Fuglekvidder

Træerne løves,
Saa tætte, saa tætte;
Knopperne kløves,
Det siver med Saft;
Den tavlede Spætte
Hun banker med Kraft:
Kan I gætte
Det Syn, jeg for nylig har haft?

Blandt Svaler og Mejser og Irisk og Sisken
Der bliver en Tisken:
Nej hør, er det sandt? -
Jo, Spætten dem fandt!
Det er dog for frit;
Kvirrevit, kvirrevit;
Ja Vaaren har narret os andre saa tidt!

Og Himlen sig hvælver saa skyfri og blaa,
Der kommer mod Aften ej Stjerner derpaa,
Saa lys over Skoven,
Saa blank over Voven -
Det er, som om Solen ej ned vilde gaa;
Kun Tusmørke falder,
Og Skumringen kalder
Til Sengs de Store, til Reden de Smaa.

Til Stillits og Dompap og Drossel og Lærke
Man intet kan mærke,
De sover saa sødt;
Saa stiger der blødt
En Trille fra Gren, -
Der er én lille En,
Som fløjter og synger i Kvælden saa sen.

Lyttende Taager
I tystnende Skove.
Kærlighed vaager,
Dertil blev den kaldt.
Sælsomme Love
For Kærlighed gjaldt: -
Fik vi sove,
Før alt vi erfarede ... alt?

Holger Drachmann. Fra Gamle Guder og ny (1881)