Solsort. Turdus merula
Niels Kjærbølling: Icones ornithologiæ Scandinavicæ. 1856
Planche 16, nr. 5

11. Solsorten

Fløjtetoner elskovsømme, bløde,
Naae mit Hjerte.
Mon af Nattergalen, lille Søde!
Du dem lærte?
Blomsterløs er Engen, bladløs Skoven,
Isen tynger
Søens Barm, i Fængsel sukker Voven —
Og Du synger?
Dine Sange, Du! om Vaarens Glæder,
Hvi saa korte?
Førend Mark og Skov bær Vaarens Klæder,
Er Du borte.
Er det sandt: gaaer Du til Norges kolde
Bjergetoppe?
Hvad kan vel den ganske Sommer holde
Dig deroppe?
Er dog ikke smukkere hernede
Mine Bøge?
Hvorfor vel i Granerne din Rede
Hisset søge?
Men  d e r  hang din Moders, kan jeg tænke.
Reis da Kjære!
Fødelandet, veed jeg, har en Lænke,
Blød at bære.
»Blød at bære; ja! men haard at bryde;
»Tung at kaste,
»Let at bære. Hjertets Længsler byde
»Did at haste.
»Bøgen hørte  d i n e  første Sange,
»D i n e  Sukke;
»Granen paa de kolde Klippevange
»Bar  m i n  Vugge.«

Fra Steen Steensen Blicher: Trækfuglene. 1838