Som sultne måker jager i ring om øde flu,
    umættelige hjerte, slik jager også du!
       Som bølge efter bølge
       mot stranden bryter ned,
       skal slekt på slekter følge
       og blodig finne fred.

    Men som en sejler, krænget av stormen, søker havn,
    så eier også jorden for dig en moderfavn,
       en vei der du skal træde,
       et hus, der du skal bo.
       Har ikke fuglen rede
       og ikke havet ro?

ARNULF ØVERLAND