Af Anne Ørbæk Jensen
I artiklen gennemgås overvejelserne bag samt planlægningen og udarbejdelsen af den centrale musikportal på internettet. Der gives eksempler på portalens indhold og anvendelsesmuligheder. Endelig skitseres der de hidtidige erfaringer og ønsker for fremtiden.
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) blev dannet med den hensigt at formidle et samarbejde mellem en række danske forskningsbiblioteker, således at de økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer, der bliver lagt på nettet, kommer til nytte for et stort publikum. Et af indsatsområderne i 2000 var etableringen af en række fagportaler og ikke mindst en klarlæggelse af, hvad en sådan portal skulle indeholde. Det er her hensigten at præsentere indholdet af fagportalen vedrørende musik, erfaringer med tilrettelæggelse af den og ikke mindst de ideer, vi har for videreudviklingen af dette netsted.
DEF satsede på fem områder som pilotprojekter for disse fagportaler, og musik blev udvalgt som repræsentant for de humanistiske fag. Det var en spændende opgave, hvor man allerede i den tidlige udviklingsfase forsøgte at gennemtænke nogle af de faciliteter, som også andre humanistiske fag kunne have nytte af. Der blev nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Syddansk Universitetsbibliotek, Dansk Musik Informations Center, Dansk BiblioteksCenter, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek samt en redaktionsgruppe med medlemmer fra stort set de samme institutioner. Endvidere etableredes en brugergruppe, som er blevet konsulteret flere gange undervejs i forløbet.
I begyndelsen blev der udfoldet en heftig mødeaktivitet med fastlæggelse af portalens primære indhold, etablering af ønsker til katalogiseringsværktøj, strukturering af siderne samt prioriteringer og kvalitetsmål for ressourcerne. I første omgang satsede vi på en linksamling med dansk stof som primært område, derefter alle former for præsentation af kilder - også bibliografier og diskografier -samt generelle kvalitative websider om musik.
Vi besluttede, at portalen ikke skulle være en guide til dansk musikliv, forstået som et adresseregister etc. Det findes så udmærket i andre sammenhænge, bl.a. via Dansk Musik Informations Center, men vi har dog medtaget en gruppe med henvisninger til højere læreanstalter og forskningsinstitutioners hjemmesider. Dernæst var det meget vigtigt for os, at portalen ikke blot præsenterede de ressourcer, som findes på nettet af dansk oprindelse – enten som en katalogisering eller i fuldtekst - , men også medtog oplysninger om mindre kendte samlinger og arkiver, der så her kort kunne præsenteres med angivelse af, hvor de kunne findes. Det var en oplagt mulighed også for små institutioner til at præsentere de samlinger, som af kapacitetsgrunde nok aldrig bliver katalogiseret til bunds. Denne mulighed giver vi adgang til under portalens punkt Vejviser til særsamlinger, og det mener vi kan komme også andre humanistiske fag til gode.
Det var vigtigt at have både denne og andre muligheder for at synliggøre netop danske ressourcer såvel for et nationalt som et internationalt publikum. På den måde får man et hurtigt samlet overblik over disse nationale kildegrupper, som ellers kan være vanskelige at finde på nettet.
De emnegrupper (browserhierarki), vi har opsat under linksamlingen og som i en eller anden version også går igen under de øvrige punkter, var selvfølgelig genstand for stor diskussion. En alfabetisk opdeling af komponistnavne krævede ikke megen tid, men f.eks. opdelingen i genrer med både årstal og stilretning må betegnes som et kompromis. Ved at fastholde de forholdsvis få grupper inden for genrerne opnår vi en overskuelighed og et volumen under de enkelte punkter. Det var også klart, at vi måtte have en gruppe, betegnet ”Musik på tværs”, som er mere tværfaglig. Den indeholder emner som ”Kvinder og musik”, ”Filmmusik” og ”Musik og bevægelse”, og den er i princippet åben for nye emner. Senere har andre grupper end linksamlingen krævet tilføjelser til emnelisten.
Det kvalitative aspekt skulle være på et niveau, der tilgodeså forskere og studerende. Det blev dog hurtigt klart, at omfanget af websider, som virkelig kunne leve op til forskningsmæssig standard, var forholdsvis lille. Derudover blev det klart gennem brugergruppen, at forskere ofte vælger andre strategier for informationssøgning, og det er derfor efterhånden blevet de studerende, der er den primære målgruppe. For at have mulighed for et evt. senere samarbejde med udenlandske baser og for også at promovere den danske musik over for udlændinge, registreres materialerne på både dansk og engelsk, og der tilføjes et dewey-klassifikationsnummer, således som det bruges i tilsvarende udenlandske baser.
Vi fik tildelt et registreringsværktøj fra DEF, som skulle kunne anvendes af alle fem fagportaler, og det var ikke uden problemer. Vores ønsker gik f.eks. på kategorier som noder og diskografier, de øvrige havde andre ønsker, så det resulterede desværre i et noget tungt virkende værktøj. Der har ofte været tale om lokale tilretninger for at få det til at passe med materialerne og tilbyde relevante faciliteter til medarbejderne. Også dette udvikler sig dog til stadighed, og der kan ikke lægges nok vægt på samspillet mellem programmører og katalogisatorer.
Det Virtuelle Musikbibliotek gik i luften i april 2001, og siden da har portalen ændret sig noget. Det vigtigste at påpege i den sammenhæng er, at vi opfatter den som andet og meget mere end en linksamling. Faktisk samler den en lang række ressourcer inden for musik – med særlig styrke inden for det danske.
I første række står imidlertid linksamlingen. Redaktionen udvælger en række links, som er kvalitetsvurderet ud fra de principper, der er sat op. Søger man på de store søgemaskiner, får man stadig utallige hits, og det behøver ikke være de første, der er de mest relevante. Det er klart, at man kan finde meget mere via søgemaskinerne, men en søgning i DVMs linksamlinger skulle gerne give et godt og relevant udgangspunkt for beskæftigelse med et emne såvel fagligt som i videre søgninger. De links, vi udvælger, kan både have karakter af artikler om et emne og af kilder, bibliografier etc., og emnehierarkiet er forsøgt bredt dækket. Det har imidlertid inden for nogle emner vist sig vanskeligt at finde materiale af en vis kvalitativt, f.eks. på det rytmiske område, men også inden for dansk musik er materialet begrænset.
Linksamlingen registrerer selvfølgelig titel og URL på en ressource samt oplysninger om ophav – både personer og institutioner – og publiceringsår. Derudover kommer en beskrivelse, som giver et indtryk af indholdet på siden – den er på såvel dansk som engelsk. Derudover findes der muligheder for at udfylde felter med geografiske oplysninger samt to årstal. Disse oplysninger bliver imidlertid ikke brugt på nuværende tidspunkt, men vi håber, at der ad åre kommer f.eks. et landkort eller en tidslinie, man kan klikke på. Det har helt klart været vores intention og absolut et yderligere tilbud til brugerne. Endelig forsynes linket med emneord, som vi til stadighed fører kontrollerede lister over, således at der tilstræbes en nogenlunde ensartet brug, dog med udvidelsesmuligheder. Emneordene medtages i søgninger og er således af vigtighed for fremfinding af en ressource.
Tidligere var det næsten umuligt for forskere at danne sig et overblik over arkivalier, unikke indspilninger etc. fra især danske komponister og musikere. I DVM er der skabt en mulighed for at gøre disse samlinger synlige med meget få ressourcer – i Vejviser til særsamlinger. Denne del af portalen består af en række katalogiseringer af arkivmateriale fra komponister, musikere, foreninger, ensembler etc. med angivelse af omfang, og hvor det befinder sig. Man må så rette henvendelse til den pågældende institution for at få nærmere oplysninger eller se materialet.
I løbet af en lang årrække har Dansk Musik Informations Center opbygget en database over nyere danske komponisters værker. Vedligeholdelsen af basen er nu overtaget af SNYK (Sekretariatet for Ny Kompositionsmusik), og den indeholder ca. 13.000 musikværker. Man kan søge på komponist, besætning, år, sprog etc. og få en række oplysninger også til praktisk brug som f.eks. varighed, indspilning og forlag, hvis det er aktuelt. Basen er et uvurderligt værktøj til søgning af nyere dansk musik, og det blev gennem DEF i DVM-regi, at basen blev omlagt, således at den blev offentlig søgbar.
Endelig er der kategorierne med digitale bibliografier og diskografier. Det har vist sig hensigtsmæssigt at udskille dem fra selve linksamlingen, således at man særskilt kan vælge dem i præsentationen af hits ved samsøgningen.
Det var ved initieringen af portalen et ønske at præsentere nogle emner fra dansk musikhistorie med en del af de muligheder, som nettet giver - det vil her sige en kombination af tekst, billeder og lyd. De fire redaktører valgte hvert et emne af særlig interesse, og det fordelte sig jævnt, som man kan se af listen: Musik ved Christian IV’s hof (1600-tallet), Den danske romance (1800-tallet), komponisten Knudåge Riisager (1900-tallet) og Dansk guldalderjazz (1900-tallet, rytmisk). Igen skal disse præsentationer tjene som udgangspunkt for videre studier i emnerne, men man får præsenteret oversigtsmæssige tekster med eksempler og uddybende bibliografier og diskografier.
Der er helt klart fokus på tilgængeliggørelse af kilder på nettet i disse år, og DVM har også set det som en meget væsentlig opgave at gøre opmærksom på disse digitaliseringer. Der er således foretaget enkelte projekter direkte i DVM’s regi med støtte fra DEF, hvoraf indskanningen af Dansk Musik Tidsskrift (1925 og fremefter) er det største, og nogle node- og lydskanninger hører til de mindre opgaver.
Dansk Musik Tidsskrift er skannet og derefter OCR-behandlet, således at teksten bliver præsenteret ikke som et billede, men som rene tekstfiler. Af ophavsretsmæssige grunde er nodeeksempler, billeder etc. ikke medtaget, og den trykte udgave af tidsskriftet betragtes derfor stadig som det grundlæggende. OCR-skanningen har ikke altid været uden problemer, og man vil stadig kunne støde på trykfejl i filerne. Imidlertid giver denne onlineadgang mulighed for at fritekstsøge i alle årgangene af dette kernetidsskrift inden for dansk musik, og det er en fremragende facilitet.
Både de digitale lydfiler og nodefiler har egen gruppe. Lydfilerne består mest af digitaliseringer i forbindelse med den danske romance og dansk guldalderjazz, og der er planer om en udvidelse af denne facilitet, selv om det fra listen over mest brugte søgeord ikke ser ud til, at brugerne forventer væsentlig med lyd på en forskningsmæssig fagportal
Det har derimod vist sig, at ”noder” er det mest brugte søgeord både i DVM’s eget søgefelt og i søgemaskiner, som førte til hits på DVM. Det er kommet lidt bag på os, men det betyder, at behovet for henvisninger til denne type digitale dokumenter er stort. Vi har derfor valgt det som et særligt indsatsområde, men ikke uden problemer. Der eksisterer en del musikfirmaer på nettet, som sælger noder, også digitalt, og dem skal vi ikke gå i bedene. De er ofte indrettet specielt på musikere, således at noden er skræddersyet til at printe ud og spille efter, og musikstykket kan også være arrangeret for forskellige besætninger f.eks. til pædagogisk brug. Vi har derfor valgt en mere studiemæssig tilgang til noder på nettet. I første omgang skal de være gratis, men vi vil også i en særlig kategori i gruppen gøre opmærksom på forskellige kommercielle muligheder for at erhverve noder på nettet. For DVM kan der både være tale om indskannede manuskripter, indskannede trykte eller nyopsatte noder, oftest til praktisk brug. I det første tilfælde vil der være knyttet specielle muligheder for zoomfunktioner etc. til studiebrug, hvorimod de sjældent umiddelbart vil kunne udprintes og spilles.
Det er helt klart, at indskanning af noder ville være et indsatsområde, hvis DVM havde masser af penge. Til gengæld har det høj prioritet hos de medvirkende biblioteker, således at DVM alligevel kan præsentere en række projekter sammen med de øvrige tilgængelig noder, vi finder fra andre institutioner.
Vi har inden for det sidste år etableret en nyhedstjeneste, som på DVM’s forside bringer oplysninger om danske musiknyheder af forskningsmæssig art. Det drejer sig ofte om publikationer, konferencer, ph.d.- eller disputatsforsvar og andre begivenheder. Efter nogen overvejelse har vi valgt at koncentrere os udelukkende om danske nyheder, da udvalget ellers blev for tilfældigt. Til gengæld har vi affundet os med – og det har brugerne forhåbentlig også – at der ikke er nyheder hver dag. Der er ligeledes på forsiden en oversigt over nye links i linksamlingen, således at brugerne kan blive inspireret til at kigge på et par dem og holde sig ajour om nyheder inden for eget område.
Et af DVM’s hovedformål er at tilgængeliggøre oplysninger om materialer, som ikke er umiddelbart synlige i de almindelige biblioteksdatabaser. Et sådant materiale er universitetsspecialer, som i nogle tilfælde er tilgængelige i lokale databaser på det enkelte institut og kun i sjældnere tilfælde i den landsdækkende biblioteksdatabase. Vi forsyner DVM med registreringer af hovedopgaverne tilbage til 1970, men kun med titel, forfatter, år og institut. Vi håber så, at et stigende antal færdige kandidater vil benytte sig af muligheden for selv at lægge oplysninger om deres speciale ind i basen. Vi beder dem om titel/problemformulering, forfatter, år, et resume og meget gerne deres bibliografi. I dag har stort set alle studerende disse ting liggende i elektronisk form, således at de er lige til at lægge ind. Det vil være en udbytterig ressource for andre studerende.
Endelig tilbyder vi at besvare spørgsmål online inden for 24 timer (mandag-fredag). Det er pointeret i DVM-vagten, at spørgsmålene skal være af en sådan art, at man normalt ville stille dem til et forskningsbibliotek. I andre tilfælde henviser vi til Biblioteksvagten, som i højere grad er rettet mod folkebibliotekernes brugere. Vi var meget spændt på brugen af denne facilitet, men der er ikke mange, der har opdaget den, og vi får kun få henvendelser. Som med så meget andet skal også dette tilbud køres ind hos brugerne, så vi har valgt at fortsætte med tjenesten i håb om, at anvendelsen efterhånden bliver større.
En af de væsentligste fordele ved DVM er samsøgningen, nemlig at man i én søgning får præsenteret resultater fra alle de relevante dele af DVM. Et eksempel som Knudåge Riisager giver hits fra: særsamlinger, musikeksempler, bibliografier, diskografier, udvalgte emner, DMT-online og sekundære websites. Men til gengæld er det tilpasset det enkelte materiale, hvilke oplysninger man får. Hits på de udvalgte emner eller Dansk Musik Tidsskrift går direkte til selve teksten, hits på et speciale går til en kort beskrivelse, og hits fra linksamlingen går til linket og en beskrivelse. Det har for hver enkelt base været en udfordring, hvilke felter, der skulle udfyldes i katalogiseringen og hvilke felter, der skulle fremvises automatisk. Vi har f.eks. valgt kun at udfylde de danske felter i registreringen af universitetsspecialer, som vil være vanskelige at få fat i for udlændinge, men den helt store udfordring har klart været definitionen af felter for linksamlingen. Det var den første og den, der dannede model.
Det har været meget frugtbart at arbejde flere institutioner sammen, og vi har lært at tænke mere nationalt end lokalt, hvilket smitter af på moderinstitutionerne. Både i styregruppen og i redaktionen har samarbejdet været inspirerende, også fordi man har haft jævnlige møder og forholdsvis afgrænsede opgaver hver for sig. Det er ligeledes glædeligt, at Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek og Dansk Musik Informations Center har overtaget driften af portalen, der således er ude af sin pilotfase. I samme åndedrag er det vigtigt at påpege betydningen af at have en central redaktør, som dels i samarbejde med de øvrige tager initiativer for at komme videre, dels kan danne bindeled mellem styre- og redaktionsgruppe, DEF og teknikere.
Som nævnt opfatter vi nu DVM som meget mere end en linksamling, og det vil i højere grad i fremtiden være en af fagportalernes væsentligste opgaver at danne en virtuel lokalitet for det pågældende fag. Her træder også det nationale aspekt ind som et afgørende moment især for de humanistisk orienterede fag.
En væsentlig faktor ved DVM er udvidelse af samsøgningen mellem egne baser og baser uden for DVM’s egentlige regi, samt ikke mindst præsentationen af hits inden for de enkelte områder suppleret af sekundære links. De mange typer materiale – henvisninger, links, lydfiler, noder etc. giver en bredde i søgningen af informationer, og det er af stor værdi at få en samlet overblik.
Endvidere er det vigtigt, at der findes en national platform, som kan samle de ressourcer, som hver enkelt institution producerer og dermed gøre dem mere synlige for flere mennesker. Vi kunne derfor ønske os endnu flere samarbejdspartnere inden for forskningsbiblioteker og de højere læreanstalter samt andre typer institutioner. Den nationale disponering giver mulighed for projekter, der ikke er forankret i en bestemt institution, og den giver endvidere de etablerede institutioner et skub i retning af digitalisering eller registrering til glæde for de mange. Netop tilgangen til kilder har af brugergruppen været anført som et væsentligt ønske, og der bør derfor satses på dette område. Det bliver imidlertid mere i de enkelte institutioners regi, men tilgængeliggørelsen i bredere forstand kan varetages af DVM.
Det er meget vigtigt, at DVM er en dynamisk størrelse, og vi har derfor til stadighed planer om udvidelse af de eksisterende faciliteter og baser. Det udtalte ønske om at få adgang til digitaliserede noder har gjort dette til et satsningsområde for øjeblikket sammen med en udvidelse af linksamlingen og de øvrige grupper. En forøgelse af ressourcerne om rytmisk musik er også på ønskeseddelen sammen med oplægning af en stor gruppe lydfiler med danske folkeviser. Endelig er det tanken at udarbejde nogle guides til informationssøgning inden for en række udvalgte emner om dansk musik.
Samsøgningen er også højt prioriteret. Her vil vi arbejde med fælles søgninger i bibliotekernes databaser og i bibliografiske databaser, og endelig kunne søgninger i tilsvarende udenlandske databaser også være af stor værdi. Man kunne også tænke sig eksisterende musikvidenskabelige bibliografier og danske musiktidsskrifter digitaliseret med henblik på samsøgning.
DVM skulle gerne i fremtiden være det virtuelle mødested, hvor studerende ved de højere læreanstalter og forskerne kunne mødes i et bredt forum. Det kræver såvel udbygning af ressourcerne som skabelse af diskussionsfora, chatrooms, opgavebanker o.l. Her kunne ligge stikord og materiale til undervisningsforløb, bibliografier og diskografier samt samsøgning med universiteternes forskningsdatabaser. Endvidere skulle der være mulighed for studerende for udveksling af emner, erfaringer, gode råd samt ikke mindst materiale til samarbejde om projekter på tværs af institutionerne. Ved specialebasen gøres der allerede et forsøg på at tilgængeliggøre studerendes materiale.
Man kunne også forestille sig, at DVM dannede udgangspunkt for publicering af en del af de artikler eller blot udkast til artikler om forskningsresultater, som ellers udkommer i bogform. Man ville opnå en hurtigere udgivelse, større muligheder for kommentarer og let tilgængelighed. Portalen kunne vedligeholde en dansk musikvidenskabelig bibliografi og sørge for søgefaciliteter inden for de enkelte artikler.
Der er således nok at tage fat på, især inden for den interaktive del af portalen. Det kræver også deltagelse og nytænkning fra studerende og lærere, men vi håber, at den øgede aktivitet fra deres side vil medføre, at de fornemmer en indflydelse på indholdet. På den måde kan man opnå et frugtbart samspil mellem undervisningsverdenen, de bredt musikinteresserede personer og arkiv-, museums- og biblioteksområdet.
Portalens adresse er: www.def-musikportal.dk/
er forskningsbibliotekar i Musikafdelingen, Det Kongelige Bibliotek