I det sene efterår 1851 sejlede den franske civilingeniør Félix Teynard (1817-1892) ud fra Cairo. På en lille båd lastet med fotografisk udstyr satte han kursen sydpå mod Nilens øvre egne og mod minderne fra Egyptens faraoniske fortid. Da han året efter nåede afslutningen på sin ekspedition havde han tilbagelagt 1500 kilometer og var rejst 4 årtusinder tilbage i tiden. Og ikke mindst havde han fuldendt den hidtil mest udførlige fotografiske dokumentation af Nil-dalen fra Cairo til den Anden Katarakt.

Resultatet af Teynards anstrengelser blev 160 fotografier af meget høj kvalitet. Disse fotografier, udført som kalotypier - saltpapiraftryk efter papirnegativer - udkom i årene efter hans rejse i abonnement, leveret fem og fem, og i 1858 som ét samlet værk med titlen Égypte et Nubie. Udgivelsen blev ikke nogen økonomisk succes, og der kendes i dag kun ganske få eksemplarer af Teynards samlede værk. I 1936 modtog Det Kongelige Bibliotek som gave en større samling af 56 enkeltbilleder fra værket, en samling, der i dag regnes blandt de fineste eksisterende ikke-komplette samlinger af værket. Og en samling, der hører til blandt bibliotekets fineste skatte.

Det særlige ved Teynards bedrift er ikke trangen til at opleve og dokumentere den rige egyptiske fortid, en trang, som han delte med talrige af sine samtidige, ej heller at han gennemførte den krævende ekspedition. Det særlige er resultatet af hans anstrengelser. Gennem de 160 fotografier, der udgør hans værk Égypte et Nubie, skabte han et billede af Egypten, der besad drømmens styrke, erindringens sandhed og en præcision som en arkitekttegning.