De 333 selskaber har en samlet kapital paa 1,625,785,000 kr., altsaa en gennemsnitskapital paa 4,9 mill. kr. I disse selskaber sidder der 419 direktører og 1539 bestyrelsesmedlemmer, altsaa ialt 1,958 personer.

   Af disse 1,958 personer sidder de
   1003 eller 51% ikke i andre selskaber,
   360 eller 19% i landet selskab,
   180 eller 9% i 2 andre selskaber,
   415 eller 21% i 3 og flere selskaber.

    Med hensyn til dem, der kun sidder i 1 selskab, er tallet dog ikke helt nøjagtigt, da flere selskaber ikke har opgivet hele deres bestyrelse, saa i virkeligheden vii procenttallet for disse blive lidt højere. I hovedsagen stiller det sig dog saaledes, at lige ved halvdelen af alle direktions- og bestyrelsesmedlemmer sidder i flere selskabers ledelse.
    Allerede heraf fremgaar det, hvorvidt koncentrationen har bredt sig.
    At en person sidder i flere selskabers ledelse kan nu skyldes flere aarsager: enten kan han repræsentere et større selskabs magt over et mindre, være forbindelsesled mellem to forbundne jævnbyrdige selskaber, maaske storkapitalist, der har aktier i alle de paagældende A/S eller endelig repræsentativ figur til pynt for dem alle. Hvilken af disse 4 aarsager nu forbindelsen end skyldes, vil resultatet i en henseende blive det samme: konkurrencen mellem de paagældende selskaber er udelukket. Dels forhindrer sund fornuft, at en person i et selskab skulde modarbejde sine interesser i et andet, dels udelukker i alle tilfælde vedkommendes kendskab til hvert selskabs stilling, planer og driftskalkulationer, at en effektiv konkurrence kan gennemføres.
    Denne konkurrencebegrænsning faar naturligvis kun betydning, hvor konkurrence efter selskabernes virksomhed overhovedet er mulig, saadan at fællesskab mellem f. eks. en cementfabrik og Magasin du Nord ikke bliver af betydning i denne henseende. Paa saadanne omraader faar det kun den betydning. at kapitalen koncentreres, at den samme person enten selv eller som repræsentant for en magtgruppe faar indflydelse paa forskelligartede virksomheders ledelse, hvilket paa mange forskellige omraader kan have stor betydning, f. eks. overfor de forskellige bedrifters arbejdere, hvor en ensartet lønpolitik kan drives.
    Ser man paa de enkelte selskaber viser det sig, at

   Efter at det saaledes er vist, at kun et lille faatal af forholdsvis smaa selskaber er uden forbindelser, skal det nu undersøges, hvorledes forbindelserne fordeler sig.
    Som nævnt, behøver forbindelse jo ikke altid at betyde konkurrencebegrænsning, dette betyder forbindelsen kun, naar den findes mellem ensartede selskaber, og viser det sig, at de fleste selskaber væsentligt er forbundet med selskaber af ganske andre erhvervsgrupper, har de anførte tal kun betydning til paavisning af en almindelig kapitalkoncentration, ikke derimod som begrænsende "fri" konkurrence.
    Man kan nu paa forhaand sige, at forbindelsen mellem ensartede selskaber procentvis ikke vil naa slet saa store tal, som naar alle arter af forbindelsesled medtages, men det maa ogsaa her erindres, at en forbindelse kan ske igennem et tredie selskab (f. eks. en bank), saaledes, at den ikke direkte kan paavises, men alligevel i høj grad kan virke begrænsende paa selskabernes konkurrenceiver.
    Har en bank f. eks. et bestyrelsesmedlem i et dampskibsselskab og et andet bestyrelsesmedlem i et andet dampskibsselskab, saa kan forbindelsen mellem de to dampskibsselskaber ikke direkte paavises, men da de begge maa antages at have interesse for banken, er det usansynligt, at de skulde kunne drive nogen effektiv konkurrerende virksomhed
    Ogsaa andre kilder til samvirken kan ikke paavises. Familieskab, venskab og andre upaaviselige aarsager kan virke fuldt saa konkurrencebegrænsende som et udstrakt bestyrelsesfællesskab. Og det, at denne undersøgelse kun omfatter A/S, gør, at et forhold, som f eks. at ejeren af den eneste større private papirfabrik (nu afd. Ferslew) sad i bestyrelsen for D. foren. Papirfabrikker, eller et forhold som det nu til A/S-formen overgaaede selskab F. L. Schmidts indflydelse paa f. eks. cementindustrien, heller ikke kan paavises.
    De følgende tal maa derfor opfattes som minimumstal for forbindelsesgraden mellem de ensartede virksomheder.
    Indenfor de forskellige grupper er forholdet saaledes:

Med hensyn til de omtalte "indirekte forbindelser" er dette et lidt mere farligt omraade at komme ind paa. Man kan nemlig ikke altid slutte fra indirekte forbindelser til begrænset konkurrence, eller blot ikke-fjendskab. Fordi to selskaber har repræsentanter i samme tredie kan de nemlig udmærket godt konkurrere paa alle andre omraader, ja maaske netop ogsaa kæmpe om magten i det fælles selskab.
    At der dog paa mange maader indirekte kan paavises et fællesskab, er vist i hr. Enevold Sørensens afhandling, som jeg her skal henvise til.
    Een form for de indirekte forbindelser er dog saa klar i sin virkning, at man uden risiko for større fejltagelser kan medtage den. Det er den tidligere omtalte forbindelse gennem en bank som mellemled.
    Selv om det er erhvervsselskaber, der oprindeligt starter banken, saa vil det hurtigt gaa saadan, at det bliver banken, der tager magten. Det bliver den, der dirigerer de selskaber, der selv i sin tid har stiftet den. Og har en bank et medlem af sin bestyrelse eller direktion siddende i et selskab, vil det sikkert ofte vise sig, at der ligger et magtforhold bagved, nemlig en kontrol fra bankens side til sikkerhed for indgaaede forpligtelser. Særligt gælder dette naturligvis for de selskaber, som bankdirektørerne sidder i, men noget lignende vil dog ogsaa gælde for bestyrelsesmedlemmernes vedkommende. Dette bestyrelsesmedlem kan nemlig heller ikke roligt se paa, at et andet selskab, som banken staar i forbindelse med klarer sig mindre godt, det vil atter sige, konkurrence mellem de med banken forbundne selskaber finder ikke sted.
    Gaar vi atter ud fra det ganske vist kun formodede interessefællesskab mellem de københavnske hovedbanker, vil der vise sig et stort tal af bankstøttede selskaber, der i vidt omfang vil være afskaaret fra at konkurrere.
    Paa grundlag af disse to forhold, det ene: forbindelserne mellem selskaber af samme erhvervsgruppe, det andet: forbindelse mellem selskaber og banker, vil der i forbindelse med en supplerende Artikel fremkomme nogle grafiske skemaer. De er ganske som Herbert Iversen havde tænkt det, udmærkede udtryk for det intime interessefællesskab, der eksisterer.
    Paa grund af det omtalte, kun formodede interessefællesskab mellem hovedbankerne maa disse oversigter, som udvisende konkurrencebegrænsningen, tages med noget forbehold. Som udtryk for den almindelige kapitalkoncentration derimod viser de skarpt og bedre end mange tabeller stillingen i nutidens danske kapitalisme.
    I de følgende oversigter gives der oplysning om storbankernes og enkelte større handels- og industriselskabers indflydelse.
    Bankernes indflydelse er vel et af de mest karakteristiske træk af de sidste aars udvikling. Den er for flere landes vedkommende ikke saa let at konstatere, da bankdirektører i flere lande ikke tillige sidder i private selskabers ledelse. Her har det været let at paavise forholdet, da Danmark vist er et af de lande, hvor bankdirektører mest energisk har samlet paa saadanne ben.
    Den indflydelse paa erhvervslivet, der saaledes er konstateret, er da ogsaa fuldt saa stor som i de i denne henseende mest fremskredne lande.
    Samtidig ses der paa forskellige selskaber, der ogsaa har stor indflydelse, for nogles vedkommende endda fuldstændigt sidestaaende med bankernes, idet saadanne selskaber selv fungerer som financier for andre selskaber i alle erhvervsgrupper.

Foruden den saaledes viste koncentration, baade i retning af et vidt forgrenet bestyrelsesfællesskab mellem de fleste selskaber og i retning af stigende afhængighed af faa, større foretagender som banker, har det ogsaa stor interesse at se, hvilke personer, der staar bag kapitalen i dens magtudfoldelse. Det vil sige at se sammensætningen af det "tredie ting", hvis magt overstiger rigsdagens og ministeriets, de mænd, der i virkeligheden raader for forholdenes udvikling i Danmark.
    Principielt tæller den, der sidder i mange bestyrelser, ganske vist i hver af disse bestyrelser kun som en ener, men det vil sikkert vise sig, at den person, der sidder i 8-10 selskaber, reelt vil have langt større indflydelse i hvert af dem, end de andre bestyrelsesmedlemmer, der kun sidder i et selskab. Den, der sidder i flere bestyrelser, repræsenterer, som det alene ses deraf, en større magt, enten egen eller andres, og oftest vil denne persons stemme være den, der i bestyrelsen vejer alle de andres op. C. C. Clausen sidder sikkert kun i bestyrelser, hvor hans stemme er af afgørende betydning, da hans afgørelse af spørgsmaalene maa respekteres for fortsat at sikre Privatbankens velvilje. Ligeledes vil den Højesteretssagfører, der som repræsentant for egne eller andre (ofte udenlandske) kapitaler sidder i flere selskaber, have magt udover sin egen stemme, da han ellers næppe vilde være der.
    Dette er selvfølgelig forhold, der ikke kan være undtagelsesfri, men som regel - i de allerfleste tilfælde - kan man roligt gaa ud fra, at disse personer, der sidder i de mange bestyrelser, har en afgørende indflydelse paa hver af dem.
    Om denne indflydelse nu udøves for egen regning eller i anden interesse, kan man ikke se. Ofte vil en sagfører, saaledes som sagførerne anvendes ofte her i landet, repræsentere en eller anden kapitalgruppe, de almindelige sagførere repræsenterende anonyme indenlandske konsortier, højesteretssagførere tit for at omgaa bestemmelserne om, at bestyrelsens flertal skal have indfødsret, repræsenterende udenlandske kapitaler.
    Som rene straamænd kan ogsaa underordnet kontorpersonale anvendes, som naar Ø. K.s indflydelse undertiden viser sig ved, at kompagniets hovedkasserer sidder i vedkommende selskabs bestyrelse, eller bankernes kontorchefer, der anvendes paa samme maade. Det kan i saadanne tilfælde tit være umuligt at opspore den egentlige magt, der staar bag, og der synes at være en bevægelse i gang (i hvert fald i Ø. K.) i retning af at tilsløre magtforholdet, som f. eks. Ø. K.s bestemmelse om, at ingen af kompagniets direktører for fremtiden kan indtage andre hverv end det, de har i kompagniet.
    Kender man saaledes ikke altid den virkelige indflydelse, kan det dog være af interesse at se paa forholdene, da man jo i alle tilfælde kan gaa ud fra, at samme person ikke kan repræsentere modstaaende interesser.
    Ordnet efter størrelsen af de a/s, hvori vedkommende har sæde, viser det sig nu, at følgende 31 personer paa denne undersøgelses tidspunkt repræsenterede den største indflydelse. Numrene henviser til afsnittene I og II, hvor i afsnit II alle personer af nogen nævneværdig betydning i denne sammenhæng jo findes).

[[Tabel s. 129-130]]

    Atter ses det her, at det er Privatbanken, der er forrest, nemlig ved dens direktør, C. C. Clausen, der sidder som medlem (oftest formand) i 11 bestyrelser og direktioner eller i 3% af alle selskaber med en saa stor kapital, at den udgør 15% af hele aktiekapitalen for alle selskaberne tilsammen. Paa en maade kan man nu sige, at det ikke er C. C. Clausen selv, der bestemmer i de 11 selskaber, men den interessegruppe (Privatbanken), som han repræsenterer, altsaa mange aktionærer, saaledes at indflydelsen i virkeligheden ikke blev slet saa koncentreret, som det fremgaar af oversigten.
    Men nu er det saadan her i landet, at det netop oftest vil være saadanne personer, der indtager de repræsentative stillinger ( eller som enkelte personer staar direkte bag en straamand), der dels i kraft af egen kapital, dels i kraft af anden overlegenhed, vil kunne disponere ganske selvstændigt.
    Der har her, bortset fra ganske spæde tilløb, slet ikke været tale om den deling af aktiemassen i A- og B-aktier, henholdsvis med og uden stemmeret, som findes saa vidt udviklet i Amerika, og det er vel netop fordi de faa storkapitalister i forvejen har saa kraftigt et tag i selskaberne, at de mange menige aktionærer ikke vil kunne faa nogen videre indflydelse. Vel ogsaa paa grund af, at disse faa personers ubetvivlelige overlegenhed og dygtighed naturligt maa stille dem i spidsen, selv hvor deres kapitalindflydelse kun er ringe.
    Det vældige aktiemarked, der findes i Amerika, har altsaa gjort en deling af aktiekapitalen nødvendig, bl. a. for at fremme trustdannelsen, og man er saaledes paa forhaand sikret mod overraskelser. Formelt er saadanne forhold som sagt intetsteds gennemført her, men reelt er det sikkert her nok saa stærkt gennemført som i noget andet land, at faa mænd har den faktiske indflydelse, de mange ingen.
    Visse Personer har et ligefremt monopol paa bestyrelsespladser i ethvert betydende selskab. Oftest saadanne personer, der af bankerne anses som garanter for en hensigtsmæssig ledelse. Og omvendt er storkapitalen i stand til at fjerne enhver person fra en bestyrelse, dersom han ikke fungerer efter ønske. Saaledes er paa forskellig maade den gruppe opstaaet, der ovenfor er anført, dels som repræsenterende egen kapital (vistnok f. eks. Benzon), dels repræsenterende udenlandsk (vistnok ofte HRS. Knudtzon og David) eller indenlandsk (f. eks. Madsen-Mygdal) kapital, og endelig dels som rene straamænd i lommen paa en enkelt eller en lille gruppe af storkapitalister.
    I alle tilfælde bevirker stilingen en gennemført konkurrencebegrænsning og en magtkoncentrering, der gør enhver ønskelig fællesforanstaltning let gennemførlig, f. eks. kunstig lockout, kunstigt opstillede magre udbytter i tider, der af særlige grunde skal se ud som sløje, prisforhøjelse eller produktionsindskrænkning (oplægning af skibe uden videre aarsag) og mange andre.
    Forholdet ses her at være endnu grellere end vist m. h. t. de store selskabers indflydelse: Tager man 25 af de nævnte 31 mænd (nemlig alle med undtagelse af nr. 98, 116, 48, 78, 71 og 42), vil det vise sig, at de, naar man ser bort fra fælles selskaber, tilsammen sidder i 124 selskaber eller 37% af alle med en samlet aktiekapital paa 1244 mill. kr. eller 75% af den samlede aktiekapital.
    De fem store i denne forbindelse, nemlig C. C. Clausen, Ernst Meyer, Johs. Madsen-Mygdal, D. Lauritzen og Poul Larsen alene sidder i 45 Selskaber eller 14% af alle, med en samlet kapital paa 667,8 mill. kr. eller 41% af a/k.
    Denne lille gruppe af københavnske pengemænd har det altsaa i deres haand at raade over 3/4 af alt dansk erhvervsliv.
    En af de personer, man maaske først havde ventet at se, Hr. H. N. Andersen, findes slet ikke. Hans særlige principper har stillet ham udenfor denne undersøgelse, thi han sidder overhovedet ikke i andre selskaber end Ø. K. Hans indflydelse maales gennem Madsen-Mygdal.
    Nu skal det ikke paastaas, at der eksisterer en sarnmenslutning mellem de 25, eller blot mellem de 5 nævnte herrer. Forholdene er jo ikke slet saa skematisk og let ordnede, som det kan fremgaa af en raat opstillet oversigt Kun er det vist, at en i hvert fald let tænkelig overenskomst mellem kun 25 personer, hvoraf de fleste i forvejen er forbundne gennem en eller flere bestyrelser, er i stand til at omskabe næsten alt erhvervsliv her landet, søfart, handel, industri af alle arter, til en eneste kæmpetrust: A/S. Danmark.

    Denne undersøgelse viser nu, at Danmark er godt undervejs.
    Den skulde kaste et strejflys hen over efterkrigstidens kapitalisme, dens organisation og indflydelse, og det har vist sig, at saa vidt man kan se, staar Danmark smukt i den internationale udvikling.
    Der er fornylig fremkommet nogle tilsvarende tal fra andre lande (Internationale Presse-Korrespondenz 1926, nr. 55), des viser, at en enkelt bank i rumænien (Banca Romaneasca) behersker ca. 25% af Rumæniens aktive erhvervskapital, og for Amerikas vedkommende, ifølge en beretning, udsendt af regeringen, at af Amerikas 325,000 a/s beherskes 1/6 af 67 kæmpetruster med en gnstl. kapital paa 180 mill. doll. Mere end 1/5 af den samlede aktiekapital befinder sig i hænderne paa 864 af de største sammenslutninger, der igen for den største dels vedkommende kontrolleres af 5 af Wallstreets banker.
    Hvor voldsomt end saadanne tal Iyder, vil det ses, at vi ingenlunde staar tilbage her i landet.
    Det er i det foregaaende vist, at af de heromhandlede aktieselskabers ledelse er kun noget under halvdelen uden andre forbindelser, at kun 10% af selskaberne er uden forbindelser, at efter kapital 96% har forbindelser, at dette forhold gentager sig i alle erhvervsgrupper, saaledes at kun faa og smaa selskaber er uden forbindelser, at mellem 70% og 85% af selskaberne har forbindelse med et selskab af samme erhvervsgruppe, og at for mange gruppers vedkommende en fuldstændig trustdannelse har fundet sted. At de 4 københavnske hovedbanker kontrollerer en trediedel af selskaberne, hvilket efter at den ene af dem er gaaet i stykker naturligt yderligere er blevet koncentreret for de tilbageværendes vedkommende, og at 9 selskaber kontrollerer efter tal to femtedele, efter vægt to tredjedele af alle selskaber.
    Det er vist, at 5 personer kontrollerer to femtedele af alle selskabers aktiekapital, og at 25 personer kontrollerer efter tal to femtedele af selskaberne, efter vægt tre fjerdedete.
    Det er ikke meningen, at den danske kapitalisme kun er en eller faa mænds indflydelse. Kun er det paavist, at faa mænd har en aldeles overvejende indflydelse, og at faa selskaber har stor magt. Den fri konkurrence har gjort et stort skridt ad sin udviklings vej mod den tragiske ende: selvudslettelsen.
    Denne ende er her saa nær naaet, som det vel kan ventes. En mere gennemført teknisk koncentration er baade mulig og i høj grad ønskelig, en større kapitalkoncentration vil vi sikkert ogsaa faa at se, men paa dette omraade er vi dog naaet saa langt, at en tilsvarende teknisk koncentration ikke de første tiaar vil naa paa højde dermed.
    Og med denne højt udviklede kapitalkoncentration staar vi atter nær den tid, som Marx mente egnet til fuldbyrdelsen af overgangen til nye, samfundsformer: arbejdernes, samfundets overtagelse af produktionsmidlerne, eller moderne indførelse af proletariatets diktatur og overgangen fra A/S Danmark til Arbejdernes kooperative Organisation, led i europas forenede sovjetrepubliker.

Robert Mikkelsen.

Artiklens Konklusion staar for Forfatterens egen Regning. Vi skal senere vende tilbage til Sagen.
Red.