Tilbage

Næste side

Indbydelsesskriftet til Flora Danica, 1761, side 1Efterretning
om
et Verk,
som
paa Kongelig Befaling skal udgives,
FLORA DANICA
kaldet,
tilligemed en Prøve-Plade af Multebærs Planten
(Rubus Chamæmorus)


En betydelig Deel af den nylig her oprettede Kongelige botaniske Anstalt er udgivelsen af et Verk, der skal handle om alle de planter, som af Naturen og uden Menneskenes Hielp voxe vildt i Hans Majestæts begge Riger og øvrige Lande i Europa. Den fuldstændige Titel paa Skriftet bliver indrettet efter begge Riger og øvrige Lande, men her og ellers ville vi nævne det allene med den forkortede Titel af Flora Danica.

Hans Majestæts Hoved-Øjemærke med dette Verk er Landsfaderligt, og sigter hen til at udbrede i sine Lande Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blandt Landets Indbyggere maa søges, saasom Botanikken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for endeel faa Botanister. Naar den Nytte skal opnaaes, som Publicum med Ret og Føje kan love sig at Kiende et Rige i Naturen, hvoraf Menneskene høste deres meste Gode, men som, naar vi skal tale oprigtigen, langt fra endda ikke er opnaaet i sin fulde Omfang, men staaer endnu at forvente, og at ikke maa indskrænkes inden for alt for snævre Grændser, som til Medicinen allene, saa kommer alting fornemmelig derpaa an, at Kundskab om Planterne og Leilighed til Erfaringer at anstille findes sammenføjede.

Tilbage

Næste side