Jagtfalk. Falco rusticolus
Niels Kjærbølling: Icones ornithologiæ Scandinavicæ. 1856
Suppl. 2, planche 1, nr. 2

14. Falken

En Falk! ja nu er den Tid forbi,
Du reed i Kongefølge.
Vel est du nu atter fattig, dog frie;
Kan dig i Skoven dølge.
Tilforn du bares paa Fruerhaand
Og skjult i Gyldenhætte;
De vilde dig smykke med Rosenbaand,
Men dog i Fængsel sætte.
Dog — var det ej bedre, da herlig Musik
Omkring dig monne skingre?
Da Føden fra Herreborde du fik,
Og klap af Rosenfingre?
Den ædle Hest og den trofaste Hund
Fik Hug, naar Du fik Æde —
Og du var som Gjæst i den grønne Lund,
Naar Prindser gik til Sæde.
»O! al denne glimrende Lykke forvist
»Jeg under Nattergalen:
»Gier ei af min Rede den mindste Qvist
»For hele Riddersalen.
»Jeg giver end ikke en Draabe Vand
»For Viin af gyldne Bæger;
»Og er jeg endogsaa en fattig Mand
»Mit eget Bord mig kvæger.
»Bøj du kun for Stormanden dybt din Ryg,
»Naar du hans Kjøkken lugter:
»Om der til Eftermad vanker lidt Stryg,
»Kys Riset, som dig tugter.
»Sæt dig kun til Nattergalen i Buur!
»Og syng naar Herren byder;
»Jeg svinger mig ud i den vilde Natur,
»Og fattig Frihed nyder.«

Fra Steen Steensen Blicher: Trækfuglene. 1838