Under Gravens Græstørv sover
stakkels Mary Anne!
Piger, kom kun! græder over
stakkels Mary Anne!
Falsk var han, som tro hun troede,
Slangen sig om Hjertet snoede,
Fred ei meer paa Jorden boede,
stakkels Mary Anne!

Bleg blev Kinden, Smilet døde,
stakkels Mary Anne!
hele Verden syntes øde,
stakkels Mary Anne!
Nær ved Kilden under Borgen,
hvor han ikke kom hiin Morgen,
stod hun, Billedet paa Sorgen,
stakkels Mary Anne!

Haabet holdt hun til det sidste,
stakkels Mary Anne!
men saa maatte Hjertet briste
stakkels Mary Anne!
Over Ungdom, Skjønhed, Glæde
breder Gravens Græs sit Klæde,
Egnens Piger Dig begræde,