Almindelig ryle. Calidris alpina
Niels Kjærbølling: Icones ornithologiæ Scandinavicæ. 1856
Planche 34, nr. 5

18. Rylen

Det er jo Rylen, som hisset kommer!
Hun bliver dog over hos os i Sommer.
God Morgen! i Mosen, paa Engen, ved Vejlen;
Vær s'god! Tag til takke hos Viben og Hjejlen!
Jeg lider Din stændige Huusmodersyssel,
Hvor vel under idelig Sylren og Myslen;
Jeg veed det er ikke saa ilde meent:
Du vil have Huset forsynet og peent.
Den Mand og de Børn vil ej Orden holde,
Det kan Dig jo ogsaa lidt Ærgrelse volde;
Jeg kommer dog virkelig flere i Hu,
Der jævnt hen knurre og knærke som Du;
Men skjøndt de ogsaa skjænde en Smule
Og, som det kan træffe imellem, suurmule;
De have  f o r i n d e n  et kjerligt Sind,
F o r u d e n  et smigrende Smiil paa Kind:
Et kjælent Ord og et Favnetag ømt —
Nu, Herre Gud! hvad er vel da forsømt.
I hele Naturen er haardt som blødt
Jo blandet, som Livet med suurt og sødt:
Af begge dog Skjæbnen ret ligeligt maaler,
Og den ikkun  n y d e r  som ogsaa  t a a l e r.

Fra Steen Steensen Blicher: Trækfuglene. 1838