Vildgæs - Grågæs
Vildgæs - Grågæs. Viggo Møller: Fjervildtjagten. Kjøbenhavn 1871

Grågås
Kjærbølling: Planche 44, figur 4
Grågås Anser anser

   Gås (tam)

Kulturhistorie

Tamgåsen

Tamgåsen nedstammer fra grågåsen, der er en almindelig trækfugl, som vi har glæde af hele sommeren ved vores vådområder. Hvor der var et større gåsehold, blev gæssene drevet ud på græs om morgenen og vogtet om dagen af drenge eller piger som var for små til at vogte får og køer.

Mortensaften
Når der spises gås til aftensmad den 10. november er det for at straffe gåsen. Omkring 375 ville borgerne i Tours i Sydfrankrig have munken Martin (Morten er en dansk variant af Martin) som biskop. Han undslog sig, men borgerne forfulgte ham for at gennemføre deres ønske; det fik Martin til at gemme sig i gåsestien, men gæssene skræppede op og røbede ham. Martin blev - med magt - gjort til biskop og gæssene har lige siden måttet lade livet aftenen før hans dødsdag, den 11. november. Gåsen skulle tilberedes ordentligt; her er en opskrift fra 1616: ... skulle de ikke aleniste steges og brades i sig selv slet og ret hen, saadanne som de ere, men endog fyldes og proppes med kostelige Urter, som er Rosiner, Svedsker, Æbler, Pærer og andet mere sligt, paa det de deraf disbedre skulle vorde smagendis.

Fjer
Gåsens svingfjer blev brugt som skriveredskab, pen, indtil stålpennen blev opfundet i 1800-tallet. Selve ordet pen kommer af det latinske penna, som ganske enkelt betyder fjer. Gåsens svingfjer var velegnede som penne. Den nederste spids af fjeren blev skåret skråt af med en skarp kniv, og den spids, der fremkom, blev kløvet ved et snit parallelt med fjerens længderetning. Når man dyppede fjeren i blæk hang der noget ved, som man så kunne skrive med.
Dunene og de mindre fjer blev brugt i pyder og dyner; jo flere dun, jo bedre kvalitet.

Talemåder
Gåsen var en vigtig del af livet i landbrugssamfundet, og den har leveret mange talemåder. Her er et udpluk:

  • Det er som at slå vand på en gås. Det er nytteløst at overbevise en person om noget (ordene preller af på vedkommende som vandet preller af gåsen)
  • Dum som en gås
  • Hun er en gås. Nedsættende om en kvinde, som er dum eller overfladisk.
  • Gåsevin. Spøgefuldt udtryk for vand.

Ordsprog og folketro
Som hønsene var gæssene en vigtig del af livet, og de har været flittige leverandører af ordsprog og folketro, se listen nedenfor.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
Ordsprog
  • Alting forgås, men aldrig får gås træsko
  • At sige dåre råd, det er som at slå koldt vand på gås
  • Bønder er ikke gæs, for (fordi) de er grå
  • Den gås hovedet er af, kækker (gækker) aldrig mere
  • Den misundelige tror, at naboens høne er lige så stor som hans egen gås
  • Det er ondt (svært) at genne en gammel gås fra gadekæret
  • En gås flyver over havet hen, en gås kommer hun igen
  • Fattig kone giver hønseæg, at hun vil have gåseæg igen
  • Gåsen går så længe i stegerset, til hun engang fastner ved spiddet
  • Hvor der er gås, er der altid snavs
  • Hvor der er røg, må der også være ild, sagde jyden, han tændte sin pibe ved en gåselort
  • Jeg er ikke gås, fordi jeg er grå
  • Man plukker ikke strudsfjer af vildgås
  • Man skal ikke bryde sig om gæs, uden de er stegte
  • Man venter ofte et gåseæg og får end ikke hønseæg
  • Mikkel hedder du, og gæs bider du, men ræv vil du ikke være
  • Når en spurv vil gøre gåseæg, sprækker røven
  • Når gåsen tror ræven, og fåret ulven, da ve deres hals
  • Når man har en rede, kan man altid få en gås
  • Vær ej så arrig, at du bider gæs; og ej så from, at gæs bide dig

Folketro
  • Er der mange stjerner på himlen ved Helligtrekongers aften (6. januar), da bliver der i det følgende år held med gæslingerne. (Vestsjælland)
  • For at få held med gæssene, skal man jule- eller nytårsaften sætte gasen ind i bagerovnen.
  • Før juleaften skal der sættes stål i gæssenes vinger, ellers vil de ikke trives i det følgende år. (Vestsjælland)
  • Før man om foråret første gang slipper gæslingerne på græs, skal man én for én sætte dem igennem hullet i hoftebenet fra en hest. Så vil de for rovfugles og dyrs øjne se lige så store ud som heste, og ingen tør angribe dem. (Bogø)
  • Første gang gæslingerne sættes på græs, tager man dem i et sold, vender soldet over dem og siger: "Mine fugle kan se andre fugle, men andre fugle kan ikke se mine fugle!" - De bliver da usynlige for alle rovfugle. Man kan også tage dem én for én og putte dem gennem et bukselår, mens man siger det samme. (Bogø)
  • Går gæs med strå i næbbet, bliver det uvejr (Herslev ved Fredericia 1886)
  • I gammel tid var det skik at sætte gæssene ind i "Kølen" (maltkøllen) før juleaften. Ellers ville de ikke trives. (Vestsjælland)
  • Mortensdag spår man af gåsens brystben, om det bliver en streng eller en mild vinter. Det hvide i benet betyder godt vejr, hvorimod det brune og grå er sne og frost. Den forreste del af benet svarede til den første del af vinteren. (Vestsjælland, men vist almindeligt)
  • Når en gås eller en and ruger på et afsides sted, som ingen folk kan finde, så kan ræven heller ikke finde den. Derfor må man ikke lede efter et af disse dyr, hvis de ved midsommertid bliver borte, for når de har ruget ungerne ud, kommer de af sig selv. (Vestsjælland)
  • Når gæssene i frostvejr basker med vingerne, får vi tøvejr (Asminderup v. Nykøbing Sj. 1884)
  • Når gåsedrengene i ældre tid så en glente, så råbte de for at beskytte gæssene:
    Glente, glente, glente
    Her får du en ente
    uden et gammelt potteskår
    at lægge på din lille tå.

    I morgen skal du hænges
    på fire og tyve strenge
    med lever og med lunge,
    med tænder og med tunge
    Suh! - flyv væk!

    (Brøndbyøster)
  • Om julen må intet gå rundt. Der må heller ikke males på håndkværn, det skal være gjort før jul - ellers mislykkes gæslingerne. (Vestjylland, Østjylland)
  • Skynder gæssene dennem hastelig ud ad marken til græsset, uvanligt skrigende, og slå og plaske overmåde udi i vandet med deres vinger, dryppende dennem gerne der udi, og buldre og bange, knækkende mangfoldige meget imod deres vane, da forkynde de regn, om de have ikke for længe tilforn været lukket fra vandet.
  • Vil man have godt held med gæssene, skal man jule- og nytårsaften før sol går ned give dem tilstrækkeligt at æde for tre dage, og ikke før fjerde dags morgen åbne døren for dem. (Bogø)
  • Ænder og gæs skulle stå indelukkede hele juledag, ellers blev fjerene dårlige om sommeren, der bliver ligesom hakker i vingerne. (Bogø)

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek