Mange af
1800-tallets malere og billedhuggere fandt deres motiver i Italien,
blandt andet i Rom og Napoli. Til malernes foretrukne motiver hørte
folkelivsskildringerne, der gengav folks dagligliv ofte med små historier
indbygget og med en vis grad af idyllisering af folkelivet.
Også mange
fotografer rejste til Italien. De levede af at sælge foto-grafier til
de mange kunstnere og turister. Kunstnerne, der i 1800-tallets første
årtier havde betalt store summer for at få modeller til deres folkelivsskildringer,
kunne nu nøjes med at male efter fotografier, der netop var iscenesat
til formålet. Kontakten til modellerne blev skabt på Den Spanske Trappe
midt i Roms såkaldte fremmedkvarter. Her stillede modellerne sig op
iført maleriske gevandter for at tiltrække sig malernes og fotografernes
opmærksomhed. Det sceneri har forfatteren Vilhelm Bergsøe beskrevet
i bogen Eventyr i Udlandet.
Også fotograferne
satte deres tydelige præg på det romerske gadeliv og i kvarteret omkring
Den Spanske Trappe, hvor der var fotografier til salg alle vegne for
næsten ingen penge. Der var tale om alle mulige slags fotografier: modelopstillinger,
pittoreske gadescener, fotografier af romerske monumenter og affotograferinger
af kunstværker fra de offentlige og private samlinger.
Opdagelsen
af oldtidsbyerne Herculanum i 1737 og Pompeji i 1748 betød, at også
Napoli blev et obligatorisk rejsemål for kunstnere og turister. Napoli
blev et begreb, og byens folkeliv inspirerede for eksempel August Bournonville
til balletten af samme navn. Samtidig resulterede de mange arkæologiske
fund i en revurdering af antikken, og affotograferinger af oldtidsfundene
blev populære samleobjekter.
|