Jeg Guds Verden har seet,
Jeg har grædt der og leet;
Visner hen, Roser hvide og røde!

Naar min Stjerne gaaer ned,
Men i Klarhed jeg veed
Hvad ustandselig jeg gaaer imøde?

I den rullende Sø
Skal min Tanke der døe,
Det Levende blive det Døde?

Hvad jeg følte og sang,
Skal det døe som en Klang
I det udstrakte, mægtige Øde?