".....prendre l'argent où il est."
    Den vanskelige financielle stilling, som Frankrig i øjeblikket befinder sig i, skyldes for en ikke ringe del et forhold, som bunder dybt i landets historie. Før revolutionen i 1789 paalagdes skatterne de fattige og den brede befolkning, medens de rige, som havde pengene, ved privilegier var fritagne. Ved revolutionen sejrede borgerne og bønderne, tredje stand. Med industriens udvikling er fjerde stand opstaaet: arbejderne. De, der nu besidder pengene, gaar for en stor del fri for skat, medens den først og fremmest paalægges arbejderne, som intet ejer. Den store ulykke for den franske finans har altid været, at den ikke har kunnet tage pengene der, hvor de findes.
    Da de franske finanser sidste gang maatte bryde sammen, rejste de undertrykte sig til revolution og afskaffede overklassens forrettigheder. De franske finanser staar nu atter over for et sammenbrud.

En Sorg uden Lige.
    Ved Budskabet om den italienske Enkedronnings Død udsendtes i Følge Corriera della Sera 4. Jan. nedenstaaende Budskab til Nationen:

Italienere !
    En Sorg uden Lige rammer i Dag hele Nationen og kaster vore Sjæle i den dybeste Smerte. H. M. Enkedronningen, Margherita af Savoyen, som gennem et langt Spand af Aar og Begivenheder har været et fuldkomment Symbol paa ægte italiensk Kongelighed, er ikke mere. Dødsbudskabet dækker Fædrelandets Himmel med Skyer. Hele Folket genkalder i denne Stund af usigelig Sorg de fremragende Egenskaber hos den ærværdige Dronning: hendes majestætiske Skønhed, hendes Alders ærværdige Træk, hendes utrættelige Kærligheds Gerninger, hendes højmodige Ro i Sorgen, hendes brændende Kærlighed til Fædrelandet, hendes udsøgte Finfølelse som Dronning og Kvinde overfor alle Aandens og Livets dybeste Aabenbaringer. Hendes Minde, uadskilleligt knyttet til den berømmeligste Periode i Italiens Historie, vil leve uforgængeligt i det ædle Folks Hjerte.

Mussolini.

Fra Amerika.
    Iflg. statistikker fra 1920 lever nu over halvdelen af de forenede Staters befolkning i byer paa over 2500 indbyggere. Fra 1910-20 er bybefolkningen voxet med 28,8 pCt., mens landbefolkningen kun er voxet med 3,2 pCt. Der gaar en stadig strøm fra landet mod byerne. Man mener, at i de sidste 10 aar har ca. 6 1/2 million forladt landlig beskæftigelse og er søgt til industrien i byerne. En stor del af disse er indfødte amerikanere, der saaledes gaar op i lønarbejderklassen og derved giver denne et mere stabilt præg end hidtil, hvor den for en stor del rekruteredes fra indvandrede europæere. Lønarbejderne udgør nu 62,7 pCt. af den erhvervede del af befolkningen. Chancerne for at faa organiseret en virkelig socialistisk arbejderbevægelse maa derfor nu siges at være gode.
    Tallene viser tillige, at der under de nuværende forhold ikke mere er ubegrænset plads for indvandrere, hvilket som bekendt giver sig udslag i meget strænge indvandrerbestemmelser. Desuden anvendes i stigende grad de saakaldte deportationer, dvs. tilbagesendelse til moderlandet. Dette anvendes nu ikke blot overfor legemlig syge som f. ex. tuberkuløse, men ogsaa overfor moralsk defekte personer; og der agiteres stærkt for, at der i det europæiske hjemland skal anstilles undersøgelser over alle emigranters moralske habitus, inden de faar indrejsetilladelse. Dette kan naturligvis have en vis berettigelse; men der hersker en stor tilbøjelighed til at anse alle mennesker med revolutionære anskuelser for "moralsk defekte", for saaledes paa en bekvem maade at befri sig for alle elementer, som den herskende klasse ikke synes om.

Engelske Arbejdslønninger.
    I England har den borgerlige Presse sine Bekymringer. Den hævder, at den nationale Industri er ude af Stand til at klare sig i Konkurrencen med Udlandet, fordi Produktionsomkostningerne er for høje, og da det først og fremmest skyldes den glubende Arbejdsløn, opfordrer den indtrængende det rovgriske og umættelige Proletariat til for Fædrelandets Skyld dog at vise nogen Resignation. Det er da ogsaa en Kendsgerning, at Arbejdslønnen er steget med 45-75 pCt. fra 1914, mens Pristallets Stigning er ca. 80 pCt. Indenfor Staalindustrien er en Gyders Ugeløn 56 sh. 6 p., og en Former har 60 sh. 11 p. En Værftsarbejder (faguddannet) faar 55-57 sh. 1 1873 havde en Arbejder ved Højovnene 25-30 sh.; Lønnen steg gennem 20 Aar til 35-40 sh. og naaede i 1923 ca. 59 sh. (i Wales). Samtidig er Arbejdstiden i en Række Industrier nedsat, bl. a. er der indført 7 Timers Arbejdsdag for Grubearbejdere, hvilket efter den konservative Presses Oplysninger er Aarsagen til de Vanskeligheder, som Kulindustrien i Øjeblikket lider under.
    At ogsaa de Smaahandlende maa udrede urimelige Lønninger til Personale, fremgaar af en Række Stikprøver, man har taget i Arbejdsanvisningskontorernes Protokoller. En 20-aarig Handelsmedhjælper lønnes med 20 sh. om Ugen, og i 24 Aarsalderen vurderes han til 25 sh. En Kassererske (22 Aar) har en Ugeløn paa 18 sh., og en Handelsmedhjælperske i Tobaksbranchen (21-24 Aar) ca. 26 sh. I Plymouth lønner et Firma med 4-5 Filialer sine Ekspeditricer med 1 Pd. St. om Ugen for en Arbejdsdag paa ca. 12 Timer. Handels- og Kontormedhjælperne er i England, som overalt i Verden, daarligt organiserede, og deres sociale Ambition hindrer dem i at opnaa den relative Kampkraft, som Arbejderklassen har.
    At ikke alene Arbejderne har forøget deres Indtægter, er dog noget af en Trøst. 1913-14 var den samlede Nettoindtægt i England 911 Millioner Pd. St., i Aaret 1921-22 var den steget til 2011 Millioner. Og Kapitalens Udbytte af de egentlige industrielle Foretagender, som i 1918-19 var 35,595 Millioner Pd. St., udgjorde i 1924-25 62,680 Millioner- en Stigning paa 76 pCt. Kapitalen klager over de urimelige Skatter, som umuliggør enhver Opsparing af Midler til produktive Formaal, men bortset fra, at en meget betydelig Del af Statsudgifterne er Renterne af den indenlandske Statsgæld, der saaledes flyder tilbage til Borgerskabet, viser det sig, at Arveafgiften, som i 1918-19 udgjorde 30,266 Mill. Pd. St., i 1924-25 har givet en Statsindtægt paa 59,450 Mill. Der synes saaledes, trods alt, at være nogen Mulighed for Ophobning af Kapital.