Om Theebordet sidde de Damer smukt;
Ak, Munden er aldrig paa dem lukt!
        Pjat! pjat!
Den ene taler om Silke og Baand,
Den anden viser sin hvide Haand,
Den tredie her er poetisk stemt,
Hun sværmer for Schiller saa det er slemt.
        Pjat! pjat!

Om Politikken der snakkes nu lidt,
Ja Kjøkkenet selv faaer ogsaa sit,
        Pjat! pjat!
Ved Bordet sidder en Mandsperson,
Han er saa rar i Conversation,
Han synger og laver en Vittigheds-Grød,
Og Damerne sige: »hvor han er sød!«
        Pjat! pjat!

Nu tager man da Theatret fat,
Saa komme de først i den rette Pjat;
        Pjat! pjat! –
Tilsidst skrider Natten endelig frem,
Men saa – ja saa skal der følges hjem!
Det hjælper ikke at krybe i Skjul;
Nu gaaer det som en Kjæp i et Hjul,
        Pjat! pjat!
        Pjat! pjat!