Mortensaften
Når der spises gås til aftensmad den 10. november er det for at straffe gåsen. Omkring 375 ville borgerne i Tours i Sydfrankrig have munken Martin (Morten er en dansk variant af Martin) som biskop. Han undslog sig, men borgerne forfulgte ham for at gennemføre deres ønske; det fik Martin til at gemme sig i gåsestien, men gæssene skræppede op og røbede ham. Martin blev - med magt - gjort til biskop og gæssene har lige siden måttet lade livet aftenen før hans dødsdag, den 11. november. Gåsen skulle tilberedes ordentligt; her er en opskrift fra 1616: ... skulle de ikke aleniste steges og brades i sig selv slet og ret hen, saadanne som de ere, men endog fyldes og proppes med kostelige Urter, som er Rosiner, Svedsker, Æbler, Pærer og andet mere sligt, paa det de deraf disbedre skulle vorde smagendis.

Fjer
Gåsens svingfjer blev brugt som skriveredskab, pen, indtil stålpennen blev opfundet i 1800-tallet. Selve ordet pen kommer af det latinske penna, som ganske enkelt betyder fjer. Gåsens svingfjer var velegnede som penne. Den nederste spids af fjeren blev skåret skråt af med en skarp kniv, og den spids, der fremkom, blev kløvet ved et snit parallelt med fjerens længderetning. Når man dyppede fjeren i blæk hang der noget ved, som man så kunne skrive med.
Dunene og de mindre fjer blev brugt i pyder og dyner; jo flere dun, jo bedre kvalitet.

Talemåder
Gåsen var en vigtig del af livet i landbrugssamfundet, og den har leveret mange talemåder. Her er et udpluk:

• Det er som at slå vand på en gås. Det er nytteløst at overbevise en person om noget (ordene preller af på vedkommende som vandet preller af gåsen)
• Dum som en gås
• Hun er en gås. Nedsættende om en kvinde, som er dum eller overfladisk.
• Gåsevin. Spøgefuldt udtryk for vand.

Ordsprog og folketro
Som hønsene var gæssene en vigtig del af livet, og de har været flittige leverandører af ordsprog og folketro, se listen nedenfor.