Knet-logo
Danske Kulturtidsskrifter 1917-45

Red.: Det Kongelige Bibliotek

Om / About  Hjælp / Help

Op
Clarté (1926-27)
1926
Nr. 01 - Januar

Forrige Næste
[5] s. 12-14
A: De Arbejdsløses Budget

Facsimile

Tidsskriftprojeter

1926:1

DE ARBEJDSLØSES BUDGET

Foreningen "Clarté" har - som den socialistisk arbejdende Organisation den er - ikke kunnet undgaa saavel paa sine Medlems- som Bestyrelsesmøder at behandle Problemet Arbejdsløsheden. Man har ikke følt sig tilfredsstillet ved blot at diskutere dette ogsaa fra et teoretisk Synspunkt meget vigtige Samfundsproblem, men har ment det nødvendigt tillige at udføre et praktisk Arbejde for at yde sit Bidrag-det blive stort eller ringe-til at skabe Forstaaelsen af, hvad det egentlig vil sige at være arbejdsløs.
   Den borgerlige Presse har-navnlig op mod Jul-bragt adskilligt om Nødstilstanden i de Arbejdsløses Hjem. Mange dystre Billeder er tegnet af de Smaastuer, hvori den stille, sejge Kamp føres for at holde Hjemmet oven Vande, for at skaffe blot det allernødvendigste for Livets Opretholdelse. De borgerlige Blades Jule-Sentimentalitet er imidlertid forlængst bortdunstet og afløst af aabent eller dulgt Fjendskab mod de Arbejdsløse. De Smaaindsamlinger, som var det eneste praktiske Resultat af Julestemningen, blev hurtigt opspist.
    Noget mere blev opnaaet gennem den sendrægtigt og vrangvilligt virkende Arbejdsløshedslovgivninig, der til Dato har glemt de slettest stillede, de mange Arbejdsløse, der overhovedet ingen Understøttelse faar, fordi de, som det hedder, har "opbrugt" denne.
    Medlemmer af "Clarté" er gaaet i Gang med at indsamle Materiale til Belysning af, hvorledes de Arbejdsløses Husholdninger ser ud. Vi vil igennem Tal og andre Kendsgerninger lade de Arbejdsløse selv tale et Alvorens Ord til de mange, der staar i Arbejde.
    Vi retter en indtrængende Opfordring til samtlige "Clarté"s Læsere, Arbejdende saavelsom Arbejdsløse, om at støtte os i dette vort Arbejde. Uden et fyldigt og ensartet Materiale, vil de Resultater, vi naar til om de Arbejdsløses Levevilkaar, ikke være saa solidt underbyggede, som det i et saa alvorligt Samfundsspørgsmaal er nødvendigt.
    Vor foreløbige Plan er da, at
    saamange Arbejdsløse som muligt selv eller ved andre ud arbejder et fuldstændigt Husholdningsregnskab for 2 Uger. - Heri maa opføres saavel "Indtægter", d. v. s. Arbejdsløshedsunderstøttelse, Laanekontor, Hjælpekasse, Privat Hjælp, Salg uf Indbo, Klæder, Dyner o. s. v., - som Udgifter: Husholdning, Klæder, Brændsel, Husleje, Gas, Lys, Sygekasse, Skat, Fagforening, Blade o. s. v. Navnlig Rubriken Husholdning maa udarbejdes nøjagtigt og detailleret, med Priserne paa hver af de indkøbte Varer og Oplysning om, hvori de forskellige Maaltider bestaar, helst hver af de 14 Dage.
    Endvidere maa det oplyses, hvor mange Familiemedlemmer, der er og i hvilken Alder; Lejlighedens Størrelse; Arbejdsløshedens Varighed og om tidligere Arbejdsløshedsperioder i de sidste 3 Aar.
    Regnskaberne kan tilsendes "Clarté"s Sekretær, Assistent Svend Christensen (Strandboulevard 61,Ø. Tel. Øbro 1884 u). Særligt til dette Formaal udarbejdede Regnskabsbøger tilstilles gratis dem, der fremsætter Ønske herom. Selvfølgelig vil Indsendernes Navne ikke blive offentliggjort.
    Vi er fuldstændig klar over, at mange efter Gennemlæsningen af ovenstaaende vil vige tilbage for at være os behjælpelige i dette statistiske Arbejde, dels fordi det vil fordre baade Tid og Kraft, og navnlig, fordi mange vil føle sig trykkede ved at forelægge deres egne ofte ret fortvivlede Forhold for vildtfremmede Mennesker. Naar man daglig kæmper haardt for ved alle mulige Midler, maaske ogsaa ved Slægt og Venners Bistand, at holde Hjemmet blot saa nogenlunde gaaende, er det selvsagt ikke saa behageligt at skulle bringe dette mørke Billede frem for Offentligheden.
    For Sagens Skyld bør dog ogsaa dette Offer bringes. For den Arbejdsløse er jo hele hans og Familiens Nødstilstand saa langt fra at være en Skam, som den er et Udslag af det kapitalistiske Samfunds meningsløse Produktionsmaade, hvor de faa Magthavere ofte ser deres øjeblikkelige Fordel i kunstig Fremskabelse af en mægtig arbejdsløs Hær. De, der mindst skammer sig over Arbejdsløsheden, er aabenbart de Rigmænd, der suger sig fede af det sultende Proletariat.
    Men skal disse oprørende Tilstande ændres, da maa vi lære at betragte Samfundsforholdene , som de er - uden nogen ilde anbragt Skamfølelse eller Pessimisme. Vel er det saadan, at den systematiske Underernæring bringer baade legemlig og sjælelig Depression med sig. Men endnu findes der mange Arbejdsløse, der netop i de tungeste Tider faar Øjnene aabnet for det nuværende Udbytter-Samfunds sande Væsen og bruger denne døde Periode til Selvudvikling og Dygtiggørelse, til Gavn for dem selv og deres Klasse.
    Det er særligt til dem og deres Hustruer, vi nu henvender os. Ofte er det jo Arbejderhustruen, der maa trække det tunge Læs ved at faa de smaa Midler til at slaa til; og uden hendes Hjælp vil de ovennævnte Husholdningsregnskaber ikke kunne fremskaffes. Hun vil da sikkert ogsaa forstaa, at for hvert saadant Regnskab tegnes et nyt Billede af de Arbejdsløses Levevilkaar, og dermed øges Kendskabet til de Vanskeligheder, der optaarner sig derhjemme, og som er temmelig ens i de mange arbejdsløse Hjem.
    Med dette øgede Kendskab til Arbejdsløsheden skabes selvfølgelig ogsaa bedre Betingelser for at kunne bekæmpe den. Saaret maa afdækkes, for at det kan renses, og en saadan Rensning er som Regel ikke smertefri. Har vi disse Arbejdslødsheds-Budgetter liggende fremme i fuld Offentlighed, da vil mangen gribe sig til Hovedet i Forfærdelse over, hvor umenneskelige Levevilkaar, der i et saa rigt og frodigt Land som Danmark kan bydes Arbejderne og deres Børn, det kommende Slægtled.
    Og Forfærdelsen vil slaa over i Villien til Ændring af de nu bestaaende Forhold, eller bedre sagt Misforhold.

A.