I Maj Maaned blev der paa Foranledning af den engelske Indenrigsminister, Sir William Joynson-Hicks, af Politiet i London foretaget en Husundersøgelse i den russiske Handelsdelegations Bygning i London. Paaskudet var, at man haabede at finde et forsvundet hemmeligt Dokument, som man formodede var stjaalet af eller solgt til Russerne. Man fandt ikke dette Dokument, men derimod forskellige andre Papirer, bl. a. en Liste over kommunistiske Partikontorer og kendte Tilhængere af Kommunismen i Canada og De forenede Stater (som man ogsaa kunde have fundet i enhver Telefonbog); et Brev fra en af Handelsdelegationens Funktionærer til Moskva med Anmodning om Underretning angaaende engelske Grusomheder i Kina, og endelig et Bevis for, at Borodin - til Trods for Sovjetregeringens officielle Benægtelse deraf - virkelig var en Agent i russisk Tjeneste.
    Resultatet af denne Husundersøgelse blev Afbrydelse af Handelsforbindelsen mellem England og Rusland. Det sikre Resultat deraf er forøgede Afsætningsvanskeligheder for den engelske Industri og forøget Arbejdsløshed i England. - Fordelene for England er ikke indlysende. Utvivlsomt har Russerne i Strid med Handelstraktaten understøttet kommunistisk Propaganda paa engelsk Grund, men at de skulde ophøre dermed, blot fordi deres officielle Repræsentanter udvises fra England, er lidet troligt. Den engelske Regerings Motiver til det foretagne Skridt maa derfor synes gaadefulde. "The New Statesman" antyder, at flere Medlemmer af Regeringen skal have misbilliget det skete og først nødtvungent have godkendt det bagefter, og at Indenrigsministeren ikke skal have haft noget bedre Motiv til, hvad han foretog sig, end en mindre velovervej et Kommunistforskrækkelse.
    Husundersøgelsen i Arcos hører til de Ting, som i Almindelighed ingen Regering i et civiliseret Land kan byde en anden, uden at Svaret straks maa blive en Krigserklæring. Maaske for at aflede Opmærksomheden fra de moralske Betragtninger, som dette Forhold kunde give Anledning til, gav den engelske Regering sig umiddelbart efter Overfaldet paa Arcos til at overdænge den civilicerede Verden med Beskyldninger mod Russerne for politisk Umoralitet. De bryder indgaaede Traktater; de udsteder løgnagtige officielle Erklæringer; de stjæler fremmede Regeringers Dokumenter. Det i Arcos fundne Papir beviste jo i Virkeligheden ogsaa delvis Rigtigheden af disse Beskyldninger.
    Men uheldigvis for England er Sovjet-Regeringen i denne Henseende hverken værre eller bedre end andre Regeringer i den civiliserede Verden. Det amerikanske Ugeblad "The Nation" beviser i sit Nummer for 8. Juni ved en Række Parallel-Eksempler, at andre Lande i Verden og specielt de Forenede Stater i den nævnte Henseende aldeles ikke er bedre end Rusland. Bladet vender i Numret for 29. Juni tilbage til Spørgsmaalet og meddeler, at den engelske Udenrigsminister Sir Austin Chamberlain ved Underhusets Møde den 30. Maj blev spurgt af et Medlem af Oppositionen, hvorledes han havde faaet Kendskab til visse Dokumenter, der var udvekslede mellem den russiske og kinesiske Regering. Var de Metoder, hvorved han havde skaffet sig disse Dokumenter, mere legitime og moralske end de af Sovjetregeringen anvendte, som nu omtales med saa megen Forargelse? Udenrigsministeren nøjedes med at erklære, at Hensynet til hans Lands Interesser forbød ham at besvare det stillede Spøgsmaal!
    Rusland erklærede ikke England Krig, som Frankrig eller Amerika i en tilsvarende Situation ufortøvet vilde og maatte have gjort. Men Begivenheden synes at have voldt Sovjet-Regeringen indrepolitiske Vanskeligheder og givet Anledning til en Del politiske Henrettelser. Meddelelsen derom blev naturligvis straks grebet med Begærlighed i England og pustet op til ny Beviser for Russernes Umenneskelighed. Af stor Interesse til Belysning af de moralske Betragtninger og ukontrollable Rygter, som i den Anledning gik Verdenspressen rundt, er en Notits i "The Nation" for 15. Juni. De fire store europæiske Presse-Bureauer Wolf i Tyskland, Havas i Frankrig, Stefani i Italien og Reuters i England, har i Tilknytning til Folkenes Forbund dannet "The Allied News Agencies". Repræsentanter for denne Sammenslutning blev ved et Møde i Warschau af den polske Udenrigsminister Zaleski hilst med følgende Ord: "Deres News Agencies har til Opgave at underrette Publikum om Deres Regeringers Hensigter. De er derfor til en vis Grad Organer for Udenrigsministerierne, som uden Deres virksomme Bistand vilde være dumpe Instrumenter uden Genklang og Ekko." Den nævnte Sammenslutning er senere tiltraadt af "The Associated Press of U. S. A.", som ifølge "The Nation" først havde bevist sin Værdighed til Optagelse i Selskabet ved paa Foranledning af det amerikanske Udenrigsministerium at drive en heftig Propaganda mod Mexico uden at nævne Kilden til sine falske Efterretninger.
    Den danske Presse (desværre ogsaa den socialdemokratiske) er i sine Meddelelser om Udlandet afhængig af de nævnte Presse-Bureauer. Det kan under disse Forhold ikke forbavse, at man hører saa meget om Bolsjevikernes Grusomheder i Rusland og saa lidt f. Eks. om Englændernes Grusomheder i Indien og i Kina. "The Nation" bemærker i sin Artikel den 29. Juni: "Det er ikke saa længe siden, engelske Konservative hyldede General Reginald Dyer, som gav den Ordre, der førte til Mordet af 300 Hinduer paa Torvepladsen i Amritsar. De samme fromme Gentlemen jublede af Glæde, da Chiang-Kai-Shek uden at bekymre sig om retslig Undersøgelse slagtede 300 kinesiske Kommunister. Det gør alt for at undskylde den Brutalitet, der udfolder sig saa frodigt under Mussolinis italienske Terrorisme." - Men saa snart Sovjet-Regeringen straffer Højforræderi med Døden, stemples Bolsjevikerne som Djævle i Menneskeskikkelse!

Svend Ranulf.