Til Hr. Otto Gelsteds Kritik i Nr. 7-8 vil jeg for mit Vedkommende gerne bemærke:
    1. "At vi ikke kan faa den primitive til at anerkende vor Logik, betyder ikke, at Logiken ikke er almengyldig", skriver Hr. Gelsted og antyder, hvad han mener med dette Ord. For mig gerne. Men det er jo ikke Ordet "almengyldig", vi skal skændes om, men hvorvidt vor Logik bider paa den Vilde eller ej. Og det synes Hr. Gelsted altsaa at indrømme, at den ikke gør. Til Gengæld skal jeg gerne indrømme, at selv Sociologer ofte misforstaar Forholdet og tror, at de Primitives "anden Logik" betyder, at de fra samme Forudsætninger naar til andre Resultater. Nej, ud fra ganske forskelligartede Forudsætninger naar de ad en forskelligartet Vej til forskelligartede Resultater. Ikke deres Behandling af givne Forudsætninger, men selve de dem givne Forudsætningers Art er en anden og betinger derfor en anden Behandlingsmaade. Deres Begreber har en anden Konsistens og kan derfor slet ikke behandles med de Instrumenter, vore Begreber forlanger, saa lidt som Jern kan behandles med Redskaber, der er beregnet til Træ. Materialet medbestemmer Behandlingsmaaden - men herom vil jeg helst tale ved særskilt Lejlighed.
    2. Hr. Gelsted overser Væsensforskellen mellem de to Problemer: Logikens og Moralens Almengyldighed. At Logiken ikke er "almengyldig", betyder som fremhævet, at den ikke kan hævde sig overfor en anderledes artet Mentalitet som de Primitives. Dette er et kulturhistorisk Problem, der alene kan drøftes gennem Tilvejebringelse af Materiale, af Kendsgerninger. Hvad jeg (forøvrigt ganske en passant) har bemærket om Moralens manglende Almengyldighed gælder indenfor vor egen Kulturkreds og skal blot udtrykke den filosofiske Sandhed, at et yirkeligt Bevis for den ene eller den anden Morals Rigtighed ikke kan præsteres. Medens vi i Matematiken overfor et "nej" kan levere Bevis, i Naturvidenskaben kan svare "vej efter!", "tæl efter!", staar vi paa moralsk Omraade i streng Forstand magtesløse overfor Benægteren. Og hvorfor? Fordi vi her - ogsaa indenfor en given Kultur - befinder os paa Smagens eller Viljens Omraade, hvor enhver er sin egen Herre - eller Slave.
    3. Besynderligst er det møde Hr. Gelsted bras dessus bras dessous med det gamle Spøgelse: de absolute Sandheder. Jeg troede Skam at melde, at salig Comte havde manet det ned eller anbragt det, hvor det hører hjemme: i Kirkerne. For os andre er Videnskaben ikke andet end skiftende Slægtleds metodisk fortsatte Bestræbelser for at finde sig til Rette i Tilværelsen. Dens Resultater kan være almengyldige for deres Tid og for det Trin, Forskningen befinder sig paa. Almengyldige i anden Forstand - over Tid og Rum - er kun religiøse Trossætninger. Eller hvad vil De stille op med al den Videnskab, der er drevet til Dato, men forkastet efter de allernyeste Undersøgelser - er det altsammen værdiløst Skrammel, som vor egen bliver det i Morgen, naar andre har gjort vort Arbejde bedre, og ligesom alle andre Religioner er det i den troende Kristens eller Muselmands øjne?
    Mon De ikke her har et lille borgerligt Hjørne at feje ud? Hvad tror De, Fader Marx vilde sige til en almen gyldig, evig og uforanderlig Moral, uafhængig af økonomiske og andre sociale Forandringer? Marxisterne burde være Sociologien dybt taknemlig, fordi den gennem Paavisning af den hele Kulturs - ogsaa Erkendelses - Afhængighed af Tid og Sted har muliggjort en gennemført Marxisme, selv om de fleste Sociologer af Faget nok vil foretrække at vente med en almindelig "Historieopfattelse", til der, maaske, en Gang af sig selv vokser en frem af en med næringskraftige Forskningsprodukter gødet Jordbund.
    Og lad os saa gaa over til det ene fornødne: at forvandle "Participationsloven" til et System af konkrete Participationslove, der siger os, hvorledes, efter hvilke Regler Kvaliteterne indenfor hver enkelt Kultur opstaar, overføres fra en Genstand til en anden og ophører.
    Maa jeg lige tilføje, at jeg skylder Hr. Gelsted Tak for den, hos Anmeldere o. a. sjældne, Alvor, med hvilken han har tilegnet sig min desværre alt andet end let læselige Bog.

Joseph Davidsohn.