Jomfru i Fugleham

Jeg ved vel, hvor den Skov hun stander,
hun staar for uden ved Fjord;
der gror inde de fejreste Træer,
som nogen maa se paa Jord.

Der gror inde de fejreste Træer,
som man kalder Siljer og Linde;
der spiller inde de ædelige Dyr,
som man kalder Hjorte og Hinde.

Der spiller inde Hjorte og Hinde
og alle Dyr i Skove;
der spiller den favre liden Hind,
som Guldet bær under Bove.

---

1.
Det var Nilus Erlandsøn,
han rider de Dyr at bede;
der saa han den liden Hind,
han monde hende efter lede.
Saa vinder den Svend sin Jomfru.

2.
Efter gik Nilus Erlandsøn,
saa saare da mon han lange;
der var han i Dage tre,
han kunde ikke Hinden fange.

3.
Han satte Snarer paa hver en Sti,
som Hinden var van at gange;
Hinden hun var saa vár om sig,
han kunde hende ikke fange.

4.
Hr. Nilus ganger i Lunden,
han kunde hende ikke faa;
saa slog han løs de Rakker fem,
at de skulde Hinden naa.

5.
De Hunde de traade den Hind saa nær,
at Hinden maatte ej henfly;
saa skabte hun sig til saa liden en Fugl,
hun fløj saa højt ved Sky.

6.
Hun blev til en liden Falk,
satte sig paa Lindegren;
Hr, Nilaus stander neden fore,
det tykte hannem være stor Meen.

7.
Han tog Øksen i sin Haand,
han vilde det Træ nedfælde:
der kom den Mand som Skoven aatte,
han skød sit Skaft imellem.

8.
"Hugger du neder min fædrene Skov,
og gør du mig den Vælde,
jeg lover dig Nilus Erlandsøn:
saa dyre skal du det gælde."

9.
"Du lad mig hugge det enlige Træ,
du gøre mig ingen Møde!
fanger jeg ikke den liden Fugl,
den Sorg tvinger mig til Døde."

10.
"Hør du, favren Ungersvend,
og vil du lyde mit Raad:
du faar ikke af liden Fugl,
uden hun fanger tamme Braad."

11.
Han skar Braaden af sit Bryst,
hængte den paa Lindekviste;
hun flagrede med Vinge, hun lod vel om,
fuld ond var Braaden at miste.

12.
Ned fløj favre liden Fugl,
hun tog af den blodige Braad;
saa blev hun til den skønnest' Jomfru,
der maatte paa Jorden gaa.

13.
Jomfruen under Linden stod
i Silkesærk saa rød;
Ridderen tog hende i sin Arm,
hun klaged for hannem sin Nød.

14.
"Jeg sad over min Faders Bord,
jeg legte med Roser og Liljer;
der kom min Stifmoder gangendes ind:
det var ikke med hendes Vilje.

15.
Hun skob mig til saa liden en Hind,
bad mig i Skoven at løbe,
og mine syv Møer til Ulve graa,
hun bad, de skulde mig gribe."

16.
Jomfruen under Linden stod,
slog ud sit favre Haar;
hendes syv Møer kom gangende did,
som før var Ulve graa.

17.
"Haver i tak, Nilus Erlandsøn,
I har mig løst af Harm!
I skal aldrig Søvnen sove
uden i min hvide Arm.

18.
Haver I Tak, Nilus Erlandsøn,
I har mig, løst af Kvide!
I skal aldrig Søvnen sove,
uden ved min hvide Side."
Saa vinder den Svend sin Jomfru.

Folkevise