|
Udstillingen
Don't mention it! viser et udvalg af de seneste erhvervelser
til Det Nationale Fotomuseums samling.
At opbygge en samling handler ikke om at købe lidt af hvert, men om
at forfølge nogle spor og slå til, når det rigtige værk sættes til
salg. Hvert køb bør føje et nyt element til den eksisterende samling,
ligesom det bør perspektivere de bedste sider af en kunstners værk.
Derfor er køb af unge talentfulde kunstnere altid forbundet med en
risiko. Dels skulle den unge kunstner helst blive bedre og bedre med
årene, dels skulle kunstneren i det hele taget gerne fortsætte det
kunstnerisk arbejde, og det er ingen selvfølge. Mange giver op undervejs
og søger ind i andre erhverv.
Det Nationale Fotomuseum følger med udgangspunkt i den eksisterende
samling tre spor i erhvervelserne - det dokumentære, det konceptuelle/iscenesættende
og samtidsfotografiet, hvor f.eks. virkelighedsbegrebet eller massekulturen
diskuteres.
Yderligere præciseringer forbliver en forretningshemmelighed, derfor
titlen - Don't mention it! |
|