Chor
»Halleluja!« sang Englehæren,
»Gud i det Høie, ene Æren,
Fred for hvert Hjerte, som har blødt!«
Paa Sorgens Hav jeg øiner Arken,
Jeg veed med Hyrderne paa Marken,
I Dag er os en Frelser født.
Duet
Straa i Krybben var hans Leie,
Ei hans Rigdom vi opveie,
Hele Himlen er hans Eie,
Liv han kalder frem af Død.
Stjernen var hans Fødsels Kjærte.
Født i Armod og med Smerte,
Diende ved Moder-Hjerte,
Livets Savn og Fryd han lærte,
Syndens Aag han sønderbrød.
Choral
Vil ei Sorgens Sky sig fjerne,
Tænk paa Jesu Fødsels Stjerne,
I et Nu, jo den oprandt.
Maa i Sorg og Savn Du sukke,
Husk, en Krybbe var hans Vugge,
Han, som Himlens Throne vandt.