Forrige

Næste

at jeg ikke kan forklare noget om dets tilblivelse, eller hvorfor det er opstået. Jeg vil kun undersøge den matematiske side af sagen nærmere og tale om stjernens længde- og breddeposition i forhold til fiksstjernerne og Dyrekredsen og om dens afstand til Jorden, Universets centrum, endvidere om dens størrelse, lys og farve. Desuden vil jeg anføre nogle fra astrologien hentede formodninger om denne stjernes indflydelse.

Om denne nye stjernes længde- og breddeposition i forhold til fiksstjernerne og til Dyrekredsen

Den nyligt fødte stjerne viste sig på den nordlige himmel, i retning af nordpolen nær det stjernebillede, som de gamle magere kaldte Cassiopeia, ved siden af den lille stjerne, som er midt i Stolen,21 en smule i retning mod Cepheus. Sammen med den øverste stjerne i Stolen og den stjerne, som kaldes Schedir i brystet, og den, som følger bøjningen mod hoften, danner den en firkant. Men for at det bedre kan forstås, vil jeg illustrere stjernebilledet Cassiopeias enkelte stjerner sammen med den nye stjernes position i forhold til dem.

Jeg observerede adskillige gange denne stjernes afstand til forskellige fiksstjerner i Cassiopeia med et særligt udvalgt instrument, der registrerer alle detaljer.

Tycho Brahe: De Nova Stella, 1573, B1