"Men snart vil det lille rare Menneske ligge i Støvet, og vi kan sætte Hælen paa hans fedtdællede Nakke. Vi vil ikke behandle Tyskeren, som han har behandlet os. Dertil er vi for stolte. Lad ham om at være en skidt Knægt. Vi vil blive ved med at være Gentlemen. Men Tyskeren skal efter denne Krig være en Paria i Danmark. Kommer han hertil, fordi det ikke kan undgaas - Forretninger med Tyskland maa vi desværre gøre - saa skal han bo i særlige Hospizer, spise i særlige Kantiner, og køre i en særlig Klasse i Toget. Vi vil ikke indaande samme Luft som han, vi vil ikke fordærve vor Tilværelse med det hæslige Syn af ham. Han vil forsøge at bilde os ind, at han er et lille rart Menneske, men nu kender vi ham og vi lader os ikke forføre, selv om han kommer forklædt som den største Kunstner. Selv om han paastaar at være en Hr. Furtwängler eller en Hr. Werner Krauss. Den skønneste Musik, den genialeste Skuespilkunst, skal ikke kunne udslette Erindringen om det lille, rare Menneskes Forbrydelser i Danmark og mildne vort Had".