Dispensatorium hafniense, 1658. TitekobberDispensatorium Hafniense, 1658

Dette værk udgivet af Thomas Bartholin (1616-1680) var det første af en lang række receptsamlinger og blev først i 1772 afløst af farmakopéerne. Som titelkobber har Bartholin lånt det smukke kobberstik fra urtebogen Flora Danica (1648). Navnet i skjoldet er ændret, men ellers er det det samme billede.
Man ser Flora sidde foran Københavns volde. De 4 planter i billedhjørnerne stammer fra Danmark, Norge og Island og viser den voksende tilbøjelighed til at anvende indenlandske planter som lægemidler.
I forordet benytter Bartholin denne gode lejlighed til at tale lægernes og medicinalvæsenets sag. Han omtaler lægernes strenge kår og ringe agtelse, skønt de udfører et stort og uegennyttigt arbejde for folkets sundhed:

" Vi, som dag og nat udøver vor gerning til det almenes vel, er til spot for de usleste mennesker".

Det er en kraftig opfordring til kongen om at gribe ind.

Der er ingen tvivl om, at dispensatoriet kom til dække et virkeligt behov hos apotekerne. Omkring 800 præparater beskrives eller nævnes ved navn. De gamle takster fra 1619 og 1645 omtalte henholdsvis 1585 og 2082 lægemidler, så en simplificering har været tiltrængt.
Det var af stor betydning for apotekerfaget, at dispensatoriets retningslinjer og forskrifter i 1672 blev påbudt alle apoteker, for nu havde man en fælles farmakopé at arbejde efter.

Udstilingens hjemmeside - Officiner: Oversigt
Lovgivning
Dispensatorium Hafniense - Apotekertakstens titelblad - Forordning, 1672
© Copyright 2002 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek