Skarv (parringsdragt)
Planche 50, figur 4
Kjærbøllings danske navn: Kormoran Skarv
Kjærbøllings latinske navn: Carbo cormoranus, Mey

Skarv (udenfor yngletiden)
Planche S1-32, figur 4,1
Kjærbøllings danske navn: Kormoran-Skarv
Kjærbøllings latinske navn: Carbo cormoranus, Mey.

Skarv (ungfugl)
Planche S1-32, figur 4,2
Kjærbøllings danske navn: Kormoran-Skarv
Kjærbøllings latinske navn: Carbo cormoranus, Mey.

Skarvkoloni på ø i Brændegårdssøen
Skarvkoloni på ø i Brændegårdssøen. Fot: Ole Malling.
Kilde: www.naturnet.dk

Skarvkoloni på Vorsø i Horsens Fjord
Skarvkoloni på Vorsø i Horsens Fjord. Fot: Ole Malling.
Kilde: www.naturnet.dk

Skarvkoloni på Vorsø i Horsens Fjord
Skarvkoloni på Vorsø i Horsens Fjord. Fot: Ole Malling.
Kilde: www.naturnet.dk

Beskrivelse af fuglen
Link til Kjærbølling
   Skarv
Phalacrocorax carbo

Kulturhistorie

Skarv

Skarven er en omtrent meterhøj sort vandfugl, som lever i kolonier. Skarven bygger sine reder i træer, og  afføringen får træerne til at gå  ud. Efter nogle år står redetræerne nøgne tilbage helt hvide af fugleklatter. Se beskrivelsen af skarven.

Interessekonflikter
Skarven er et klassisk eksempel på et dyr, hvis levevis kommer i konflikt med menneskets interesser. Blandt fiskere er skarven nok en af de mest upopulære fugle, fordi den under sin fourageren kan ødelægge bundgarnene, og fordi den i almindelighed hævdes at reducere fiskebastenden. Heller ikke skovejerne er begejstrede for fuglen, fordi den kan ødelægge hele  skovarealer.

Skarven levede i Danmark frem til vikingetiden, forsvandt så, men genindvandrede over et par omgange for for alvor at vente tilbage omkring 1810. Den dannede nogle steder kolonier  på op til 20-30.000 individer. Hele skove gik ud og måtte nyplantes. Skarven blev voldsomt efterstræbt og i 1904 blev der indført skydepræmie for skarver, 1 kr. pr. højrefod. (Som eksempel på pengenes værdi dengang kan nævnes, at portoen på et almindeligt brev var ???5 øre). I perioden mellem ca. 1875 og 1938 ynglede skarven ikke i Danmark, men fra da har den bredt sig og lever nu i kolonier mange steder i landet.

i 1978 blev skarven totalfredet, men allerede året efter måtte fredningen lempes, og siden har der været en stadig diskussion i såvel fagtidsskrifter som i dagspressen, hvor hensynene til den økonomiske udnyttelse af naturen og hensynet til naturens bevaring står skarpt over for hinanden.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek