Arbejdernes Teater har til Opgave at bidrage til en Udvikling af den socialistiske Kultur. Lunatscharskij har udtalt: Den nye Klasses Kultur er en organisk Omformning og Udvikling af den menneskelige Kulturs Helhed, og Teatret har - som Bertel Budtz Müller udtrykker det - vedgaaet Arv og Gæld efter det nu ældede og sygeligt udviklede borgerlige Teater.
   Først og fremmest er. det Hensigten at give Hus for det sociale Drama, som paa de borgerlige Teatre er blevet forfladiget til Folkekomedie - det evigt gentagne Forhus- og Baghusmotiv. Endvidere ønsker man at gennemføre de moderne Krav om Ensemblekunst, og alle Personnavne paa Rollelisten er derfor slettet. "Det blændende Talent viger for den rigtige Type, den rigtige Sten i Helhedens Mosaik".
    Med Sophus Clausens: Arbejdersken fik Teatret Mulighed ifor at vise, hvor meget det kunde bære. - Arbejdersken er et mærkeligt Stykke. Det er ingenlunde udramatisk; snarere bestaar det af en Række dramatiske Episoder, der er puttet inden i hinanden som kinesiske Æsker; Under det sociale Problem, Forholdet mellem Arbejder og Arbejdsgiver ligger et menneskeligt: Arbejdersken Jenny er den stærke og stolte Frodighed, der knuses under sin egen Styrke. Det lykkedes Frida Budtz-Müller at gennemtrænge Skikkelsen med Liv og Alvor, det var stor Skuespilkunst. I Rollen ligger alting gemt, den er Skuespillets bærende Tanke, og hvis den ikke forstaaes, er det givet, at Opførelsen maa slaa fejl. Uden om denne rigtigt opfattede og talentfuldt fremførte Skikkelse levede Arbejdertyperne. Den Friskhed, som Stykket rummer, blev paa den smukkeste Maade udløst, og man saa med Undren, at det Iykkedes de unge Arbejdere at gøre selv Fabrikanten og den drømmende Filosof Galt levende paa Scenen. Der var ikke Tale om Dilettanteri, og man kunde for den Sags Skyld godt tilraade visse af de borgerlige Teatres Besætninger at benytte Arbejderscenen som Udgangspunkt for et Studium over, hvad Sammenspil og kunstnerisk Beherskelse betyder.

K.