Statuta conuiuii sancti Johannis baptiste in Ygheløse (Gildeskrå for Skt. Hans’ Gilde i Uggeløse). Uggeløse 14. århundrede.
NkS 298d 8º
Rullebind | Under læsning trækkes pergamentarket ud igennem denne sprække |
Rullen set fra venstre |
Rullebind fra senmiddelalderen. Bindet er af træ med læderhylster. Det er 19 cm langt og 3,4 cm i diameter. Et pergamentark (52 x 14,5 cm) er oprullet om en 21 cm lang træstok, der er anbragt i en træcylinder med en ½ cm bred sprække til at trække arket ud igennem. Cylinderen er betrukket med læder, der har været bundet fast i hver ende med sejlgarn (nu sidder det kun fast i den ene ende).
Rullen har været ejet af Ole Worm (1588-1654), der var læge, professor i latin, græsk, fysik og medicin, ad flere omgange Københavns Universitets rektor og grundlægger af dansk runeforskning. I 1621 påbegyndte han en systematisk indsamling af genstande, der skulle ende med at blive til Museum Wormianum. Efter Worms død købte Frederik III samlingen og indlemmede den i Det Kongelige Kunstkammer.
Se mere på Boghistoriske Samlingers netudstilling Danske bogbind i Det Kongelige Bibliotek.
© Det Kongelige Bibliotek 2003