Falkejagt. Falken nedlægger byttet. H. E. F. Justesen: Haandbog for Jægere. Kjøbenhavn 1880
Falkejagt. Kalkmaleri i Tuse Kirke
Kilde: www.kalkmalerier.dk
Falkonér. Kalkmaleri i Højby Kirke
Kilde: www.kalkmalerier.dk
Frederiksberg Kommunes byvåben. Venligst stillet til rådighed af Frederiksberg Kommune
Kulturhistorie
Falken har en lang historie som jagtfugl. Man har
brugt både høge og falke til jagt. Afretningen og plejen af jagtfalken
foretages af en falkonér. Selve jagten foregår på den måde, at den
optrænede falk føres ud til jagtpladsen med en - ofte smukt prydet - hætte
over hovedet; når så byttedyret (en fugl, i Danmark traditionelt en agerhøne)
viser sig, fjerner falkonéren hætten, hvorefter falken fanger og dræber
byttet og bringer det tilbage til jægeren. I Rolf Krakes Saga er jagthøge nævnt: Da Rolf
og hans mænd kom ind til kong Adils i Sverige optrådte de som stormænd. De
havde deres høge over skulderen og det blev dengang anset for en stor pragt og
kong Rolf ejede den høg, som hed Højbrog. Senere, da det kommer til kamp
mellem Rolf og Adils, dræber Rolfs høg kong Adils' høge, og den viser sin
stolthed over for Rolf. De danske konger gik på falkejagt, det er der
talrige beretninger om. jagten var et kongeligt privilegium (som dog kunne
udlejes). I 1664 blev der af Christian V opført en falkonergård i det
nuværende Frederiksberg. I det hele var falkejagten mest udbredt under
enevælden. Falkoneriet blev ophævet i 1810, men kan stadig spores, dels ved
vejnavnet Falkonér Alle og dels i Frederiksbergs byvåben, der viser tre
jagtfalke med hætter, siddende på en mur. I Danmark er jagt med falke forbudt i dag, men
det er fx tilladt i Tyskland og de arabiske lande.