See ei paa Gavens ringe Værd,
Men Tanken i dens Bryst, som gav den. -
Mit Hjertes Følelser det ene er
Som jeg paa et Papir dig giver. -
Sæt stedse Liid til alles gode Fader,
Med venlig Visdom styrer han jo Alt!
Foruden Sorger var jo Glæder intet;
Vi følte aldrig dennes høie Værd.
Hvor dig end Livets mørke Bølger Baster
Hav stedse Tanken kun hos den Evige!
Og naar kun tillidsfuldt imod det Høie
Dit Øie hævet er, vil Haabets Stjerne
Blidt tindre gjennem Nattens Graae!
Stræb freidig frem, og glad jeg varsler dig!
(Den blege Digter seer i Fremtids Indre)
Du vorde vil din slægts, din Moders Fryd
Og Danmarks, dine Venners Hæder.

fra din Ven
Andersen

Transskriberet af Jørgen Skjerk, Slagelse-Digte II, s. 22