Grotte, Lotte, spanke, banke, Naal, Aal.

I Fjeldets dunkle Grotte
Sad den forlibte Lotte
I Livet var hun kun en Aal,
Men hendes Tunge var en Naal;
Da hun nu hørte Hjertet banke,
Begyndte hun af Qual at spanke.

Sidser, spidser, Grød, sød, Glæde, Sæde, Stage, Mage.

I Helvede er' mange Sidser,
Der give Fanden fæle Spidser;
Enhver vil eie ham som Mage,
Men Lyset døer i Haabets Stage,
Da siger han en Dag, saa sød,
Den som kan lave mig en Grød
Som jeg kan spise ret med Glæde,
Skal dele med mig Navn og Sæde!

Træ Fæ. Syn Bryn, Helt Telt, Vand Sand, Baad vaad. Morten Lange Rasphuus Fange, Signe ligne, Kasket Kadet. Hjælm, Skjælm.

Klart spænder Natten ud sit dunkle Telt
Bleeg smiler Maanen som en ossiansk Helt,
Hvormed skal jeg det store, Milde ligne,
Sligt seer man kun i Øiet hos en Signe,
Hvert Blomster sov, sødt dufter Skovens Træ,
Og Duggen faldt paa blomster og paa Fæ,
Da kom en lille, pyntet Land Kadet,
Med Sabel, Taske og en ny Kasket
Om Hagen Remmen sad som fra en Hjælm,
Personen selv det var en lille Skjælm
Men han var frygtsom liig en Morten Lange,
Og skottet som en flygtet Rasphuus Fange,
Han gik paa Elskovs Eventyr, hans Bryn,
Sig rynkede, det var et farligt Syn;
Hans tolv Aars Glut stod hist bag Søens Vand,
Thi trak han Baaden frem af Gruus og Sand,
Let foer han frem, da vælte hans Baad,
Og Flammen slukkedes og han blev ganske vaad