Ogsaa før Revolutionen var den politiske Karikatur meget udbredt i Rusland, idet Oppositionen - derunder ogsaa den revolutionære Arbejderbevægelse - udnyttede Karikaturen i den stadig kraftigere Kamp mod Zarismen. Flere satiriske Tidsskrifter og illegale Flyveblade blev stadig forfulgt og forbudt af den brutale zaristiske Censur.
    Det var dog først efter November-Revolutionen 1917, at den politiske Karikatur bredte sig ud til de brede Masser. Navnlig Plakatkunsten naaede en hidtil ukendt Højde. Gennem disse store farverige Plakater som selv Analfabeten fra den fjerneste Landsby kunde forstaa, udførtes ikke blot et betydeligt Agitationsarbejde, men ogsaa en virkelig omfattende Oplysningsvirksomhed. Det var den "hvide" kontrarevolutionære Arme, Udlandets Imperialisme, Bøndernes Klassekamp mod Godsejerne, Arbejdernes Kamp mod Kapitalismen, Sovjet-Magtens Kamp mod Uorden og Mangler i dens eget Apparat; det var alt dette og meget andet, som Karikaturen revsede med sine haarde Svøbeslag; Satiren blev et Led i det nødvendige Optugtelses- og Opdragelsesarbejde.
    De mest berømte Karikaturtegnere er Sovjet-Unionens Anton Hansen: Deni, der er kendt og elsket af de Millioner, der læser Dagspressen, Jefimof og Moor. Disse tre Mænds Tegninger er Almeneje og behandler i langt større Udstrækning, end Tilfældet er i Vest-Europa, aktuelle Emner fra Ind- og Udland. Ikke mindst egne Fejl spottes, og mange er de Misforhold, der er rettet, takket være Karikaturens ætsende Vid. Bureaukratisme, Korruption, Privatkapitalens Aagren, Kvindens Undertrykkelse o. s. v. er stadig Skydeskive for Karikaturens hvasse Pile.
    Næsten samtlige Dagblade har i hvert Nummer een eller flere rammende Karikaturer; desuden findes særlige satiriske Blade og Tidsskrifter, deriblandt de meget udbredte "Krokodillen" og "Den Gudløse" (Besbosnik). Ligesom Dagspressen har ogsaa den satiriske Presse tusindvis Medarbejdere og Korrespondenter blandt jævne Bønder og Arbejdere, hvis indsendte, ofte meget iderige, Tegninger kan glæde sig ved stor Popularitet.
    Hvad der er særlig karakteristisk for Sovjet-Karikaturen er dens nære Tilknytning til Teksten, der ofte er udarbejdet i Digtform. Særlig Forfatteren Demjan Bjednij har forstaaet at finde Ord til de nævnte tre Tegneres Karikaturer, ligesom disse tre har forstaaet at illustrere Bjednijs Digte. Millioner af Mennesker har ved disse fire Mænds Arbejder faaet sig en sund Latter og er derved tillige vakt til alvorlig Eftertanke over Nutidens politiske Problemer.