H.C. Andersens eventyr-manuskripter | Indledning |
Denne samlede udgivelse af Det Kongelige Biblioteks originalmanuskripter til H.C. Andersens eventyr, hvis første del udkom foråret 2004, indeholder i alt 216 manuskripter eller manuskriptfragmenter til 149 forskellige eventyr. Udgivelsen af manuskripterne er foretaget i overensstemmelse med Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs tekstkritiske udgave ved Erik Dal: H.C. Andersens Eventyr, bd. I-VII, der udkom i årene 1963-1990, og som denne online-udgave af manuskripterne altså på én gang støtter sig til og supplerer. I oversigten opregnes samtlige eventyr, der er medtaget i den tekstkritiske udgave. Et eventyr er altså også medtaget i oversigten i de tilfælde, hvor manuskriptet er 'ukendt', dvs. ikke længere eksisterer eller - mindre sandsynligt - hvor opholdsstedet er ukendt. I oversigten er der endvidere - efter aftale med Odense Bys Museer - medtaget og henvist til de manuskripter, der befinder sig i H.C. Andersens Hus' varetægt og som er udgivet online. Også manuskripter til utrykte eventyr er medtaget. Endelig er der fra oversigten henvist til den tekstkritiske udgave af de enkelte eventyr, der ligeledes foreligger online som en del af Arkiv for Dansk Litteratur. Langt de fleste af de originale håndskrifter af H.C. Andersen, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, tilhører Den Collinske Samling, der testamentarisk blev givet biblioteket som gave i 1905. Det gælder de flere tusinde breve, dagbøgerne og manuskripterne, og herunder altså eventyrmanuskripterne. 5 manuskripter kommer fra NKS 2438 4º, der blev erhvervet i 1907, og 6 af manuskripterne findes i Holger Laage Petersens omfattende samling af 'anderseniana', der ved ejerens død i 1949 blev doneret til biblioteket. Endvidere er der medtaget de 19 manuskripter til eventyr, som daværende professor i fransk N.C.L. Abrahams havde erhvervet sig, og som hans arvinger solgte til Det Kongelige Bibliotek i 1878. Endelig befinder 3 af manuskripterne sig i samlingen NKS 2586, 2º og 6 i NKS 2451, 4º. Om de enkelte manuskripter oplyses samlingens navn og nummer, antal blade og tilsvarende sider og manuskriptets omtrentlige størrelse. I de tilfælde, hvor der er tale om et ufuldstændigt manuskript, er implicit/explicit normalt angivet ved henvisning til den tekstkritiske udgave. Endelig er manuskriptets status i H.C. Andersens udarbejdelse af det konkrete eventyr tilnærmelsesvis markeret med et enkelt ord af typen: kladde, udkast, koncept, renskrift. I mange tilfælde er det imidlertid vanskeligt at bestemme denne status præcist. F.eks. benyttes 'renskrift' også, hvor der er tale om et manuskript med (mange) rettelser og tilskrifter. Ofte er sådanne 'renskrifter' forsynet med talrige 'overklæbninger'. I disse tilfælde vises først manuskriptsiden med overklæbninger, herefter - som en 'variant' - den oprindelige side/tekst. Hvorvidt et renskrevet manuskript (med rettelser) har fungeret som trykmanuskript kan også være vanskeligt at afgøre. Datidens bogtrykkere var gode læsere! Oplysninger om de enkelte eventyr, deres affattelses-, udgivelses- og trykkehistorie m.v. findes i det omfattende tekstkritiske apparat i ovennævnte udgave. Det gælder fodnoterne i tekstbindene og - ikke mindst - Erik Dals "Textkritik" i bd. VI og Flemming Hovmanns "Kommentarer" i bd. VII. De eksisterende manuskripter har kun i meget begrænset omfang været anvendt i den tekstkritiske udgave. Om dette forhold skriver Erik Dal sammenfattende i sin indledende orientering om udgaven: Om manuskriptbrugen følgende: Alle udgiveren bekendte manuskripter er anført i den bibliografiske note til hvert eventyr. Bestanden varierer fra nul, eller et fragment, indtil flere komplette versioner af et eventyr; her i bind I findes aldrig mere end eet håndskrift, og det er derfor ikke særlig karakteriseret, blot betegnet som udkast eller koncept, efter et skøn over hvorvidt det er et tidligt eller et nogenlunde sent forstadium til renskrift eller trykmanuskript. Beskæftigelsen med disse ting har tydeligt vist behovet for en egentlig manuskriptudgave (facsimile + transskription), thi for nærværende formål har manuskripterne kun skullet yde begrænset hjælp. (Bd. 1, s. 12) Heller ikke den nye udgave af H.C. Andersens Samlede Værker, ANDERSEN, er en 'manuskriptudgave'. Også her er tekstgrundlaget som udgangspunkt førstetryk, og kun hvor et tekststed forekommer meningsløst, rettes der i enkelte tilfælde med støtte i manuskriptet. Men med den foreliggende udgivelse af manuskipterne som digitale faksimiler i to størrelser er der nu mulighed for at studere - og vurdere - de utallige rettelser og varianter, der ligger forud for den tekstversion, der til sidst blev betragtet som trykkeværdig. Implementering og redaktion: forskningsbibliotekar Bruno Svindborg (bs@kb.dk), Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek.
Det Kongelige Bibliotek har online fremlagt en lang række
udgivelser og dokumenter til belysning af H.C. Andersens liv og virke i
anledning af hans 200-års dag i 2005. Dette arbejde, der har været koordineret med
tilsvarende initiativer i H.C. Andersens Hus i Odense og H.C. Andersen
Centret v. Syddansk Universitet, har modtaget økonomisk
støtte fra HCA2005 Fonden. |
© Det Kongelige Bibliotek 2004-2005