[1] NKS 2642 2o. Trykt i BHartmann I 369-372.
[2] “Liden Kirsten” fik først premiere 12.5.1846.
[3] Emma Hartmann, f. Zinn (1807-51) havde 27.11.1845 fået datteren Maria (1845-51), som A. senere beskrev i “Det gamle Huus”.
[4] se brev 301.
[5] 3.12.1845 (Dagbøger III 18).
[6] Cecilie, f. prinsesse af Sverige (1807-44), gift 1831 med storhertug August af Oldenburg.
[7] “La sonnambula”, opera af Vincenzo Bellini (1831). Titelpartiet var et af Jenny Linds glanspartier.
[8] “La vestale”(1807), opera af den ital. komponist Gasparo Spontini (1774-1851).
[9] (1807-73), overretsassessor, medstifter af Musikforeningen.
[10] 26.12.1845 (Dagbøger III 33f.).
[11] Ludwig von Meyerinck (1789-1860), hofmarskal hos Friedrich Wilhelm IV, Geihemerat, kammerherre.
[12] Potsdam, sydvest for Berlin, hvor slottet Sanssouci ligger.
[13] A. var gæst hos Friedrich Wilhelm IV i Potsdam 3.-4.1.1846 (se Dagbøger III 39f.).
[14] Louise Johansson (død 1894), Jenny Linds selskabsdame og veninde.
[15] sml. Dagbøger III 37.
[16] erhverve, købe.
[17] “Schwarzwälder Dorfgeschichten” (1843-54) af den ty. forfatter Berthold Auerbach (1812-82).
[18] Dagbøger 29.12.1845: “Siddet for en Maler” (III 35); 2.1.1846: “Siddet for Maleren, der endte mit Portræt” (ib. III 39). Det kan ikke oplyses, hvem den pågældende maler var.
[19] Helene Bournonville, f. Håkansson (1809-95), gift 1830 med August B. Det omtalte brev er trykt i Anderseniana 2 rk. IV,2 134-37.
[20] Emil Hartmann (1836-98), der allerede som barn komponerede.
[21] Carl Hartmann (1837-1901), senere billedhugger.
[22] Sophie Hartmann (1831-55).
[23] Ludvig Zinn (1808-68), grosserer; gift med Regitze, f. Giødvad (1810-1906).
[24] Emma Hartmanns veninde Thora Jacobsen (1807-89); gift med J.P.E. Hartmann 1855
[25] Edouard Buntzen (1809-85); gift 1845 med Laura, f. Nissen (1820-74).
[26] Margrethe Christiane Zinn, f. Oldeland (1784-1857), enke efter grosserer J.F.Z.
[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 52-57.
[2] 7.1.1846 rejste A. fra Berlin over Halle til Naumburg, hvor han overnattede, inden han næste dag fortsatte til Weimar, hvor han opholdt sig til 7.2. Rejsen og opholdet er beskrevet i Dagbøger III 41-58.
[3] dat. 6.1.1846 (BEC II 47-52).
[4] dat. 13.1.1846 (BJC I 284-85).
[5] den senere teaterhistoriker Edgar Collin (1836-1906), søn af Gottlieb og Augusta Collin. I Jonas Collins brev hedder det: “Gottliebs lille Edgar var nær kommen til en stor Ulykke i Løverdags; Han vilde løbe afveien for en Vogn, men faldt, og det ene Hiul (af en Caret) gik over hans ene Been, som dog ikke er brækket, men alligevel har han mange Smerter. De kan tænke Dem, Gottliebs og Augustas Skræk” (BJC I 284f.).
[6] allusion til Carl Baggers “Børnevise” (“Samlede Værker”, udg. af Vilh. Møller, II, 1867, 477-79).
[7] A. blev 6.1.1846 udnævnt til Ridder af den preussiske røde Ørn, tredie Klasse.
[8] “Hussiterne eller Naumburgs Belejring”, drama med kor i 5 akter af A. von Kotzebue; opført 1. gang på Det kgl. Teater 30.1.1806.
[9] August von Beulwitz (1784-1871), generalmajor, generaladjudant hos storhertug Carl Friedrich af Sachsen-Weimar-Eisenach.
[10] anerkendelse.
[11] 12.1.
[12] 19.1.
[13] Rosemonde de la Rochefoucauld, f. de Bussch (død 1847), gift med greve Polydor de la R. (1801-55), fr. gesandt i Weimar.
[14] Marie von Ziegesar (1824-1901), datter af præsidenten for Overappellationsretten i Jena, Anton Freiherr von Z.
[15] 17.1.
[16] Carl August (1844-94).
[17] se Dagbøger 20.1.1846 (III 48).
[18] hun kom torsdag 22.1.
[19] det italienske søskendepar Teresa (1827-1904) og Maria Milanollo (1832-48), der begge spillede violin, vakte opsigt over hele Europa på deres turneer i 1840'erne. De gav koncert i teatret i Weimar 15.1., hvor A. fandt, at “de saa ret nette ud” (III 45).
[20] “De lystige Koner i Windsor”.
[21] 10.1.
[22] synes ikke trykt.
[23] om denne kan intet oplyses.
[24] A.L.J. Michelsen (1801-81), slesvigsk historiker og politiker; professor ved universitetet i Jena 1842.
[25] se brev 309.
[26] juli 1844.
[27] se brev 319 ovenfor.
[28] se brev 314. Afhandlingen blev ikke trykt i P.L. Møllers “Gæa”, men i J.F. Schouws “Dansk Ugeskrift”, 2. Række, VIII, Nr. 197, 1846, 261-76: “Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H.C. Andersens Poesie”.
[29] Willem II af Nederlandene (1792-(1840-)1849).
[30] 13.1.
[31] særskilt.
[32] blev testamenteret til KB sammen med A.s stambog (NKS 1299g, Fol. III). Udgivet i faksimile ved Kåre Olsen, Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber 1980 (se Album).
[33] forlagsboghandler M. Simion (død 1854).
[34] Bernhard Wolff (1799-1851), professor i Jena i skønlitteratur og nyere sprog; oversætter og improvisator.
[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 65-72.
[2] BEC II 61-65.
[3] A. tog 7.2. fra Weimar til Jena, hvorfra han 10.2. rejste over Naumburg og Weissenfeld til Leipzig. Her opholdt han sig 11.-20.2., hvorpå han fortsatte til Dresden. Rejsen og opholdet i Dresden, der varede til 2.3. er beskrevet i Dagbøger III 58-69.
[4] 19.2.
[5] Gustav Ludwig Preusser (1796-?), storkøbmand og konsul. Var medlem af Gewandhaus’ koncertdirektion 1844-56 og Mendelssohns og Schumanns nære ven. Hans gæstfrie hus var et af centrene for musiklivet i Leipzig.
[6] 18.2., hvor Mendelssohn if. Dagbøger “spillede een af sine Trio; jeg var i høi Grad mat og angrebet” (III 63).
[7] tegningen af den ty. tegner og illustrator Gustav Schlick blev dog først bragt i “Illustrierte Zeitung”, 8. Bd., Nr. 187, 30.1.1847, 72. Den ledsagende biografi er anonym.
[8] udgør 3. del af “Schwarzwälder Dorfgeschichten”.
[9] årlig litterær kalender udgivet af Brockhaus i Leipzig.
[10] Carl B. Lorck (1814-1905), dansk forlagsboghandler i Leipzig 1835-57, dansk generalkonsul i Leipzig 1856.
[11] Julius Reuscher, A.s tyske oversætter.
[12] Karl August von Hase (1800-90), ty. kirkehistoriker.
[13] Friedrich (1800-65) og Heinrich Brockhaus (1804-74), forlagets chefer.
[14] får, modtager.
[15] ty.: påskemesse.
[16] “Das Mährchen meines Lebens ohne Dichtung”.
[17] særskilt.
[18] til Lorcks eventyrudgave, der udkom december 1848, tegnede den da. tegner og søofficer Vilhelm Pedersen 125 illustrationer. C.A. Reitzel købte stokkene, der var skåret af Ed. Kretzschmar, til brug for den første danske illustrerede udgave “H.C. Andersens Eventyr” (1850). Se i øvrigt BLorck 363-75.
[19] Wilhelmine von der Decken, f. Brauns (1783-1858), enke efter oberst i den engelsk-tyske legion Claus Benedikt v.d. D. Hun var i øvrigt ikke baronesse, selv om A. altid kalder hende således.
[20] allusion til Psalme 118,22, jf. Matthæus 21,42.
[21] brevet synes ikke bevaret.
[22] “Berlingske Tidende”.
[23] anerkendelse.
[24] jf. BfA II 132-36.
[25] Marie, f. prinsesse af Bayern (1805-77); søster til dronning Elisabeth af Preussen. Jf. Dagbøger 20.2.1846: “Besøgte Fru Deecken der fortalte at Dronningen af Sachsen havde sagt hende at Dronningen af Preusen i et Brev til hende havde talt om mit Ophold i Berlin” (III 64).
[26] Dagbøger 21.2.1846: “Ilde Humeur; skrevet et langt, lidende Brev til Eduard” (III 64).
[27] jf. brev fra H.C. Ørsted 14.2.1846: “Hauchs Afhandling om Deres Digtercharakter er nu trykt i Schouws Ugeskrift. Den er skreven, som De kan tænke, i en god Hensigt og i en god Aand. Jeg kan heller ikke nægte, at den er velskreven, saaledes som kunde vente det af Hauch; men ganske behager den mig dog ikke. Jeg finder ikke noksom deri fremhævet det Phantasiens Liv, som gjør Deres Digtninger saa tillokkende; heller ikke giver han Deres Naturskildringer den Vægt, jeg vilde sige den Indflydelse, de bør have i en Skildring af Deres Digtercharakter. Jeg skjønner iøvrigt fuldkomment vel, at han der havde paataget sig en altfor vanskelig Sag. At skildre en for mange Menneskealdre siden bortdød Digter, er allerede vanskeligt; at skildre en nulevende, og det en Slags Digtercollega, er altfor Meget. Jeg vilde ønske, at han havde været forsigtigere i sin Roman, og nu kunde have sparet sig dette Arbeide. Men det ønsker han sikkert ogsaa selv” (BtA 588f.).
[28] lystspil af A., som i dyb hemmelighed havde begyndt arbejdet på 2.7.1845 under sit ophold på Korselitse (Almanakker 153). Han arbejdede flittigt på det under det efterfølgende ophold på Glorup og kunne 5.8. læse det op hos Collins (ib. 156). Ligesom stykket end ikke nævnes ved navn i Almanakker, blev det indleveret anonymt til Det kgl. Teater 20.8., men blev forkastet efter J.L. Heibergs censur 11.9.1845 (A&C 377f.). A. foretog derefter en række ændringer, hvorpå det blev antaget og opført 19.3.1846, men blev en fuldstændig fiasko. Det blev først udgivet af Edvard Agerholm 1913. Se i øvrigt Jens Andersen: “Andersen. En biografi”, I, 2003, 503ff.
[29] Oehlenschlägers barndomsven, stabslæge i Søetaten Bernt Winckler (1780-1845) døde 26.11.1845. A. havde sendt en hilsen til ham i et brev til H.C. Ørsted 26.12.1845.
[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC II 72-75.
[2] brev 320.
[3] A. citerer og tilslutter sig E.C.s synspunkt i MeE 97 og MLE I 214f.
[4] lat.: Herfra disse tårer! dvs. dér har vi forklaringen (Terents “Andria” I, 1,99).
[5] ved bestyrelsesvalget 24.11.1845 i Actieselskabet Kjøbenhavns Casino var E.C. blevet valgt til bestyrelsens formand. Derpå begyndte udgravningen af den sumpede byggegrund i Amaliegade. Funderingen af murværket slugte en stor del af aktiekapitalen (Robert Neiiendam: “Casino”, 1948, 10ff.).
[6] ] luner, indfald, griller.
[7] huer.
[8] Cornelius Gurlitt (1820-1901), holstensk komponist; bekendt af E.C. Var på rejsestipendium i Leipzig.
[9] BEC II 61-65.
[10] den holstenske farmaceut Heinrich Zeise (1822-1914) havde under et studieophold i Kbh. 1842-44 gjort A.s bekendtskab og oversatte i disse år en række af A.s værker. Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. V,3 233-95.
[11] operasangerinden Pauline Rung, f. Lichtenstein (1818-90) sang titelpartiet ved premieren på “Liden Kirsten”.
[12] Anna Nielsen sang fru Malfreds parti.
[13] mellem Jonna Drewsen og Henrik Stampe.
[14] baronesse Christine Stampe.
[15] dat. 28.2.1846 (BJC I 290).
[16] E.C.s foresatte C.F. Holm (1796-1879), finansdeputeret, departementschef i Finansministeriet 1848.
[17] by og kursted i Nedreøstrig, 27 km syd for Wien.
[18] se brev 189. I originaludgaven (1837) angiver en fodnote s. 174 en afvigelse ved opførelsen af stykket. Samme fremgangsmåde er anvendt i “Liden Kirsten”, 1846, 6 og 8 (SS X 288 og 294).
[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 615-622.
[2] BHH 609-13.
[3] synes ikke bevaret.
[4] “Til den lille Prinds Carl August” (“I Thüringerskoven ligger et Slot”); trykt i “Digte, gamle og nye”, 1847, 292-93 (MLE I 305), der udkom 26.12.1846.
[5] overhofmesterinde hos arvestorhertuginde Sophie af Sachsen-Weimar-Eisenach Alexandra von Redern, f. friherreinde von Pahlen (død 12.10.1846), enke efter den preussiske gesandt i London, grev Sigismund v.R.
[6] ærkehertug Stephan af Østrig (1817-67), civilguvernør i Bøhmen. A. besøgte ham i Prag 5.3.1846.
[7] fr.: festerne.
[8] Friedrich August II af Sachsen (1797-(1836-)1854); gift 1833 med Marie, f. prinsesse af Bayern (1805-77).
[9] Johann (1801-(1854-)1873); var tillige digter og oversætter. Besøget fandt sted 27.2. (Dagbøger III 68).
[10] ærkehertuginde Sophie af Østrig, f. prinsesse af Bayern (1805-72); gift 1824 med ærkehertug Franz Karl.
[11] Joseph Matthias Thun-Hohenstein (1794-1868), Oberstkämmerer for Kongeriget Bøhmen. Besøget fandt sted 4.3. (Dagbøger III 69f.).
[12] fyrst Edmund af Clary und Aldringen (1813-94), østrigsk fideikommisbesidder; søn af fyrstinde Aloise af Clary und Aldringen, f. grevinde v. Chotek (1777-1864).
[13] Caroline, f. prinsesse af Bayern (1792-1873), enke efter kejser Franz I.
Noter til brev nr. 319:
Noter til brev nr. 320:
Noter til brev nr. 321:
Noter til brev nr. 322:
Noter til brev nr. 323: