Du Evighedens Gaade,
Du Lys for min Forstand,
Du Kjærlighed og Naade,
Saa stor, den rummes kan,
Fra Dig alt Livet vælder,
Til Dig alt Liv gaaer hen,
Til Dig jeg Hoved hælder,
Du, Barnets store Ven!

Jeg Øinene vil fæste
Fortrøstningsfuld paa Dig,
Hvad der er mig det Bedste,
Det vil Du give mig!
O, lad den Tro ei briste
Hos mig i Angstens Stund,
Og i den allersidste
Kys mig med Fader-Mund!