Norges statistiske Centralkontor har nylig paa Universitetets Foranledning udarbejdet en Statistik, der giver klar Besked om, fra hvilke Hjem den akademiske Stand rekrutteres, og under hvilke økonomiske Forhold Studenterne lever i de Aar, de studerer ved Universitetet. Da Forholdene i Norge og Danmark er temmelig ensartede, vil de følgende Tal sikkert ogsaa i nogen Grad dække danske Forhold.
    Det fremgaar af nævnte Statistik, at 31,8 Procent af Studenterne stammer fra Embedsmandshjem, 15,6 Procent er Børn af selvstændige Næringsdrivende som Fabriksdirektører, Grosserere, Købmænd; 14,8 Procent er Børn af Funktionærer, 13,4 Procent af Bønder og kun 2,8 Procent af Arbejdere. Alt i alt kommer 3/4 (75,6 pCt.) af Studenterne fra Hjem, der stadig kan yde dem økonomisk Støtte til at drive deres Studier. 54 Procent eller over Halvdelen af Studenterne lever udelukkende af Understøttelse hjemmefra. Omtrent en Tredjedel af Studenterne lever udelukkende af Laan og lønnet Arbejde. Men for Sønner og Døtre af Arbejdere vil det være yderst vanskeligt at rejse de nødvendige Laan for at kunne føre Studierne igennem. Et Arbejderhjem kan kun i meget sjældne Tilfælde skaffe den Sikkerhed, som Bankerne forlanger.
    Naar Arbejderstudenternes Tal er saa ringe (knap 3 pCt. af samtlige Studenter) skyldes dette ikke manglende Intelligens blandt Arbejderungdommen. Arbejderbørn er vist gennemgaaende lige saa begavede som Overklassens Børn. Men selv om det vil være et Arbejderhjem muligt at bekoste et Barns Undervisning til Studentereksamen, vil det være uoverkommeligt i 6 Aar derefter at bekoste en voksen Søns eller Datters fuldstændige Underhold. Før Arbejderklassen naar bedre økonomiske Forhold, kan den ikke gøre sig Haab om at faa Adgang til Universitetet, selv naar dette giver saakaldt gratis Undervisning.