forside
tilbage

forrige billede næste billede
Jens Petersen
(1829-1905)

Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum,
ca. 1860

albumin, 235 x 312 mm
acc. nr. 1965-981/2


Fotografen har arbejdet sig op i Nikolaj kirketårn for at få dette vue ned over Christiansborgs Slotskirke og Thorvaldsens Museum. I bunden af Frederiksholms Kanal og Nybrogade ligger endnu den gamle sandkiste, hvor kvarterets borgere kunne hente rent sand til at strø på gulvene derhjemme. Længere ude i horisonten skimtes trætoppe fra Georg Carstens Tivoli.

Den store skarphed i fotografiet skyldes, at Jens Petersen har arbejdet med et storformatkamera samt en lang eksponeringstid, der giver denne finkornethed. Hverken himlen eller kanalens vandoverflade har derfor nogen struktur. Det var detaljer, man måtte give køb på, for at opnå den store nuancerigdom i det monokrome. For at få skyer med på himlen begyndte man efterhånden at fotografere himlen for sig og efterfølgende at samkopiere den med det topografiske motiv.


tilbage Om fotografen Kun billede