Jyske Lov. Danmark ca. 1490.
Rostgaard 6 8º. Pergament, 135 ff.
Posebind | Bogen opslået |
Dette er et såkaldt posebind. De brugtes i 14-1500-tallet til bøger der skulle transporteres. Bindets skindbeklædning er forlænget og ender i en flettet bæreknude, således at det har kunnet fastgøres til bæltet e.l. Det bind der vises her, er fra ca. 1540, mens selve håndskriftet er lidt ældre.
Håndskriftet er sandsynligvis skrevet af skriveren Jens Nielsen, måske i Horsens. Teksterne er juridiske – Jyske Lov m.fl. – og det har sandsynligvis været praktisk at kunne fragte disse tekster i et posebind for dommere og andre der rejste rundt til lokale, udendørs tingmøder.
Bogen er 13 x 9,6 cm.
Bindet er ca. 30 cm langt.
Litteratur: Erik Petersen (red.), Levende ord & lysende billeder. Den middelalderlige bogkultur i Danmark. Katalog, København: Det Kongelige Bibliotek 1999, s. 42-45 (Lovbøger).
Viggo Starcke, ”Posebind og Posebøger”, Bogvennen, Ny Række, Bind 4, 1949, s. 60-89.
© Det Kongelige Bibliotek 2003