Det er en Trængsels Tid med Tab paa Tab;
Mens Blod er flydt og Blod er til at græde,
Gaaer Døden frem mod Konst og Videnskab,
Det Danevirke med sin Fod at træde.

Vor Herlighed Een efter Anden Døer,
Ydmygede og smaa vi staae tilbage;
Der ruller over Danmark tunge Søer.
Farvel, I Storheds Svaner, som bortdrage!