Med denne webudgivelse fremlægges Jens Baggesens dagbøger i deres helhed som digital faksimile og med den nummerering og dermed den (grundlæggende kronologiske) rækkefølge, som blev valgt ved indbindingen af de enkelte dagbøger og dagbogsfragmenter.

Som det ses af den medfølgende "Oversigt" består hovedsamlingen, der har signaturen NKS 504 8º, af 44 dagbøger, der omspænder årene 1780-1825, startende med den 16-åriges optegnelser fra skoletiden i Slagelse og afsluttende med enkelte optegnelser fra året før Baggesens død i 1826. Og som det også ses udgør rejsedagbøgerne fra årene 1789-1790 og 1793-1795 den mest intensivt beskrevne periode. Endvidere findes der en enkelt kalender med indførsler fra 1789 (Add. 383 d IV, 4º), der oprindeligt tilhørte Universitetsbiblioteket, men blev overført til Det Kongelige Bibliotek i 1938.

Samtlige dagbogssider med indførsler af Baggesen er medtaget, i alt 4.173 sider. Fortløbende ubeskrevne opslag er ikke medtaget, og normalt er heller ikke trykte sider i eksempelvis kalendere medtaget, når de ikke har påskrifter af Baggesen selv.

Dagbøgerne blev erhvervet af Det Kongelige Bibliotek i 1858, hvor de i lighed med en lang række af Jens Baggesens øvrige efterladte papirer blev tilbudt biblioteket af August Baggesen, der havde gjort brug af og trykt dele af dagbøgerne både i sin ”Baggesens Biographie” I-IV (1843-56), der var udarbejdet "fornemmeligen efter hans egne Haandskrifter og efterladte litteraire Arbejder", og - sammen med C.J. Boye - ifm. udgivelsen af Jens Baggesens ”Danske Værker” 1-12 (hhv. 1827-32 og 1845-47).

Også i Louis Bobés og Carl Dumreichers "Gemt og Glemt. Minder fra gamle Dage", bind II (1916) er der medtaget enkelte dele af dagbøgerne (fra september 1789 til januar 1790). Det har altså været muligt at læse udvalgte dele af dagbøgerne også uden at skulle opholde sig på håndskriftlæsesalen på Det Kongelige Bibliotek. Men for det første er det i forhold til det samlede omfang nogle relativt få dele, der har været trykt, og for det andet er det ikke foregået efter nutidige editionsfilologiske principper. I den sammenhæng kan som eksempel anføres den karakteristik, som Louis Bobé og Carl Dumreicher giver i afsnittet om Jens Baggesen i ”Gemt og Glemt”, og hvor de om ”Danske Værker” skriver, at tekstgengivelsen er ”fuldkommen vilkaarlig i enhver henseende”, ”idet meget er omskrevet eller udeladt og alt tysk fordansket.” Selv benytter de derimod i deres udgivelse af udvalgte dagbogssider det princip at bevare ”Baggesens Sprog og Stil med alle hans ejendommeligheder (Tankestreger, Germanismer, nye Orddannelser, grammatiske Fejl, forskellig Stavemaade etc.)."

Med den foreliggende udgivelse er det nu muligt at læse Baggesens dagbøger in toto og dermed altså ikke blot at kontrollere tidligere udgivelser og redaktioner, men også at læse det, de tidligere udgivere valgte fra og sprang over.

Med et så stort materiale, der spænder over så mange år, kan det være vanskeligt at skaffe sig et overblik over indholdet. Lettest er det naturligvis i de tilfælde, hvor det drejer sig om en enkelt, regulær dagbog, der starter med en bestemt dato og uden svinkeærinder slutter nogle dage eller måneder senere. Men udover sådanne (rejse-)dagbøger i egentligste forstand er der som ’dagbøger’ også regnet div. kalendere og almanakker med langt mere kaotiske indførsler af Baggesen, også i kronologisk henseende. For at lette overblikket over de mange bind er der derfor udarbejdet en "Kronologi", altså en kronologisk oversigt, hvorfra man kan gå direkte til den relevante dagbogsside, uanset hvilket bind, der er tale om og indførslens placering i dette bind. Ved hjælp af denne oversigt får man tillige et delvist overblik over ruterne i de store rejseår.

Jens Baggesens dagbøger har været relativt sparsomt anvendt i litteraturen om Baggesen. Det er formålet med denne udgivelse at synliggøre et hovedværk i den danske memoirelitteratur, der i omfang og kvalitet kan måle sig med H.C. Andersens og Georg Brandes'. Det er naturligvis en begrænsning, der kan vanskeliggøre tilegnelsen, at denne faksimileudgivelse af dagbøgerne ikke er fulgt op af en transskription og medfølgende noter. For det første lader Baggesen sig ofte indfange af det land og det sprog, han befinder sig i. Baggesen udtrykker sig langt fra altid på dansk. Tysk og fransk er de to andre hovedsprog, han benytter sig af, endvidere, men dog i ringe omfang: italiensk, lidt portugisisk og hollandsk – og så naturligvis latin. For det andet kan selve skriften være vanskelig at tyde. Store partier af dagbøgerne er ganske vist skrevet med en nydelig, relativ letlæselig pen, men i en lang række andre tilfælde har Baggesen åbenbart hverken haft stol og bord og pen til rådighed, men har med blyant nedkradset nogle hurtige oplevelser og hændelser. Den relative ulæselighed modsvares imidlertid af en autenticitet i udtrykket, som forplanter sig til læseren, og som ikke ville kunne opleves i en trykt transskription af disse sider. Autenticiteten bestyrkes også i de ikke helt få tilfælde, hvor Baggesen, når tiden og roen tillod det, krydrer sine skriblerier med tegninger, især af den omgivende natur. Baggesen var ikke – som H.C. Andersen – en præmodernistisk naivist. Men forsøget på at indfange og bevare indtrykket af de bjerge og søer, bygninger og personer, han mødte på sin vej og var betaget af, er ikke uden evner.

Det er ofte blevet fremhævet, at dagbogsformen som genre betragtet har sit eget æstetiske særpræg og dermed en potentiel kunstnerisk værdi. Heller ikke Baggesens dagbøger er blot et hjælperedskab ved udgivelsen af og noteskrivningen til hans skønlitterære værker. Deres egenværdi består i den kombination af spontane ytringer og indflettede refleksioner, der viser os en ung, følsom, ambitiøs og begavet rejsende i samspil med hans omgivelser og som øjenvidne til hans turbulente tid.

Digitalisering, implementering og redaktion: forskningsbibliotekar Bruno Svindborg, Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek. Billedefterbehandling: Jørgen Byberg Hansen, Afdelingen for Digital Udvikling og Produktion, Det Kongelige Bibliotek.

Kommentarer, rettelser og tilføjelser bedes sendt til Bruno Svindborg (bs@kb.dk).