Natugle
Natugle. Johannsen: Illustreret Jagtbog. Kjøbenhavn 1871

Ugler på skjold. Titelvignet til flere af Christian Richardts digtsamlinger
Ugler på skjold. Titelvignet til flere af Christian Richardts digtsamlinger

   Ugle (gruppe)

Kulturhistorie

Ugle

Uglen er opfattet som en uhyggelig fugl, man ser den sjældent, fordi den jager om natten, og skjuler sig om dagen. Til gengæld hører man den, og uglens tuden kan være ganske skræmmende i nattemørket. 

Uglens navn er et lydord på mange sprog: Dansk: Ugle, engelsk: Owl, tysk: Eule, Uhu og latin: Ulula. 

Ulykkesfugl
Tidligere blev uglen opfattet som en ulykkesfugl, der varslede død og ulykke, her er et par eksempler:

  • Uglen varsler snarlig død for et menneske i det hus, på hvis tag eller skorsten den sidder og tuder "imod lig" - eller når den sidder på et hus, hvor den ikke plejer at være
  • En høj i Ragedalskov (Sundeved) åbnede sig hver nytårsnat kl. 12, og en stor ugle fløj ud. Den satte sig ofte på et af de nærliggende huse og udstødte frygtelige hyl, som gjorde beboerne skrækslagne, thi før næste nytår skulle nogen dø i huset. Om morgenen fløj uglen til bage til højen, som lukkede sig.

Der er dog også nogle få gode varsler, fx at 

  • Man har held med husdyrene i den gård, hvor uglen bor fast (Sjælland)
  • En uglerede bringer lykke til huset (Nordborg, Als)
  • Uglens skrig varsler bryllup (Mørkøv), og dens tuden barsel (Vestlolland), sidder den tudende på skorstenen skal nogen i huset rejse

Klogskabssymbol
Uglen var Athens hellige fugl, og den græske gudinde Pallas Athene blev ofte afbildet sammen med en ugle. Athene var bl.a. gudinde for videnskab, kunst og håndværk. I dag bliver uglen brugt som symbol på klogskab, og boghandlerne bruger en ugle i deres bomærke.

Talemåder

  • At fange en ugle. Under roning at stikke åren forkert i vandet, så man tager et forkert åretag, evt. pjasker med vand
  • At have ugler i håret / at ugle håret. At have filtret hår, at se pjusket ud som en ugle
  • Uglerede. om uordentligt værelse
  • Ugleset. At være upopulær, at blive set skævt til. Tidligere kunne man blive ugleset, blive forhekset ved at en ugle så på én
  • Der er ugler i mosen. Der er noget galt. Oprindelig er der tale om ulve (uller), men udtrykket har ændret ordlyd efter at ulven blev udryddet i Danmark
  • Krudtugle, en artillerist (overfor Krudtværksmuseet i Frederiksværk ligger et værtshus, som kalder sig Krudtuglen)
© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
Ordsprog
  • Alle fugle hader uglen, hun er alligevel deres død
  • Der er lige så mange ugler som agerhøns
  • Der kommer ikke dueunger af ugleæg
  • Det sømmer sig ikke ugle at plukke hvedeaks
  • Hvad der er født af ugler, det vil så gerne lære at tude
  • Hvad ville spurve i tranedans og ugler mellem krager?
  • Uglen tænker, hendes unger er de dejligste

Folketro
  • Lighanen er et gammet vestsjællandsk navn for kirkeuglen. Hvis den satte sig på et hus og 'galede', skulle der snart dø et menneske i huset.
  • Uglen har engang været en gammel kælling. (Holbæk amt)
Skønlitteratur med fuglen

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek