.4. besatte tyskerne Jylland op til Limfjorden og udskrev store krigsskatter. 29.6. faldt Als. Danskerne mistede 3000 mand, medens de tyske tab var 300. Tabet af Als fik frygten for, at fjenden ville gå over til øerne til at brede sig og medvirkede til, at der blev sluttet våbenstilstand 20.7. 25.7. begyndte fredsforhandlingerne i Wien, der 1.8. resulterede i en foreløbig og 30.10. en endelig fredsslutning, hvorved Christian IX afstod Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig.
[3] Louise de Neergaard, f. Olsen (1808-66), enke efter amtmand over Præstø Amt, godsejer, kammerherre J.F. de Neergaard (1796-1849). A. havde gjort bekendtskab med Neergaards under et besøg på Nysø i 1838 (Almanakker 20) og blev i 1860'erne fast middagsgæst hos hende om lørdagen. Hun havde landstedet “Olufshøi” Søllerødvej 42 i Søllerød, hvor A. var gæst 2.-18.7. Se Dagbøger VI 81-90 samt Ella og Hans Ellekilde: “H.C. Andersen i Søllerød Juli 1864”(“Søllerødbogen”, 4. rk., III-IV, 1964-65, 144-55).
[4] Nyhavn 67.
[5] Marienlyst Kur- og Badeanstalt, som 1857 var åbnet i Marienlyst Slot. Her var A. gæst 22.-27.7.
[6] “Psalme”, trykt i “Dansk Kirketidende”, udg. af N. Lindberg, Nr. 28, 17.7.1864, Sp. 433 (optrykt under titlen “Jeg har en Angst som aldrig før” i “Kjendte og glemte Digte (1823-1867)”, 1867, 357f. (SS XII 380; “Den danske Salmebog” Nr. 502)). Dagbøger 20.6.1864: “Jeg begyndte paa en Psalme i den Angst jeg føler” (VI 76); 21.6.: “Idag skrev jeg Psalmen færdig” (ib.).
[7] dat. 27.6.1864 (BIngemann II 547), jf. Dagbøger 28.7.: “Fra Fru Ingemann kom alle mine Breve til hendes Mand” (VI 100).
[8] Lucie Ingemanns tjenestepige, Sophie Rasmussen.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJCd.y. 126-127.
[2] Conradineslyst, parcelgård under Nørager ca. 10 km syd for Jyderup. Ejeren var komtesse Thekla Moltke (1811-76), som boede sammen med søsteren Marie Moltke (1815-90).
[3] dat. 30.7.1864 (BJCd.y. 123-25).
[4] Maren Theodora Ostermann (1841-?).
[5] i militær sprogbrug kolonne eller korps med stor bevægelighed og operationsfrihed.
[6] Jonna Stampe.
[7] 11.8. rejste A. til Sorø og herfra videre til Conradineslyst 13.8.
[8] Claudia Beck, f. Jensen (1816-87), kusine til Henriette Collin; gift 1851 med bogholder og forvalter ved Sorø Akademi Hans Vilhelm Beck (1812-74). Claudia Beck havde som ung været et halvt års tid i huset hos sin faster, Oline Thyberg, f. Falenkam, og herfra kendte A. hende (Dagbøger VI 105f.).
[9] A. havde dog foretaget én-dages besøg hos fru Ingemann på udrejsen til Spanien 23.7.1862 og i forbindelse med et ophold på Glorup 19.6.1863. Sml. i øvrigt Dagbøger VI 106f., BEC III 173 og BHenriques 57.
[10] 2. strofe af “Studier efter Naturen III” (“Den gothisk gamle Kirke er sjunken for vort Blik”) (“Phantasier og Skizzer”, 1831, 127f.; optrykt under titlen “Graabrødrelille” i “Samlede Digte”, 1833,184 f. og under titlen “Fyen I” i “Digte, gamle og nye”, 1847, 73 (SS XII 140)).
[11] Taasinge.
[12] efter at Danmark i 1808 havde erklæret Sverige krig, kom den fransk marskal Jean Baptiste Bernadotte til Danmark med en fransk-spansk hær på 26.000 mand, der skulle gøre landgang i Skåne. En del af styrken lå i Østjylland og på Fyn, hvorfra det i øvrigt lykkedes den at undslippe på engelske skibe, efter at nyheden var nået Danmark, at spanierne havde gjort oprør mod Napoleon og tvunget Joseph Bonaparte, der var indsat af broderen som spansk konge, til at flygte.
[13] 12.8. blev generaldecisor under Det slesvigske Ministerium R.H.C. Kranold (1819-89) konstitueret som teaterchef på anbefaling af Det kgl. Teaters direktør siden 1860 F.F. Tillisch (1801-89), der 11.7. var blevet indenrigsminister i ministeriet Bluhme. Kranold gik i øvrigt allerede af 5.10.1866, da han ikke ønskede at tage ansvaret for de besparelser, der efter krigen ramte teatret.
[14] sceneinstruktør ved Det kgl. Teater 1864-68 og 1875-93.
[15] skuespillerinden Agnes Lange (1841-1903), der var datter af Casinos og senere Folketeatrets første direktør H.W. Lange, debuterede 1849 på Casino; havde siden Folketeatrets åbning i 1857 fået en fremtrædende plads her under instruktion af Høedt. 3.9.1864 optrådte hun første gang på Det kgl. Teater i titelrollen i “Charlotte Corday”. Hun blev dog aldrig den primadonna, som man havde forventet. 1896 tog hun, der en årrække var gift med operasangeren J.L. Nyrop, sin afsked. Fru Heiberg optrådte for sidste gang 2.6.1864 som Elisabeth Munk i Heibergs “Elverhøi” uden at nogen vidste, at hendes skuespillerkarriere var slut. 6.8. meddelte hun Tillisch, at hun forlod teatret for bestandig.
[16] se brev 404.
[17] opera af den franske komponist Charles Gounod (1818- 93); opført l. gang på Det kgl. Teater 21.12.1864. A. havde hørt operaen, hvis libretto bygger på Goethes tragedie, alene i Bordeaux 7.1.1863: “den har stor Paavirken af den nyere tydske Musik, intereserede mig meget, men Faust selv har som Tragedie gjort et stærkere Indtryk paa mig ved godt Spil; her var i Operaen Duften af Blomsten men ikke Blomsten selv” (Dagbøger V 340). 9.1.1863 hørte A. den anden gang sammen med Jonas Collin (ib. 341), og to dage senere var Jonas alene til “Faust” (ib. 342). Endelig hørte de den sammen i Paris 7.2.1863 (ib. 357f.).
[1] Ms. phot. 107 4º. Trykt i BfA II 520-521.
[2] 30.5. blev der afholdt valg til Rigsrådets Folketing.
[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 188-190.
[2] i Harald Haarderaades monolog i Oehlenschlägers “Væringerne i Miklagard”, 2. akt, sidste scene hedder det: “Da Hercules paa Marken stod, - Hvor tvende Veie sammenstødte” (“Poetiske Skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, VIII, 1858, 65). A. har parodieret den i Ellens replik i “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”, 2. Optrin (SS IX 20): “Da Hercules paa Veien stod, - Da var han slemt i Knibe”.
[3] Jorge Torlades O’Neill (1817-90), portugisisk købmand og dansk generalkonsul i Lissabon. Hans fader, José Maria O’Neill (1788-1841), chef for handelshuset Torlades O’Neill og dansk konsul i Lissabon, havde sendt Jorge og broderen José Carlos (1816-89) til København. Her opholdt de sig fire år, boede hos admiral P.F. Wulff, gik i Borgerdydskolen og traf næsten dagligt A. Fra Danmark rejste de videre til Sverige (Rejseskitser 173). I 1838 var Jorge O’Neill igen i Kbh. (Almanakker 18f.). Dette gentog sig 1840. Almanakker 1.5.: “Middag hos Wulffs med Baronessen [dvs. Christine Stampe], Thorvaldsen Weyse og Portugiseren G O Neil” (41). 1844-45 besøgte Henriette Wulff O’Neills i Lissabon, og gennem hende modtog A. opfordring til at besøge dem (BHW I 360). I de flg. år synes forbindelsen afbrudt. 6.11.1864 bad grosserer Bernhard Ruben (1829-96) imidlertid A. om anbefalingsbreve til Spanien og Portugal (Dagbøger VI 149). Med sig fik han et brev til Jorge O’Neill. 19.4.1865 bragte Ruben A. en hilsen fra O’Neill (ib. 216), der 10.5. blev fulgt op af et brev, dat. 3.5.1865 (trykt i Hans Aage Paludan: “H.C. Andersens Rejse i Portugal” i “Edda”, XXXIII, 1933, 471f.) med en indbydelse om at komme til Lissabon. A. blev straks grebet af “stor Reiselyst, bag efter kom Angest for Søetouren eller Landbesværlighederne” (Dagbøger VI 224). Efter at have drøftet sagen med Edvard og Theodor Collin, der begge opfordrede ham til at rejse, sendte han 13.5. et brev til ungdomsvennen. 4.6. modtog han et nyt brev fra O’Neill. Det er ikke bevaret, men i Dagbøger hedder det: “jeg fik Brev fra Georg O’Neil i Lissabon der venter mig i September. Jeg tænkte saa meget derover at jeg ikke kunde falde isøvn før efter Midnat” (ib. 233). Rejsen blev dog først en realitet i 1866. Se i øvrigt ovennævnte afhandling, Anderseniana 2. rk. VI,4 428-49 samt “Et Besøg i Portugal 1866” (Rejseskitser 171-235).
[4] Lucie Scavenius (1844-1920).
[5] “Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen”, trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Tredie Samling, 1865, 1-20 (Eventyr IV 183-94, ANDERSEN III 59-71), der udkom 17.11.1865. Se i øvrigt Eventyr VII 279ff.
[6] se brev 389 ovenfor.
[7] “Da Spanierne var her. Originalt romantisk Lystspil i tre Acter.” 26.5.1864 noterer A. i Dagbøger: “Jeg driver endnu ubeskjeftiget om, men i Dag rørte sig Trang og Lyst til en ny Lystspil Digtning” (VI 66). Det var imidlertid først under det følgende ophold på Basnæs, inspirationen meldte sig. 11.6.1864 hedder det: “I Dag har jeg begyndt paa en enkelt Scene af et nyt romantisk Lystspil: “Kjærlighed og blind Alarm”. Handlingen gestalter sig meer og meer, Charactererne har jeg; de Andre kjørte ud, jeg gik i Haven i den sommerlige Luft og Tankerne til Lystspillet groe, som de vilde” (ib. 73). Dagen efter kunne han meddele Henriette Collin personlisten (BEC III 152f.). 15.6. skriver han i Dagbøger: “Læst i Schierns Historiske Studier: Spanierne i Danmark, til Orientering ved mit nye Lystspil “Kjærlighed og Blind Alarm”” (VI 74) og 16.6.: “gjort historiske Uddrag til mit Lystspil” (ib.). Derefter blev stykket henlagt til fordel for arbejdet med operateksten “Kong Saul”. Dog noterer han 26.8.: “Tidlig hjemme og skrevet paa Stykket som jeg nu gav Navnet: De Spanske” (ib. 115). I juleferien på Basnæs tog han atter fat på ideen. Dagbøger 2.1.1865: “Hele Dagen har jeg været inde i Stuen for mine Tænders Skyld og imidlertid skrevet flere Scener af Lystspillet om de Spanske, det jeg begyndte paa igaar Nytaarsdag” (ib. 176). 3.1.: “jeg skriver paa mit Lystspil. (Af en Opskrift seer jeg at her paa Basnæs begyndte jeg ifior 1864 den 9de Juni paa at skizzere nogle af Scenerne i først Act) det er nu over et halvt Aar siden og nu i tre Dage har jeg bragt det i mere Heelhed paa Papiret” (ib.). 4.1. skriver han til Henriette Collin: “Nytaarsdag tog jeg fat paa et nyt Lystspil, jeg alt før Krigen fik Ideen til og jeg har nu i tre Dage saa deiligt levet ind deri, at jeg i Nat, efter Midnat, endte første Act; vel skal det senere gjennemarbeides mere, men det er friskt og livligt sat paa Papiret og bebuder mig at min Musa ikke har forladt mig [...] Mere end denne første Act faaer jeg dog nu ikke istand herude” (BEC III 182). Efter hjemkomsten 7.1. læste A.1. akt af stykket, som nu blev kaldt “Spansk Vesit”, op hos familien Henriques 8.1. og “skrev mere paa Stykket” (Dagbøger VI 178). 14.1. omtales det som “Da Spanierne vare her” (ib. 179). 15.1. var han færdig med at omskrive 2. akt. 18.1 noterer han: “Føler mig temmelig rask er opfyldt af sidste Act af Da Spanierne vare her” (ib. 180). 24.1. var han færdig med sidste akt og tog derefter fat paa renskrivningen, som afsluttedes 28.1. I de følgende dage læste A. det højt for venner og bekendte og foretog mindre rettelser, hvorefter det gik til afskrivning. 6.2. hedder det: “Fik fra Eduard Manuskriptet reenskrevet af det nye Lystspil: Da de Spanske var her, og bragte det strax til Professor Høedt som har lovet at faae Kranold og Hauch til i et Par Dage at gjennemlæse det” (ib. 186). 23.2. læste A. det selv op for skuespillerne i Det kgl. Teaters foyer. I de følgende uger var der prøver på stykket, der skulle have været opført på A.s 60 års dag 2.4. Premieren blev imidlertid udsat pga. Agnes Langes sygdom (ib. 204f.). Dagbøger 6.4.: “Udsolgt i Theatret til Da Spanierne var her, (første Opførelse). Jeg var ikke rask, Knugen for Brystet og i Ryggen; ilde Befindende [...] Folk var kun modtagelig for det comiske, ganske stemte til Grin; ved Frøken Langes Bortgang i første Act stærk Hyssen. Intet Bifald i anden Act uden for Le Grand. Tredie Act var mere lystig ved Carl Bryskes Frieri. Ved Teppets Bifald nogen Klap og megen Hyssen” (ib. 208). “Da Spanierne var her” opførtes i alt 7 gange indtil 12.5.1866.
[8] Chr. Frederik Falbe (1828-96), volontør i Udenrigsministeriet 1853, legationssekretær i Wien 1856, ministerresident i Madrid og Lissabon 1863, gesandt i Wien 1865, i London 1880.
[9] rejsen blev udsat til mandag 12.6. pga. dårligt vejr.
[10] hovedgård 2 km nordøst for Hammel og hovedsæde i grevskabet af samme navn. Besidderen var lensgreve C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-96). A. havde første gang gæstet Frijsenborg i 1863.
[11] Drewsens.
[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 219-222.
[2] 14.9. sejlede A. til Malmø, hvorfra han næste dag rejste via Jönköping og Falköping til Stockholm, som han nåede d. 17. Her opholdt han sig til d.24., tog så til Uppsala og vendte 27.9. tilbage til Stockholm. 7.10. begyndte han hjemrejsen og d. 13. var han i København. Rejsen er beskrevet i Dagbøger VI 281-307 og MLE II 285-94.
[3] dat. 22.9.1865 (BEC III 217-19).
[4] kongeligt lystslot nord for Stockholm, Karl XV’s yndlingsopholdssted.
[5] Årsta, 25 km fra Stockholm ved Horsfjorden.
[6] (1795-1868), ejer af Rungstedlund, Rungstedgaard og Folehavegaard. Aron David var en nær bekendt af Collins.
[7] friherre Adolf Hamilton (1820-98), landshøvding i Uppsala siden 1862: gift 1847 med Agnes, f. Geijer (1824-85), datter af digteren og historikeren E.G. Geijer (1783-1847).
[8] Henrik Reuterdahl (1795-1870), ærkebiskop i Uppsala siden 1856.
[9] professor i botanik ved Uppsala Universitet Elias Fries (1794-1878).
[10] digteren Ernst Björcks (1838-68) hyldestdigt til A.: “Frid för i qväll! Och fjerran vike” er trykt i MLE II 287f.
[11] 28.9.
[12] Lovisa, f. prinsesse af Nederlandene (1828-71), gift 1850 med Karl XV.
[13] cigaret.
[14] det var dog først 30.9. Samme eftermiddag var han til taffel hos enkedronning Josefina på Drottningholm ca. 10 km vest for Stockholm.
[15] Karl XV’s broder, den senere Oscar II (1829-1907), konge af Sverige 1872, af Norge 1872-1905.
[16] opera af D.E.F. Auber.
[17] opera af Beethoven.
[18] August Bournonville havde 1861-64 været teaterintendant i Stockholm.
[19] operette af Jacques Offenbach.
[20] Edgar Collin.
[21] Folketeatret forberedte opførelsen af “Den skønne Helene”, der havde premiere 24.11.1865.
[22] Julius Sick (1815-84).
[23] fra den svenske etnograf og arkæolog Hjalmar Stolpe (1841-1905) og naturvidenskabsmanden M.F. Floderus (1832-1909), som Jonas Collin d.y. havde stiftet bekendtskab med i 1862 (BJCd.y. 56, BEC III 218).
[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 231-233.
[2] 9.12. rejste A. til Sorø, hvor han besøgte fru Ingemann. Næste dag blev han afhentet af vogn fra Holsteinborg. Den 17. tog han videre til Basnæs, hvor han blev til 12.1.1866 afbrudt af et besøg på Espe 29.-31.12.
[3] Henriette Pedersen.
[4] Otto Scavenius (1849-1913), søn af Henriette S. og senere besidder af Basnæs.
[5] baron Ernst von Düring-Rosenkrantz (1830-90), sekondløjtnant i Kavaleriets Krigsreserve.
[6] kritikeren P.L. Møller (1814-65) døde 6.12.1865 på et hospital i Rouen i dybeste fattigdom. Mindedigtet blev bragt i “Flyveposten”, Nr. 296, 19.12.1865 under mærket “P.L. Møller, død den 10 Decbr. 1865”. A. anså H.P. Holst for forfatteren og takkede ham næste dag i et brev trykt i BfA II 532. Det var imidlertid af Holger Drachmann.
[7] Thomasine Gyllembourg.
[8] Dagbøger 20.12.1865: “Begyndt at nedtegne til mit Livs Eventyr hvad jeg erindrer om P.L. Møller” (VI 346). A. brugte imidlertid ikke optegnelsen i fortsættelsen af MLE, men den er trykt i Julius Clausen: “En Kvindes Kærlighed. P.L. Møller-Mathilde Leiner”, 1928,5-8, hvor skelethistorien i øvrigt også er omtalt s. 84f.
Noter til brev nr. 401:
Noter til brev nr. 402:
Venter Du Tak, da er Du en Daare,
Staa døv og steenkold, saa faae de Respekt,
Dig de ei krænke, Dig de ei saare,
Nærme sig ei som den surrende Myg,
Nei de kun spytte ad Dig bag din Ryg.
Giv Dig ei hen til Den, Du troer kjende,
Hus, at din Ven kan blive din Fjende.
- Dog følg dit Hjerte! giv af dit Hjerte!
Venter Du Glæde - , ja da faaer Du Smerte””
Noter til brev nr. 403:
Noter til brev nr. 404:
Noter til brev nr. 405:
Noter til brev nr. 406:
Noter til brev nr. 407:
Noter til brev nr. 408:
Noter til brev nr. 409:
Noter til brev nr. 410:
Noter til brev nr. 411: