…En fandt mig født for Drama 
og en for Poesi,
En skabt for Agurker
Og en for Potpouri…

 
Hvor Andersen i sine eventyr kunne give fantasien frit spil, måtte han ofte indse at teaterscenens nøgterne krav kunne være en barriere for hans ubændige kreativitet. Ikke desto mindre sejrede han ved flere lejligheder med sine vidt forskellige dramatiske værker takket være sin følelsesfulde fantasi, situationsfornemmelse, replikkunst og et rigt lune.

Som teaterdigter var Andersen meget præget af de teatre han skrev for. Det Kongelige Teater lå intellektuelt for højt for almuen og hans stykker for nationalscenen blev derfor enten samtidssatiriske vaudeviller og lystspil som Den ny Barselsstue og Fuglen i Pæretræet eller det store romantiske drama som Mulatten. Her satiriserede han over falskheden i de litterære teatermiljøer eller beskrev outsideren, der hverken er hvid eller sort, men ved egen dannelse bliver indlemmet i "åndens adel". Mulatten er i den forbindelse den måske mest klare genspejling af Andersens hele sociale selvforståelse.

På Casino Teatret skrev han derimod for det brede publikum, hvor jævne borgere gik i teatret – ofte med deres børn. Han leverede her en folkelig dramatik, der var både oplysende, hjertevindende og ansporede fantasien. Eventyrkomedien Meer end Perler og Guld er et komisk-moraliserende stykke med fantasifigurer og tryllescenerier skildret med en djærv folkelig hverdagsrealisme. Moralen her er, at den ægte kærlighed, som vindes er mere værd end ”Alverdens Perler og Guld”.

Ole Lukøje, som ingen forbindelse har til eventyret af samme navn, kan betragtes som Andersens frie folkelige behandling af Goethes skuespil Faust. Komediens hovedperson, skorstensfejeren Christian, sælger her i en drøm sin sangstemme til marskandiseren Blake imod at få adgang til ubegrænset rigdom og social velstand. Stykket er dermed digterens formaning til samtiden, om at sand lykke og kærlighed findes i det enkle og nøjsomme liv.