Det er en katastrofe uden sidestykke i bibliotekernes og videnskabernes historie
(Georg Leyh i 1947 om ødelæggelserne af tyske biblioteker under Anden Verdenskrig)
Krig udgør en alvorlig trussel for bøger og andre kulturskatte. Alene i det 20. århundrede er en lang række biblioteker og arkiver verden over blevet ødelagt i forbindelse med krige. Da tyskerne invaderede Belgien i Første Verdenskrig, satte de, som en hævnaktion, ild til National- og Universitetsbibliotek i Louvain/Leuven – og med det forsvandt over 300.000 bøger og håndskrifter.
Krigene på Balkan i 1990erne var også en kulturel tragedie. I Sarajevo blev det bosniske national- og universitetsbibliotek systematisk beskudt af serbiske tropper, og på tre dage brændte det ned til grunden. Langt de fleste af bibliotekets ca. halvanden million bøger og håndskrifter gik tabt. Der var tale om en ideologisk begrundet destruktion.
Men bøger er også værdifulde prestigegenstande, og de er ofte i tidens løb blevet taget som krigsbytte. Mange biblioteker er blevet plyndret for deres fineste klenodier af fjendtlige tropper. To af de berømteste bibelhåndskrifter fra middelalderen, Sølvbiblen og Djævlebiblen, blev begge erobret af svenske tropper i Prag i slutningen af Trediveårskrigen. De befinder sig i henholdsvis Uppsala Universitetsbibliotek og Det Kungliga Biblioteket den dag i dag.
Hele biblioteker er blevet taget som krigsbytte. Det gælder f.eks. en af de fineste samlinger i Vatikanets store bibliotek, det såkaldte Bibliotheca palatina, der oprindelig var Pfalz-grevernes bibliotek i Heidelberg. I begyndelsen af Trediveårskrigen blev det erobret af kejserlige tropper og fragtet til Rom i 1623. Måske var det et held – for i slutningen af 1600-tallet gik det meste af Heidelberg til grunde i en voldsom brand i forbindelse med den pfalziske arvefølgekrig.
Men naturligvis kunne det ligeså godt gå omvendt. Det største danske privatbibliotek i 1600-tallet, ejet af adelsmanden Jørgen Seefeldt, faldt i svenskernes hænder og blev indlemmet i Det Kungliga Biblioteket i Stockholm. Her brændte størstedelen af det i den store brand i Stockholm i 1697.
Anden verdenskrig betød kolossale og stadig ikke afklarede bogtab, især i Polen og Tyskland, hvor antallet af ødelagte bøger løber op i mange millioner. Meget blev dog også reddet, fordi samlingerne tidligt blev evakueret. Og store mængder af kostbare bøger blev taget som krigsbytte af de allierede, ikke mindst Sovjetunionen. De eksisterer altså – formentlig – stadig.
BØGER I KRIG
