Koning Frederich den Første Anammes Effter Kong Christian II til Koning vdi Danmarck.
1.
Alle smaa Fule i Skoffuen ere,
de giffue paa Høgen stor klage:
Hand riffuer aff dem baade Feyre oc Dun,
oc vil dem aff Skoffuen iage.
Men Ørnen bygger i felden vd.
2.
Saa fløye de op i Ege top,
de lagde it raad paa ny:
Huorledis de skulde en Koning faa,
dem kunde fra Høgen fri.
3.
Frem da traadde den wselige Krage,
hun vor saa sorgefuld:
Keise wi oss den gamle Ørn,
ieg haabis hand vorder oss huld.
4.
Det vaar alle de andre smaa fule,
de suarede ia der til:
Nu er Ørnen vorden Fule Kong,
saa lenge som Gud hand vil.
5.
Til da suaret den stolte Høg,
wi stede det ingenlund:
Oc skal den Ørn være Fule Konge,
hand legger oss øde i grund.
6.
Det da spurde den gamle Ørn,
hand bleff saa vred i Hue:
Oc slog hand til den stolte Høg,
alt met sine skarpe Klo.
7.
Der ved da glæddis de andre smaa Fule,
oc siunge huer met sin stemme:
I Lunden vaar fryd oc Fule sang,
alt der som Ørnen vaar hiemme.
8.
Sammen da sanckis den Høge Hær,
den skiulde baade Skoff oc Kier:
Oc wi oss til Lunden fare,
oc giøre den Ørn it blær.
9.
Det da hørde den simpel Due,
hun fløg til Ørnen oc sagde:
Oc nu da kommer den Høge Hær,
hand acter at giøre dig skade.
10.
Til da suaret den gamle Ørn,
saa baade hans Øyne de runde:
Saa mange Muss de bide en Kat,
thi maa ieg røme aff Lunde.
11.
Bort da fløg den gamle Ørn,
alt met sine Vnger saa smaa:
De andre smaa Fule de bleffue saa vilde,
de viste dem ingen raad.
12.
Nu sider Høgen i Ege top,
oc breder hand vd sin Vinge:
De andre smaa fule i Skoffuen er,
dem monne saa iamerlig trenge.
13.
Nu sider Kragen paa baren Quist,
oc suelter hun offuer sin Klo:
Uglen skiuler sig i Elle trunte,
ieg venter hun haffuer wro.
14.
Viden hun løber i Ager Reen,
alt met sin høye Top:
Høgen hand kommer der fluende frem,
hand tager oc æder hende op.
15.
Nu side alle de andre smaa Fule,
oc tie saa quer som Steene:
De haffue nu mist deris deylige Sang,
vil Gud de saa hannem igien.
16.
Nu er der sorrig oc graad i Lunde,
som førre vaar Fule sang:
De fattig smaa Fule ynckis mig offuer,
dem tiden skal være saa lang.
17.
Hunden ligger vnder Bordet oc soffuer,
oc Reffuen i Gaasse Sti:
Naar tiden er saa vogner hand op,
sine Fattige Giess at fri.
18.
Katten ligger i Gaarden siug,
oc alle mand vil hannem hade:
Musen raader selff i fattig Kones Pose,
hun giør hende fuld stor skade.
19.
HERRE Gud da hielpe den fattige Ørn,
som flyer i vildene Hede:
Hand veed sig huercken Læ eller Ly,
som hand tør bygge sin Rede.
Men Ørnen bygger i Felden vd
Anders Sørensen Vedel: Hundredevisebog (1591)