1500- og 1600-tallet er de store, europæiske opdagelsesrejsers tid. Jagten på råvarer og rigdomme førte europæerne til hidtil ukendte egne af Jorden. Områder blev erobret, og kolonier og missionsvirksomhed etableret.
Blandt de danske kolonier var Trankebar i det sydlige Indien og De Vestindiske Øer i Caribien. Også Grønland – en af den danske konges nordatlantiske besiddelser – blev nu udnyttet og udforsket i større stil.

Opdagelserne satte sig spor på bogmarkedet hjemme i Europa. I store, illustrerede værker blev de fremmede egnes mennesker, samfund og natur skildret – med både fascination og forargelse. Det var populært læsestof, som fik stor indflydelse på europæernes opfattelse af de andre verdensdele. Også egentlige rejseberetninger blev udgivet i stort tal.

Den anden side kommer sjældent til orde. Men i indianeren Felipe Pomas håndskrevne inkakrønike fra begyndelsen af 1600-tallet får vi et enestående indblik i den lokale befolknings reaktion på spansk kolonistyre. Pomas værk vises her sammen med andre vidnesbyrd om europæernes rejser til Amerika.