Pauseskærm fra DNLB
Tavlerne fra Peder Horrebows Basis Astronomiæ, 1735

Det blev ikke Ole Rømer (1644-1710) selv, som kom til at udgive sine epokegørende opdagelser og opfindelser. Han nåede det ikke inden sin død. Hans videnskabelige arvtager og den senere astronomiske professor, Peder Nielsen Horrebow (1679-1764), rådede delvis bod på det med Basis Astronomiæ. De første 8 tavler af bogens 11 tavler havde Ole Rømer ladet fremstille i forbindelse med en forberedelse af en bog, og det er Horrebows fortjeneste, at de overlevede Københavns brand i oktober 1728. Se nedennævnte bog, s. 83f.

Indholdsbeskrivelsen til af de enkelte tavler er et uddrag fra Friedrichsen, Per & Chr. Gorm Tortzen: Ole Rømer Korrespondance og afhandlinger samt et udvalg af dokumenter. København 2001, s. 99ff
Tavle I-VIII er de rømerske tavler, som Horrebow reddede fra ilden. Tavle IX-XI er Horrebows egne.

Download pauseskærmen (ca. 1,6 MB) Horrebow.scr

Tavle Indhold
  Titelblad til Basis Astronomiæ
  Rundetaarn.
I Ækvator-maskinen på Rundetaarn
II Azmiut-maskinen på Rundetaarn
III Rømers observatorium i huset i Store Kannikestræde
IV Detaljer vedr. observatoriet i Store Kannikestræde samt De korresponderende højders pendul
V Amfioptren, se afhandling 7, s. 376. Gitterrøret, se afhandling 2, 350
VI Mikrometret, se afhandling 1, s. 345
VII Jupitermånemaskinen - Jovilabiet. Rekonstruktion kan ses i drift på Ole Rømer Museet
VIII Grundrids af Observatorium Tusculanum, se skitse 9, s. 536
IX Tegning til Rømers bevis for stjerneparallaksen.
Kommentar: Rømer forsøgte at påvise Jordens bevægelse omkring Solen ved observationer af stjernerne Sirius og Vega i Lyren (sidstnævnte stjerne er på tavlen angivet som Lyra). Rømer døde uden at have afsluttet sine observationer, men den ufuldendte observationsrække blev udgivet af Horrebow i Copernicus triumphans, 1727. Rømer fandt en bevægelse af stjernerne, men det er (2003) omstridt, hvad han så; stjerneparallaksen var det ikke, for den kunne ikke observeres med Rømers instrumenter. De var, skønt de bedste, som kunne fremstilles med tidens teknik, ikke præcise nok til at observere stjerneparallaksen. Rømer har formentlig observeret den såkaldte (årlige) aberration, der - korrket fortolket - ville have udgjort det første egentlige bevis for Jordens bevægelse, adskillige år før den officielle påvisning af fænomenet (Bradley 1729).
X Horrebows forsøg på at forklare yderligere detaljer ved amfioptren (Tavle V)
XI Gengivelse af den rekonstruerede planetmaskine.
Rekonstruktion af Rømers planetmaskine kan ses på Ole Rømer Museet

* Horrebow, Peder Nielsen: Basis astronomiæ sive astronomiæ pars mechanica in qva describuntur observatoria, atqve instrumenta astronomica Roemeriana Danica simulqve eorumdem usus, sive methodi observandi Roemerianae in usum publicum, et præsentim in gratiam una prodeuntis valde insignis atqve usus amplissimi nunqvam non posteris memorandi Tridui Observationum Tusculanarum Roemeri ex fundamentis / exponuntur a Petro Horrebowio.
Havniæ, 1735