Til Storken

Hør, Du gamle Stork, der stalker
Gravitetisk om i Mosen
Med de røde Hoser paa,
Du, som med Ægyptens Præster
Har ført lærde Discussioner,
Indtil Du blev klog som Faa!

Du som er en Skræk for Frøer,
Og en Rædsel for det Kryb, som
Aldrig Dagens lys fik set!
Du, for hvem den danske Bonde,
Iblandt alle Tobens-Væsner,
Har den største Pietet!

Snogedræber, Frøfordærver,
Pyramide-Top-Bestiger,
Kloge, underlige Fugl!
Hør min Længsel, hør min Klage!
Og giv Svar, ifald Du kan det,
Fra de grønne Piles Skjul.

Og ifald det Svar, Du bringer,
Er mit Hjertes Attraa gunstigt,
Hæv da Vingen høit til Flugt,
Men hvis ikke, kan Du gjerne
Blive dér, hvor Elle krandser
Søens sivbevoxte Bugt.

Hvad jeg ønsker, er just ikke
Flere Søstre, flere Brødre;
Vi er otte, det er nok.
Og jeg frygter, Du faaer Utak,
Hvis Du bringer Hr. Pastoren
Tillæg til hans Børneflok.

Og som ugift, nok Du aner,
At det stred mod Etiketten,
Hvis Du bragte mig den Smaa;
Thi sit Renommé, sit Rygte,
Det er Ting, som vist Du indsér,
Man ei nok kan passe paa.

Og desuden vil jeg ærligt
Skrifte Dig min sande Mening,
Skjøndt Du vist vil holde Hus:
Tanken blot om Barnejammer,
Vuggesang og Snak af Ammer
Rént mig gjøre kan confus.

Hvis Du træffer paa din Reise
Ret en ung og livsglad Pige,
Varm i Tanke, rén i Sind,
En, hvis unge Hjerte higer
Mod det Maal, hun selv ei kjender,
List Dig da til hende ind.

Sig da hende, at Du kjender
En, der længes, En, der higer,
Vær min Talsmand, vær min Tolk!
Men husk paa, Halv-Afrikaner,
At jeg ønsker ei Bekjendtskab
Med Ægyptens brune Folk! —

Hvad er det? Den tager Tilløb,
Majestætisk hen den svæver
Over Søens stille Vand!
Som en Pil den Luften skjærer —
Nu den standser, ned den daler
Bag de fjerne Skoves Rand.

Og hvor sælsomt — ned den daler
Netop dér, hvor hendes Bolig
Staaer ved Søens blanke Glar,
Vel, saa vil jeg friste Lykken!
Jeg vil vove det og haabe
Paa et mildt og gunstigt svar.

Ja — og gunstigt maa det vel blive;
Storken vil mig bringe lykke —
Kloge, underlige Fugl!
Naar til næste Aar Du kommer,
Skal Du se to Fugle bygge
Rede her bag Løvets Skjul.

Frygt da ei for Etikette,
Ei for Renomme og Rygte,
Bring kun Gaven til vort Hus!
Du skal se, trods Barnejammer,
Vuggesang og Snak af Ammer,
Bliver jeg dog ei confus.