Ved en Sø i Nazareth 
sad Vorherre, Jesusbarnet, 
og med begge Haender roder 
   han i Skarnet.  

Med en ivrig Panderynke 
former han en aflang Kugle, 
flere, mange fler! Han skaber: 
   Det er Fugle!  

Satan kom forbi og saa det. 
- Saadan vil jeg ogsaa gøre, 
tænkte han og greb en dygtig 
   Haandfuld Pløre.  

Henrykt klapper Jesusbarnet 
i de muddervaade Næver. 
Og med Triller Fugleflokken 
   op sig hæver, 

svinger sig mod Foraarshimlen, 
vingede smaa Undervaerker. 
Barnet smiler stort og siger: 
   "Det er Lærker!"  

Og mens Sangen fylder Himlen, 
slider Fanden alt han orker. 
Han er færdig og han peger: 
   Det er Lorker!" 

Rent kan Satan ikke tale! 
Sjæl og Mæle hører sammen. 
"Lorkerne" som Tudser plumper 
   ud i Dammen.  

Jesusbarnet ler og siger 
nu med høj, profetisk Stemme: 
"Hvor de Lorker kvækker! Fy dog 
   for den Slemme.  

Se, dér hopper Juel og Seedorf 
med en Flagsang ud i Søen 
og dér Overlorken Rørdam. 
   Klokkefrøen.  

Lorker, lyriske Lakejer! 
Kvæk en Sang om Ø.K., Ø.K.! 
Godt at ha' et Ø.K., Ø.K 
   til at dø paa!"  

Otto Gelsted.