Nøgen, uden Guld og Brillanter,
Kun om Skuldren Skindet af en Panther,
Kommer hjem fra Jagt paa Elephanter
Negerfyrsten; see fra alle Kanter
Strømmer Folket til med Skrig og Sang.

Fetisch-Præsten høitidsfuld og stille
Bringer ham hans førstefødte Lille,
Øiet flammer, Smiil om Læben spille,
Neppe kan han sig fra Gaven skille,
Trommen blander sig med Tubens Klang.

Kongens Datter! hvilken jordisk Lykke!
Purpurshawl skal hendes Skuldre smykke,
Strudsfjer i en Krands om Panden skygge,
Kun en Helt, en kongelig, tør trykke
Palmedalens Perle til sit Bryst.

Afrika sin Aphrodite eier;
Svanen søger did, der hvor hun pleier
Sig at bade, og den dybt sig neier,
Nattens Farve vandt jo Skjønheds Seier;
Ørknens Helt hun kaarer til sin Mand.

Svanen søger – Ak! hun er forsvundet,
Blod og Taarer er ved Stranden rundet,
Slaveskibet har Passaten vundet,
Vei er til den nye Verden fundet,
Sorte Pige, glem dit Fædreland.

Her i Sukkermøllen skal Du bygge,
Purpur vil endnu din Skulder smykke,
Pidskeslag vil Purpurbræmmen trykke,
Arbeid flittig – – dog Du gjør vist Lykke!
Kjøbmandssønnen kneb Dig i din Kind.

Lad i Afrika kun Mindet runge;
Kongen og hans Datter, der de sjunge,
Medens paa hans Grav, med Fødder tunge,
Elephanten tramper med sin Unge,
Kongens Datter selv er Trælleqvind.